Kort overblik
Behandling bygger på en multimodal (biopsykosocial) tilgang: patientuddannelse/mestring, fysisk træning, psykologiske metoder og – for nogle – medicin i lave doser.
Målet er bedre funktion og livskvalitet frem for fuld smertefrihed. Indsatserne tilpasses og kombineres, og effekten evalueres løbende. Der anbefales hurtig information, aktiv patientinddragelse, gradvis træning og realistiske mål.
Patientuddannelse og mestring
Viden i øjenhøjde er fundamentet. Når du forstår smertesensibilisering, bliver det tydeligere, hvorfor gentagne ‘reparationer’ af et enkelt kropsområde sjældent virker – og hvorfor en samlet plan gør. Patientuddannelse handler om at få fælles sprog med behandlerne, at kende dine triggerfaktorer (søvn, stress, belastning) og at kunne justere i tide. Værktøjer kan være simple dagbøger, flare-up-planer og korte øvelser i opmærksomhed/åndedræt, der dæmper alarmsystemet.
Fysisk træning: kondition + let styrke
Træning er en hjørnesten. Det handler ikke om at ‘presse igennem’, men om **gradvis** at udvide kapaciteten.
Start der, hvor kroppen kan være med, fx 10–15 min. rolig gang/cykel 3 gange om ugen. Læg 5 lette helkropsøvelser til (1–2 sæt). Øg i små trin (10–20 % pr. uge). Planlæg restitutionsdage. Ved flare-up: skru midlertidigt ned (20–40 % i 3–5 dage), men hold rytmen.
Træning kan sænke smerteintensitet, forbedre søvn og give mere energi over tid.
Psykologiske metoder (KAT/ACT/mindfulness)
Kognitiv adfærdsterapi (KAT) og beslægtede metoder hjælper mange til at håndtere tanker og adfærd omkring smerte og træthed: at skifte fra alt-eller-intet til små, bæredygtige skridt; at skelne mellem alarm og skade; at fastholde værdifulde aktiviteter trods svingninger.
Mindfulness/åndedrætsteknikker kan dæmpe autonom aktivering og lette indsovning.
Medicin – i lave doser og til de rette
Der findes ingen ‘fibromyalgi-pille’.
Hos udvalgte kan lave doser af visse antidepressiva (fx SNRI/TCA) eller antiepileptika reducere smertefølsomhed og forbedre søvn. Gevinst og bivirkninger vejes op imod hinanden, og forsøget evalueres med klare mål (smerte, søvn, funktion).
Opioider frarådes generelt ved kroniske ikke-maligne smerter pga. begrænset effekt og risici. Nogle menes at have effekt af LDN, dog viser nyere forskning ikke evidens for dette.
Tal med din læge om din situation.
Hvem koordinerer, og hvor længe skal man prøve?
Egen læge er typisk tovholder og kan henvise til fysioterapi/psykolog.
Mange har gavn af 8–12 ugers struktureret afprøvning af en samlet plan, før effekten vurderes. Sigt mod funktion (gå 15–20 min./dag, klare indkøb) frem for smerte 0/10.
Regionale forhold og supplerende tilbud
Regionale patientuddannelser/undervisningstilbud kan være omlagt i nogle regioner. Indhold fra tidligere fysiske forløb er gjort tilgængeligt som videoer (diagnose/symptomer, søvn, aktivitet, mestring). Kommunal rehabilitering/SANO kan være relevant ved stort funktionsbehov.
Tjekliste til din behandlingsplan
• Mine 3 vigtigste mål (funktionelle).
• Min baselinje (hvad kan jeg gøre på en gennemsnitsdag uden markant forværring).
• Min ugeplan (træning, søvn, arbejde, pauser).
• Min flare-up-plan (hvad skruer jeg ned for, hvor længe, og hvad fastholder jeg?).
• Min opfølgning (hvornår vurderer vi effekt, og hvad er ‘nok’ til at fortsætte?).
Støtte og hjælp: FAKS og SmerteLinjen
SmerteLinjen (FAKS) er gratis og bemandes af frivillige socialrådgivere, smertesygeplejersker, fysioterapeuter, ergoterapeuter m.fl. Få sparring på din plan, dine mål og dialogen med lægen. Ring 60 13 01 01 (se åbningstider online). FAKS tilbyder også netværk, kurser og viden.
Tema-serie Fibromyalgi – oversigt over relevante artikler
- Tema: Fibromyalgi – Hvorfor får man fibromyalgi?
- Tema: Fibromyalgi – Symptomer og kendetegn
- Tema: Fibromyalgi – Sådan stiller lægen diagnosen
- Tema: Fibromyalgi – Behandlingsmuligheder i Danmark *du læser denne artikel*
- Tema: Fibromyalgi – Gode råd til hverdagen (pacing, planlægning og energiøkonomi)
- Tema: Fibromyalgi – Søvn og smerter (sådan får du søvnen med på holdet)
- Tema: Fibromyalgi – Fysisk aktivitet og træning (trin-for-trin)
- Tema: Fibromyalgi – Medicin: realistiske gevinster og faldgruber
- Tema: Fibromyalgi – Svimmelhed, hovedpine og sansefølsomhed
- Tema: Fibromyalgi – Hænder, fødder og finmotorik i hverdagen
- Tema: Fibromyalgi – Arbejdsliv, uddannelse og rettigheder
- Tema: Fibromyalgi – Samtidige tilstande (IBS, kæbe, underliv, migræne)
- Tema: Fibromyalgi – Navigér i sundhedsvæsenet (din vej gennem systemet)
- Tema: Fibromyalgi – Myter, fakta og håb
Kilder (udvalgte)
Lægehåndbogen, sundhed.dk – ‘Fibromyalgi’ (behandlingsprincipper, aktiv patientinddragelse).
Gigtforeningen – ‘Behandling af fibromyalgi’ (biopsykosocial tilgang, træning, KAT/mindfulness, medicinroller).
Frederiksberg Hospital – ‘Til dig med fibromyalgi’ (videoer om søvn, aktivitet, energibesparende principper).
Rigshospitalet – ‘Fibromyalgi’ (ændringer i regionale tilbud, 27.10.2025).