Alternativ behandling

Her kan du finde information om forskellige typer af alternative behandlingsformer, som mange søger for lindring af smerter og andre symptomer.

Du kan under hver beskrivelse læse mere om behandlingsformen, metoder, tilskud og krav til behandlernes uddannelsesbaggrund for at kunne inkluderes i RAB ordningen. Der er mange alternative behandlingsformer, og ikke alle optræder i vores oversigt.

Hvis du gerne vil læse om flere behandlingsformer, kan FAKS anbefale bogen 88 terapier. Du kan også læse mere i bogen Fod på alternativ behandling. Denne er lidt mere teknisk i sine beskrivelser, men absolut værd at læse, hvis man gerne vil undersøge mere inden man vælger behandlingstype.

Kilde: Dakobe

Zoneterapi er en påvirkning af kroppens reflekszoner, som styrker kroppens sundhed og balance. dog er den mest anvendte form i dag tryk på fødderne.

Ubalancer kan normaliseres ved tryk af ømme punkter på fødder og hænder, hvorved organernes energiflow og kredsløbet stimuleres med udrensning, lindring og afslapning som resultat. Orientalsk zoneterapi arbejder fx med trykmassage på meridianbanerne i fødderne.


Tilskud
Sygeforsikringen Danmark og visse forsikringsselskaber yder tilskud. Zoneterapi anerkendes på linje med kiropraktik, fysioterapi og lign.


Metode
Der arbejdes med trykmassage på meridianbanerne på fødderne og hænderne, hvor der findes reflekszoner, der afspejler organernes tilstand.


Historie
Moderne zoneterapi har oprindelse i 20-århunderede, hvor en amerikaner inddelte kroppen i 10 zoner der gik fra tæer til finger. Senere fandt man reflekszoner under fødderne, der afspejler organernes tilstand.

Zoneterapi har været brugt i årtusinder i østen, Amerika og Afrika til at bringe balance i menneskets krop, sind og ånd. Zoneterapiens oprindelse er noget uklar. Amerikanerne hævder, at det stammer fra Europa, mens europæere peger på, at Afrika og Asien er hjemstederne for zoneterapi. Der er dog enighed om, at det er den amerikanske læge, William Fitzgerald, som er grundlægger af den zoneterapi, vi kender i dag. Fitzgerald havde hørt, at indianerne havde en gammel tradition for at behandle deres syge på fødderne.

Zoneterapien har udviklet sig i Danmark siden midten af 1970-erne. Dengang blev terapien især betragtet som interessant, fordi man så den som en ‘naturlig’ og bivirkningsfri behandlingform med den enkelte i fokus.


Uddannelse
Uddannelse er lidt forskellig fra skole til skole men en god uddannelse har et højt lektionstal. Der indgår anatomi, fysiologi og sygdomslære samt farmakologi, praktisk zoneterapi med meridianlære, organrelaterede muskler og 5-element-teori, introduktion til massageteknikker, praktik og dokumenterede klientbehandlinger, klinikdrift og andre alternative behandlingsformer.

Formålet med ManuVision er, at vække modtagerens opmærksomhed, som en konkret kropslig fornemmelse med både fysiske og psykiske sansninger, følelser og tanker.

Uanset om ubalancen er fysisk eller psykisk er udgangspunktet altid kroppen og åndedrættet Manuelle tekniker som tryk, stræk og massage samt samtale og øvelser bruges til at afspænde, behandle og vække kroppens iboende restitutionsproces.

ManuVision behandling er effektiv til at afhjælpe skader og problemstillinger, nye som gamle. Det kan blandt andet være muskelspændinger og hovedpine, iskias-, ryg-, lænde- og nakkeproblemer, piskesmæld og forstuvninger, psoriasis og psoriasisgigt.


Tilskud
Sygesikringen Danmark yder ikke tilskud, men enkelte sundhedsforsikringer yder støtte til behandlinger.


Metode
ManuVision er en særlig tilgang til kropsterapien, hvor indføling gennem forskellige teknikker, samtale samt aflæsning af påvirkningen på åndedrættet er essentiel. ManuVision behandling er en dybtgående og holistisk behandling. En behandling hjælper klienten med at opdage sin kropslige intelligens og mærke sig selv som et helt menneske. Teknikkerne er massage, pulsering, tryk, stræk og frigørelse af led, som bruges for at afspænde hele kroppen.

