Ring SmerteLinjen

+45 60 13 01 01

Smerter

De findes blandt andet som borende, stikkende og brændende. Som akutte og kroniske. Alene og sammensmeltede på kryds og tværs. Smerter som begreb er en svær størrelse at sætte i kategori, men de kan være gode at få en dybere forståelse af – både for dig som smerteramt og dig, der er pårørende. Både som en del af at bibeholde og forfine din behandlingsmotivation, men også for fremad at kunne følge med i eller udforske, hvilke potentielle nye former for behandlingsmuligheder, der er eller kan blive interessante for dig, som smerteforskningen skrider frem.

Men giver det overhovedet mening at tale smerter over en bred kam? Der er jo gigantisk forskel på en sprængt tarm, et piskesmæld eller en brækket knogle. Og på samme måde er smerter subjektive og opleves forskelligt hos os alle.

Her får du et simpelt og visuelt overblik, så du kan blive klogere på forskellige typer af smerter, og hvilke behandlinger og typer af medicin der er de hyppigst anvendte mod de forskellige typer.

Overblikket maler et grovkornet billede og er langt fra udtømmende på hverken behandlinger eller typer af smerte, men det er tænkt til dig, der gerne vil lære lidt mere om og få et bredere sprog for smerter.

4 forskellige typer af smerter

Somatiske
Somatiske smerter stammer fra skader i led, sener, knogler og muskler. Fx fra en brækket hofte eller et sprunget ledbånd

Neuropatiske
Når man har neuropatiske smerter, er det fordi, nogle dele af nervesystemet fungerer dårligt eller er gået i stykker enten pga. skade eller sygdom.

Viscerale
De såkaldte “nociceptive viscerale” smerter stammer fra organerne. Det vil sige, at de udspringer fra hjerte, lunger, lever, tarme, nyrer osv.

Psykiske
Psykiske smerter er følelsesmæssig smerte eller lidelse, som udspringer fra hjernen.

Oplevelse

Somatiske smerter beskrives ofte som gnavende, murrende, borende eller dunkende.

Mange kan mærke præcist, hvor smerten stammer fra.

Neuropatiske smerter kan opleves som sviende og brændende, der minder om solskoldning, eller prikkende, som når et ben sover.

Smerterne kan også være stikkende eller jagende (som elektriske stød).

Viscerale smerter er diffuse, dybe og borende, og det er almindeligt, at du oplever, at smerten kommer fra et andet sted end der, hvorfra den udløses. Fx kan smerter i hjertet give og føles som udstråling til halsen og armene og en trykken for brystet. Galdestenssmerter projiceres over i ryggen mellem skulderbladene, mens smerter fra bughulen kan mærkes i skulderne.

Psykiske smerter er følelsesmæssig smerte eller lidelse, som fx tristhed, angst, håbløshed eller depression.

Smerternes årsag kan skyldes en fortvivlet situation og projiceres til forskellige dele af kroppen. Fx kan stress opleves som mavesmerter eller trykken i brystet.

Behandling

Somatiske smerter

Afhængig af, hvilken del der er beskadiget, og om det er muskel eller knogle, findes der forskellige behandlinger, fx immobilisering, bandage eller skinner, der holder det skadede område i ro. Det kan også være elevation, altså at man sørger for at placere det skadede område højt, og afkøling mod hævelse. Endelig er operation også en mulighed.

Medicin-typer: Standardbehandling er paracetamol, som fx Pamol og Panodil og de såkaldte NSAID-præparater som fx Ibumetin, Ibuprofen, Ipren og Voltaren.

Neuropatiske smerter

Nervesmerter er vanskeligere at behandle. De er ofte langvarige og sommetider kroniske. Nogle gange kan operation være en del af løsningen, andre gang kan behandlinger som TENS nervestimulation eller akupunktur have en lindrende effekt.

Nervesystemet er et kæmpe system. Og det kan være svært at vide, hvor smerterne udløses fra. Her taler man især om to forskelle – om smerterne er ”perifert udløste”, eller de kommer ”centralt” fra. Det første betyder, om smerterne kommer fra et sted ude i kroppen. Kommer de centralt fra, udspringer de fra hjerne eller rygmarven og kan være virkelig svære at lokalisere. Et eksempel på nervesmerter, der udløses perifert, er fx ved diskusprolaps, hvor en nerve sidder i klemme. Et eksempel på smerter, der udløses centralt, kunne være følger efter skader i det centrale hjernesystem, fx blødning og forskellige sygdomme.