Åndedrættet bliver dybere og friere, mens samtalen før, under og efter fokuserer på sammenhængene mellem krop og psyke gennem de spændinger og blokeringer, der kan mærkes af både terapeut og klient.

En ManuVision terapeut betragter ikke klienten som syg, men derimod som en person, der har reageret på relationelle eller traumatiske oplevelser.

Terapeuten har gode erfaringer og med forskningsmæssig dokumenteret effekt i forhold til at afhjælpe stress, angst og depression, fordi ManuVision terapi øger kropsbevidstheden, skaber ro i kroppen og giver større evne til nærvær.

Behandlingen kan stå alene, men kan også være et stærk supplement til at afhjælpe eller lindre symptomer i forbindelse med et alvorligt sygdomsforløb, da en øget gennemstrømning i kroppen understøtter kroppens evne til at hele.


Historie
Terapiformen ManuVision er udviklet af kropsterapeuter, der oprindeligt var uddannede hos Body SDS. I 2005 etablerede de ManuVision og har siden da selv stået for uddannelsen af de senere ManuVision-kropsterapeuter.

Kropsterapien er blevet udviklet gennem de sidste små hundrede år med inspiration fra bl.a. osteopatien, kiropraktikken, psykologien, forskellige massageteknikker og martial artsformer som Aikido.


Uddannelse
Uddannelsen er et intensivt mesterlæreforløb over 2 år, hvor eleven studerer, gennemgår og afprøver fagene massageteknik og indføling, åndedræt og følelser, psykologi og samtale, fysiurgi og ledfrigørelse, meridianlære og zonepunkter, meditation og fordybelse, behandlingspraktik og målrettet behandling samt ManuVisiontræning. ManuVision er en beskyttet titel, som opnås ved bestået afsluttende eksamen efter uddannelsen.

Kropsterapi er at se det hele menneske, og bevidst arbejde med sammenhængen; krop og psyke.

Kropsterapi er en dybtgående manuel behandlingsform, som arbejder med kroppens spændinger, ubalancer og egne uforløste ressourcer ved at skabe forbindelse mellem det kropslige og det samtidigt iboende psykiske. Det kan være terapeuter uddannet fra B:A:M, Body SDS, Manuvision eller Osteopater.

Terapeuten diagnosticerer klientens underliggende problematikker via arbejdet med den manuelle krops-terapeutiske behandling. Det kan sættes ord og følelser på forløbet efter ønske og behov. Kropsterapi er beslægtet med massage og psykoterapi.


Tilskud
Sygeforsikringen ”danmark” yder ikke tilskud. Enkeltstående forsikringer yder tilskud til kropsterapi, i specifikke tilfælde. Der arbejdes for en general godkendelse af tilskud til behandlingsformen.


Metode
Kropsterapi er en manuel-terapeutisk metode, der har til formål at lave forbindelse og overensstemmelse mellem fysiologi og psyke. Terapeuten diagnosticerer klientens underliggende problematikker via arbejdet med den manuelle krops-terapeutiske behandling. Det kan sættes ord og følelser på forløbet efter ønske og behov. Kropsterapi er beslægtet med massage og psykoterapi.

Kendetegnende for denne behandlingsform er, at der arbejdes med det kropslige og mentale, samt at behandleren har minimum 125 undervisningstimer/lektioner indenfor ledmobilisering, ledmanipulation og ledfrigørelse.

Der er tegnet en separat forsikring, hvis behandleren anvender disse teknikker.


Historie
Historisk set har behandlingsformen kropsterapi været opfattet som synonym med enten Body SDS, Manuvision eller B.A.M. behandling.

De senere år er flere skoler, der tilbyder uddannelse med titlen kropsterapeut, kommet til.

Behandlere der yder kropsterapi, og som er medlem af DAKOBE, kan have en baggrundsuddannelse fra en af de skoler der uddanner kropsterapeuter med et timeantal, som beskrevet her.


Uddannelse

Fælles for dem alle er at de har uddannelse/er med minimum 1000 undervisningstimer/lektioner. Heraf er der minimum:

  • Min. 590 undervisningstimer/lektioner i behandlingsteknikker
  • Min. 300 undervisningstimer/lektioner anatomi, fysiologi og sygdomslære
  • Min. 50 undervisningstimer/lektioner indenfor det psykologiske
  • Min. 50 undervisningstimer/lektioner i Introduktion til andre behandlingsformer
  • Min. 10 undervisningstimer/lektioner i klinikdrift med basal sundhedslovgivning
  • Min. 125 undervisningstimer/lektioner i ledmobilisering/ledmanipulation/ledfrigørelse

 

Psykoterapi handler om at åbne sindets døre. Mange døre lukkes gennem barndommen og livet grundet fortrængninger, opdragelse og erfaringer.

Åbne døre betyder nye tanker og inspiration med lyst til at udforske livet og søge nye veje eller udfordringer.


Metode

Metoderne er forskellige og kan være rollespil, drømmetydning, fantasirejser, tegneterapi, musikterapi, gruppeterapi, massage, åndedrætsterapi og kropsterapi.


Uddannelse

Psykoterapeut er ikke en beskyttet titel i Danmark. ‘Registeret Psykoterapeut’ er en beskyttet titel i Danmark under FaDP, Foreningen af Danske Psykoterapeuter. Denne forening er godkendt af Styrelsen for Patientsikkerhed til at registrere Psykoterapeuter under titlen Reg. Psykoterapeuter, som opfylder lovens uddannelseskrav.

Massage er en af de ældste manuelle behandlingsformer. Massagebehandling går dybt i kroppen med teknikker som vrid, stræk, tryk og æltning, så blodcirkulationen i vævet øges. Herved fjernes affaldsstoffer, spændinger og infiltrationer i muskelvæv lindres. Desuden fremmes restitutionen i trætte og ømme muskler.

Massage er en effektiv metode til at afhjælpe skader og problemstillinger -såvel nye som gamle – blandt andet muskelspændinger og hovedpine, iskias-, ryg-, lænde- og nakkeproblemer, piskesmæld og forstuvninger. Fordøjelse, nerve-, hormon- og lymfesystem påvirkes samtidig, så der efter behandling opnås øget energi og velvære.


Tilskud
Sygeforsikringen ”danmark” yder ikke tilskud, men enkelte sundhedsforsikringer yder støtte til massagebehandlinger.


Metode
Der findes flere forskellige typer massage: ansigt, bindevæv, organ, sports, Shiatsu og Thai.

Massagen tager udgangspunkt i kroppens anatomiske opbygning, hvilket stiller krav til massørens viden omkring musklernes udspring, tilhæftninger, funktion samt tilstand. Massøren arbejder primært med sine hænder og fingre, som bearbejder kroppens bløde væv (sener, muskler, ligamenter, bindevæv mv.)

Der kan bruges olier eller massagecremer, så stræk og æltning ikke forårsager irriteret hud. En massør ser holistisk på mennesket. Det vil sige hele kroppen og ikke kun et eventuelt ømt/ anspændt område behandles.

Behandlingen kan stå alene, men kan også være et stærkt supplement til at afhjælpe eller lindre symptomer i forbindelse med kroniske muskelsmerter eller et alvorligt sygdomsforløb, da en øget gennemstrømning i kroppen understøtter kroppens evne til at hele.

Der findes mange forskellige typer massage som fx ansigtsmassage, bindevævsmassage, organmassage, sportsmassage, Shiatsu og Thai.

Betegnelserne fysio/fysiurgisk/fysiologisk massage, dækker behandlingsmassage, der går dybt i kroppen med vrid, stræk, tryk og æltning, så blodcirkulationen i vævet øges. Herved fjernes affaldsstoffer og spændinger og infiltrationer i muskelvæv lindres. Kroppens fordøjelse, nerve, hormon og lymfesystem påvirkes samtidig, så der efter behandling opleves øget energi og velvære.

Historie
Massage har været brugt gennem årtusinder og er grundlag for mange nye behandlingsformer i dag.