Medicin-typer: Fælles for begge typer af nervesmerter er, at man ofte skal prøve flere forskellige typer af medicin for at finde det, der har den største virkning for én. Selv om ét præparat ikke virker, kan et, der ligner i sin sammensætning, godt gøre det.

Ikke nok med at de kan være svære et udrede, så er nervesmerter også svære at smertedække. Blandt hovedkategorierne i den medicinske behandling bruges præparater, der er i familie med epilepsimedicin, fx Gabapentin, Pregabalin og forskellige antidepressiver, fx Duloxetin, Venlafaxin, Saroten.

Viscerale smerter

En af behandlingsmulighederne, når man har smerter i et organ, er et operativt indgreb. Det kan være både være ved en betændelsestilstand, ved organsvigt eller fx hjertestop.

Medicinsk behandling varierer i same takt som alvorsgraden og om smerterne udvikler sig til kroniske smerter. I den ”fredelige ende” anvendes paracetamol, fx Pamol og Panodil. Med også NSAID-præperater som fx Ibumetin og Ibuprofen bruges her, lige som morfin benyttes ved akutte smerter fx før og efter en operation. Hvis smerter udvikler sig til at være kroniske, kan man overveje at behandle med sekundær analgetica – antiepileptika, antidepressiva.

Psykiske smerter

Psykiske smerter behandles med psykologi og psykiatri. Herudover ved vi, at lys, sol og vind og natur generelt har en positiv virkning på sindet, ligesom bevægelse og motion i det hele taget har det.

Typiske medicinske behandlinger er antidepressiver som fx Sertralin og Duloxetin.

På tværs af somatiske og viscerale smerter findes et utal af inflammatoriske lidelser – altså en betændelseslignende tilstand, hvor vævet opfører sig, som om der er betændelse, men der er ingen bakterier.

Det kan være i muskelsystemet i bevægeapparatets led eller knogler, eller det kan være i organer som mavetarmkanalen eller lungerne.

Disse vil typisk blive behandlet med indsprøjtninger, tabletter eller inhalation, og hovedkategorier for medicin er her steroid og/eller NSAID.

På tværs af somatiske og neuropatiske smerter kan behandlinger inden for fysioterapi, akupunktur og kiropraktik være effektfulde.

Til smertebehandling ved stærke og akutte smerter på tværs af somatiske, viscerale og neuropatiske og smerter bruges også opioider som fx Morfin, Kodein og Tramadol samt steroider, også kaldet binyrebarkhormon. Fentanyl kan evt. komme på tale, men det virker dårligt på neuropatiske smerter og det er svært at få udskrevet og har et stort misbrugspotentiale.

Akutte og kroniske smerter

Akutte smerter er dem, du mærker lige efter en skade eller operation.

Tænk på det som kroppens alarmsystem, der fortæller dig, at noget er galt.

For eksempel hvis du skærer dig i fingeren eller forstuer en ankel, vil smerten være akut.

Denne type smerte er ofte skarp og intens, men den varer typisk ikke længe. Når skaden heles, aftager smerten normalt og forsvinder helt.

Kroniske smerter varer derimod længere og er ofte mindre direkte forbundet med en åbenlys skade.

Denne type smerte kan vare i måneder eller endda år og fortsætter ofte lang tid efter, at den oprindelige skade eller sygdom er helet.

Kroniske smerter kan variere i intensitet og kan føles som en konstant smerte, en brændende fornemmelse, eller som smerter, der kommer og går.

Årsagerne til kroniske smerter kan være mange, og de er ikke altid lette at identificere, hvilket kan gøre behandlingen kompleks.

Et nøglepunkt er, at akutte smerter ofte er en del af kroppens naturlige helingsproces, mens kroniske smerter kan opfattes som en vedvarende fejlfunktion i kroppens smertesystemer.

De kroniske smerter forsvinder ikke. Dem skal man lære at leve med.

Behandlingen af kroniske smerter kan omfatte medicin, fysioterapi, psykologisk rådgivning og andre metoder til at hjælpe til at håndtere smerten og forbedre livskvaliteten.