Massage er en af de ældste manuelle terapier. Den har været benyttet gennem årtusinder. Betegnelserne fysio/fysiurgisk/fysiologisk massage dækker behandlingsmassage.


Uddannelse
Uddannelsen til massør kan være forskellig fra skole til skole. En god uddannelse bør indeholde et højt antal timer, hvor du fysisk er til stede på skolen og får individuel samt fælles vejledning i teknikker og afprøver massage på egen krop samt prøver at behandle andre.

Uddannelsen bør også indeholde en gennemgang af kroppens muskler samt studie og afprøvning af massageteknik og indføling, åndedræt, psykologi og samtale, fysiologi, klinikvejledning og meridianlære.

KST er en meget blid, men dybtgående manuel behandlingsform, som arbejder med kroppens egne ressourcer med det sigte at påvirke kroppen til selvhelbredelse. Terapeuten diagnosticerer klientens underliggende problematikker og arbejder med dette som fokus.

Begrebet stress kan være både positivt og negativt. Stress er en tilstand, der påvirker vores centrale hjernecentre, som blandt andet styrer vores krop og psyke. Derfor kan lidt stress i flere sammenhænge ofte være positivt. Men når stressniveauet bliver for højt, går det ud over kroppens funktioner, og her taler man om negativ stress.

Behandlingen kan bl.a. afhjælpe: Stress, piskesmæld, tinnitus, hovedpine/migræne, svimmelhed, søvnproblemer, fordøjelsesproblemer, rygsmerter, koncentrationsbesvær, nakkesmerter, kæbespændinger, hjernerystelser, vejrtrækningsbesvær og hukommelsesbesvær.


Tilskud
Sygeforsikringen ”danmark” yder ikke tilskud.


Metode
Kranio-Sakral Terapi er en meget blid, men dybtgående manuel behandlingsform, som arbejder med kroppens egne ressourcer, med det sigte at påvirke kroppen til selvhelbredelse.

Kranio-Sakral systemet består af knoglerne i kraniet, ansigtet og korsbenet (sacrum), membranerne som holder hjernen på plads i forhold til kranieknoglerne og væsken (cerebrospinalvæsken), som cirkulerer omkring hjernen.

Formålet med KST-behandlingen er at frigøre spændingerne i leddene imellem knoglerne samt at afspænde de stærke membraner, som fysisk støtter og holder hjernens samt rygmarvens nerver på plads. Desuden forbedres hjernevæsken og blodcirkulationen.

Klienten ligger påklædt på ryggen under behandlingen. På punkter med relation til helbredsproblemet, anvendes et meget let tryk. Punkterne ligger ofte på hovedet, i nakken, på ryggen og på korsbenet. Klienten oplever en afspænding, og det er ikke usædvanligt, at klienten falder i en let søvn. Behandlingen opleves behagelig.


Historie
Udspringer fra en osteopatisk (manuel-medicinsk) metode og blev først beskrevet af den amerikanske osteopat og læge William Sutherland omkring 1920.

Det var W. Sutherland, der fik dokumenteret, at der er bevægelighed mellem kranieknoglerne også hos voksne. Op igennem det 20. århundrede arbejdede først Sutherland og siden hans elever videre med disse opdagelser og skabte teknikker, der blev en del af den osteopatiske behandlingsform.


Uddannelse
På KST-uddannelsen lærer du at løsne knogler, membraner, bindevæv og muskler, så skelettet kan bevæge sig frit, således at hjernen og rygmarven kan fungere optimalt. En enkel og behagelig terapiform, hvor teknikkerne består i ganske lette tryk på hoved, nakke, ryg og korsben. Det kan være 10 moduler, der gennemføres inden for en 3-årig periode.

Kinesiologi er en komplementær behandlingsmetode, der bygger på en antagelse om, at en svækkelse af et organ ledsages af en svækket muskel. Kinesiologi er en metode til behandling af stress, smerter, allergier og psykiske ubalancer.

Kinesiologisk behandling er at undersøge musklerne og deres styrke finder kinesiologien det muligt at afdække om patienten har psykiske eller fysiske ubalancer og blokeringer.

Typisk sker undersøgelsen ved at behandleren foretager et let tryk på patientens udstrakte arm. Behandlerens opgave er at bidrage til at skabe balance i strukturel, kemisk og psykisk forstand – vedkommende kan ikke behandle symptomerne som sådan, men søger ved at teste og afbalancere livsenergien at understøtte patientens selvhelbredelsesprocesser.


Tilskud
Der ydes ingen tilskud fra Sygeforsikringen Danmark. Der findes en sundhedsordning under Danske Kinesiologer.


Metode
Ved den første behandling hos en kinesiolog, taler klienten og kinesiologen om, hvad klienten ønsker hjælp til. Kinesiologen forklarer, hvordan muskeltesten og afbalanceringen kommer til at foregå. I nogle tilfælde opstiller kinesiologen sammen med klienten et mål for behandlingen. Derpå foretager kinesiologen en række tests af musklerne.

Der lægges vægt på, at klienten bliver bevidst om egen situation, og hvordan behandlingsmetoden virker. Derfor bruges traditionel muskeltestning på en arm, således at klienten selv kan mærke muskelsvækkelse, når noget negativt testes. Det er målet, at behandlingen giver klienten en forståelse, der gør det muligt at selvbehandle og at tage ansvar for eget liv.


Historie
I 1960’erne opdagede en amerikansk kiropraktor sammenhænget mellem muskler og energibaner / meridianbaner og udviklede muskelenergitesten, der viser sammenhængen mellem et svækket organ og en svækket muskel. Kroppens energibalance kortlægges og udfra dette laves en behandlingsplan, som atter får kroppens energi til at flyde frit.

Denne afbalancering kan ske ved trykmassage, kostvejledning, kosttilskud, homøopati, blomstermedicin og følelseskorrektioner. Der findes forskellige grene af kinesiologien.

Metoden er udviklet indenfor amerikansk kiropraktik i 1960’erne og forstår sig selv som en kombination af østlig filosofi vedrørende menneskekroppens energisystemer og den vestlige verdens viden om fysiologi og anatomi. Kinesiologiens fader regnes for at være George Goodheart.


Uddannelse

Der findes skoler, der uddanner Kinesiologer. Alle uddannelser af sluttes med eksamen som består af et speciale, mundtlig og skriftlig eksamen.

Hypnose og hypnoterapi handler om at sindets kritiske sans gøres passiv i en mental fokusering – lidt ligesom at dagdrømme.

Her sker det dog kontrolleret og med et formål. Det kan fx være ønsket om at slippe af med fobi, angst, eller få forløst andre indestængte følelser. Kort fortalt, alt der har med tanker, følelser og adfærd at gøre.

Under behandlinger kan samtales helt normalt og behandlingen kan altid afbrydes.

Hos en veluddannet Hypnoterapeut indledes en terapeutisk session altid med en samtale, hvor klientens problem og ønsket tilstand afdækkes. Herefter følger selve trancen, hvor der arbejdes teknisk og med suggestioner ud fra samtalen.

Under trancen skaber terapeuten adgang til klientens ubevidste sind, hvor alle ressourcer og løsninger findes, og terapien tager altid udgangspunkt i klienten. En Hypnoterapeut bør ikke arbejde med klienter, der har en psykiatrisk diagnose, med mindre de har kompetencegivende færdigheder dertil.


Metode
Hos en veluddannet Hypnoterapeut indledes en terapeutisk session altid med en samtale, hvor klientens problem og ønsket tilstand afdækkes. Herefter følger selve trancen, hvor der arbejdes teknisk og med suggestioner ud fra samtalen.

Under trancen skaber terapeuten adgang til klientens ubevidste sind, hvor alle ressourcer og løsninger findes, og terapien tager altid udgangspunkt i klienten. En Hypnoterapeut bør ikke arbejde med klienter, der har en psykiatrisk diagnose, med mindre de har kompetencegivende færdigheder dertil.

Arbejder terapeuten med fysiske udfordringer, skal terapeuten sikre, at klienten har konsulteret egen læge eller anden sundhedsfaglig ekspertise. 

Tilskud
Ingen tilskud fra Sygesikringen Danmark eller andre sundhedsforsikringer.

Historie
Hypnose og hypnoterapi har sandsynligvis været brugt helbredende i det gamle Ægypten, men er først i nyere tid anerkendt som helbredende metode. Hypnose er blevet praktiseret i tusinder af år. Der er beretninger i ældgamle Sanskrittekster om brug af healingtrancer og healingtempler i Indien. Gamle ægyptiske papyrusruller fortæller om brug af søvntempler og brug af tranceinduktioner til healing. Også op gennem 1800-tallet var der en del læger, der beskæftigede sig med hypnose.

En engelsk læge i Indien, Esdaille, beskrev i en bog, hvordan han havde foretaget mere end 500 operationer, hvor han bedøvede med hypnose. Freud studerede lige før 1900 på den ene af to franske hypnoseskoler.

I sine første år som læge anvendte han hypnose, men gik bort fra det, da han i stedet udviklede sin analytiske metode. Imidlertid skiftede det i 1950’erne, hvor American Medical Society anerkendte hypnose som metode.

Dette skyldtes Milton H. Erickson (læge, psykiater og Hypnoterapeut 1901-1980). Hypnosen er den ældste og mest beskrevne psykologiske metode.


Uddannelse
Hypnoterapeut er ikke en beskyttet titel i Danmark. I visse lande er uddannelsen til Hypnoterapeut en universitetsuddannelse, og der kan ligeledes forekomme krav om en sundhedsfaglig baggrund for at udøve hypnoterapi.

I Danmark er der ikke krav til uddannelsesforløb eller til indhold i uddannelsen. Det betyder, at enhver kan slå sig ned som Hypnoterapeut. Derfor er det meget vigtigt at undersøge Hypnoterapeutens uddannelsbaggrund. Hypnoterapeut RAB er en beskyttet titel i Danmark, som garanterer, at hypnoterapeuten som minimum lever op til de uddannelseskrav, som er specificeret i RAB lov og bekendtgørelse.

Uddannelsesforløb varierer fra 8 dages accelereret kurser op til et års uddannelse for en basisuddannelse. Der er ikke krav til indhold, timer, supervision eller egenterapi. En veluddannet terapeut har en uddannelse, der indeholder psykologi, teknisk og terapeutisk hypnose, terapeutisk samtaleteknik, har haft træningsklienter under uddannelsen, og har modtaget supervision og egenterapi under uddannelsesforløbet.

Det anbefales at undersøge terapeutens uddannelsesbaggrund.

Body SDS kropsterapi er massage, ledbevægelser og åndedrætsteknikker som hjælper de selvhelbredende funktioner i kroppen. Body SDS er en holistisk dybdegående behandlingsform, der effektivt kan afhjælpe fysiske skavanker som bl.a. myoser og muskelspændinger, ryg- og nakkeproblemer, skoliose, piskesmæld og museskader samt indre fysiske gener som fordøjelsesproblemer, organproblemer samt nerve- og sanseproblemer.

Det er en behandlingsform med  fysiologisk behandling af muskler og led, gennem udrensning, træning og øvelser. Herigennem opbygges en sundere, stærkere og smidigere krop, hvilket giver større livsenergi og overskud, da skævheder i bevægeapparatet korrigeres og smerter og spændinger fjernes.

Der lægges vægt på at finde årsagen til ubalancen og behandlingen kan også bruges forebyggende

På grund af det holistiske fokus på samspillet mellem krop og psyke er Body SDS egnet til at behandle stress, angst, depression og traumer.


Tilskud
Der ydes ikke tilskud fra den offentlige sygesikring eller Sygeforsikringen Danmark, men enkelte sundhedsforsikringer giver tilskud til Body SDS-behandlinger.


Metode
Under Body SDS behandling vil terapeuten ved hjælp af indføling og viden om kroppens anatomi fastlægge, hvor klientens problemer stammer fra.

På grund af det holistiske fokus på samspillet mellem krop og psyke, vil kropsterapeuten behandle hele kroppen og arbejde med klientens led, muskler og organsystemer via massage og åndedrætsteknikker.

Terapeuterne benytter sig af ledbevægelser, justering og mobilisering af led, pulserende massage, akupressur- og zonetryk, der hjælper med at afspænde kroppen og skabe gennemstrømning.


Historie
Body SDS blev grundlagt i København i slutningen af 1940’erne af dansk mand. Hans metoder er siden blevet videreudviklet i to generationer af hans søn og barnebarn, der i 1991 startede Body SDS sammen.


Uddannelse
Uddannelsen til Body SDS-terapeut tager 3 år, og er en kombination af grundig teori og praksis med udgangspunkt i learning-by-doing. Eleverne gennemgår fag som behandlings- og massageteknikker, indføling, anatomi / fysiologi, fysiurgi og sygdomslære, organlære, kost og ernæring, kropsholdning, ledbevægelse, Body SDS grundtræning, psykologi og samtaleterapi.

Akupunktur er, at akupunktøren sætter tynde nåle i huden for at forebygge, helbrede ubalancer og sygdom. Akupunkturnålene sættes i punkter på 12 hovedmeridianer/energibaner, hvorpå der findes ca. 365 punkter der kan bruges til afbalancere kroppens Chi/Qi/energiflow.

De 12 meridianer har forbindelse til kroppens organer og grupperes parvis i yin/yang meridianer i 5 elementer: Ild (hjerte, kredsløb, tyndtarm, trevarmer), Jord (milt, mave), Metal (lunge, tyktarm), Vand (nyre, blære), Træ (lever, galde). Der findes også øreakupunktur og elektroakupunktur.


Tilskud
Der ydes tilskud til akupunktur fra Sygeforsikringen Danmark og visse forsikringsselskaber.


Metode
Der findes forskellige diagnosticeringsmetoder, som pulsdiagnose, tungediagnose, irisdiagnose, hara-diagnose og De 5 Elementers Lære. Ved samtale og spørgsmål får akupunktøren et overblik over hvor nålene skal placeres.

Nålene anbringes i huden og sidder et stykke tid alt efter symptom og behandling. Effekten af akupunktur er meget individuel og nogle symptomer kræver flere behandlinger.


Historie
Kommer fra Østen (Kina) og kan føres tilbage til den Gule Kejser fra det 3. årtusinde. Den Gule Kejser beskrev for 4000 år siden, hvordan forskellige lidelser kan iagttages, forebygges og lindres. Fra år 206 – 24 f. Kr har man sikret fund, der viser brug af nåle. I det 17-århundrede sendte Kong Ludvig den 14. jesuitter til Peking.

Disse kom tilbage og berettede om behandling med stik med nåle og fandt på ordet akupunktur ud fra Latin acus: nål og punctura: punktur.

I 1970-erne og 80-erne blomstrede akupunkturen i Vesten og i Danmark blev det i 1987 stadfæstet, at ikke-lægeuddannet personale måtte udøve akupunktur under supervisionsaftale med læge. Dette ændredes i 2007, hvor det blev tilladt alle at udøve akupunktur i behandlingsmæssigt øjemed (lov nr. 451 af 22. maj 2006).

Der findes to grene af akupunktur:

  • CCM – Classical Chinese Medicine: den oprindelige akupunktur bygget på naturens principper fra kinesisk bondekultur.
  • TCM – Traditional Chinese Medicine: mere standardiserede protokoller fra 1970-erne, der nu har vundet indpas på de fleste skoler i Vesten.


Uddannelse
Uddannelsesforløbet varierer i forhold til udbydere. De fleste uddannelser er modulopbyggede med et uddannelsesforløb over 2-3 år.

RAB er en frivillig registreringsordning, som gør det lettere for brugerne af alternativ behandling at undersøge, om en alternativ behandler fx har en grundlæggende uddannelse og overholder krav til god klinisk praksis.

Hvad er RAB – og hvilken garanti giver den dig?

Få gratis rådgivning hos SmerteLinjen

Hos SmerteLinjen kan du tale med frivillige rådgivere i FAKS, der har stor erfaring med vejledning af både smerteramte og pårørende.

Kontakt SmerteLinjen hos FAKS mandag- torsdag.

STØT FAKS

Støt FAKS og vores indsats for at bedre forhold for smerteramte – læs mere om mulighederne her”
STØT OS