Kontakt lokalafdelingen

Har du lyst til at være en del af fællesskabet, er du meget velkommen til at kontakte os med tilmelding eller spørgsmål på mail: randers@faks.dk

Picture of Kontaktperson:

Kontaktperson:

Tina Rewaldt Drachmann
E-mail: randers@faks.dk

Picture of Kontaktperson:

Kontaktperson:

Pia Esbjørn Madsen
E-mail: randers@faks.dk

Picture of Kontaktperson:

Kontaktperson:

Mariette Vilslev
E-mail: randers@faks.dk

Picture of Kontaktperson:

Kontaktperson:

Heidi Hitz Madsen
E-mail: randers@faks.dk

Om Randers lokalafdeling

Som medlem af FAKS får du adgang til foreningstilbud og aktiviteterne i lokalafdelingen.

Mariette, Tina, Pia og Heidi er kontaktpersoner for Randers lokalafdeling. Her mødes vi to gange om måneden og deler erfaringer. Hver gang tager vi et aktuelt tema op, som fx søvn, samliv eller udfordringer i hverdagen.

Møder i Andreashuset
Vi mødes to torsdage om måneden kl. 11.00–13.00 i Andreashuset, Hadsundvej 81, 8930 Randers.

Fællesskabet med andre smerteramte og kronikere er vigtigt. Hos os tilbyder vi et trygt rum, hvor vi lytter, støtter og er der for hinanden gennem samtaler, samvær og nærvær.

I FAKS Randers er fællesskab, grin og gode oplevelser i centrum. Vi glæder os til mange hyggelige stunder sammen, hvor der er plads til både smil, gode snakke og et pusterum fra hverdagens smerter. Hos os er der plads til alle – også på de dage, hvor energien ikke er den største.

Aktiviteter i lokalafdelingen

Vær opmærksom på, at visse aktiviteter kræver tilmelding. Randers lokalafdeling har modtaget støtte fra Velliv Foreningen til nogle af vores aktiviteter. 

Tag med til en hyggelig og oplevelsesrig dag på Memphis Mansion. 🎶 Vi starter med en spændende rundvisning, hvor du kommer helt tæt på Elvis-universet, efterfulgt af lækker frokost i dineren. 🍔🥤

🗓️ Dato: 18. juni 2026

Tid: Kl. 11.00

📍 Sted: Graceland Randersvej 3, 8960 Randers SØ.

💰 Pris: egenbetaling: 100 kr.


Arrangementet inkluderer:

  • Rundvisning på Memphis Mansion

  • Adgang til Johnny Cash-udstilling

  • Adgang til Tupelo House

  • Burger og sodavand i Highway 51 Diner


Aktiviteten er Støttet af paragraf 18 midler.

Kom og vær med til en hyggelig og sjov formiddag, når vi mødes til minigolf turnering på Tronholmen i Randersugen. ⛳️ Vi dyster i minigolf i godt selskab – alle kan være med, uanset niveau. Det vigtigste er hyggen og grin undervejs 😄

📅 Dato: 10. august 2026

🕙 Tid: Kl. 10.00

📍 Sted: Tronholmen, Randers.

Efter turneringen går vi samlet over til Sejlklubben, hvor der er mulighed for at spise frokost sammen (for egen regning).

Aktiviteten er Støttet af Velliv.

Kom med til et ærligt og trygt oplæg med Helle Koldsø, hvor vi sætter fokus på et vigtigt, men ofte overset emne. Hvordan påvirker smerter vores forhold til intimitet – og hvordan kan vi finde nye veje til nærhed? 

Der vil være plads til refleksion, genkendelse og nye perspektiver i et trygt fællesskab. 💛 

🗓 Dato: 3. september 2026

🕚 Tid: Kl. 11.00 – 15.00

📍 Sted: Andreashuset, Hadsundvej 81, 8930 Randers.


Oplægget vil berøre:

  • Sammenhængen mellem smerter og intimitet.

  • Hvordan man kan bevare nærhed i relationer.

  • Åbenhed, kommunikation og forståelse.


Aktiviteten er støttet af Velliv.

Trænger du til et pusterum fra hverdagen? Så tag med på en dejlig wellness-oplevelse på Lübker Spa & Wellness. 🌿

Glæd dig til nogle afslappende timer med adgang til lækre faciliteter, hvor ro og velvære er i fokus. Vi slutter af med hyggeligt samvær over tapas og en sodavand.

🗓 Dato: 8. september 2026

Tid: kl. 11.00 – 14.00

📍 Sted: Lübker Allé 123, 8581 Nimtofte

💰 Pris: egenbetaling 200 kr. (Normalpris: 725 kr.)


Aktiviteten er Støttet af paragraf 18 midler.

Har du lyst til at udfolde din kreativitet – uanset niveau? Så kom med til en inspirerende og hyggelig eftermiddag med Tegnefeen.

Her bliver du introduceret til magisk tegning, hvor alle kan lære at tegne – også hvis du aldrig har prøvet før. Det handler ikke om at være “god”, men om at være med og opleve glæden ved at skabe. 🎨

Undervejs vil der også være et spændende oplæg om, hvordan tegning kan have en positiv effekt på livet med kroniske smerter – både mentalt og fysisk.

🗓 Dato: 20. oktober 2026

🕐 Tid: Kl. 13.00 – 16.00

📍 Sted: lokation er endnu ikke fastlagt.

💰 Pris: egenbetaling er endnu ikke fastlagt.


Du får:

  • En sjov og tryg introduktion til tegning

  • Nye kreative værktøjer

  • Indsigt i tegningens effekt på krop og sind.


Aktiviteten Støttet af paragraf 18 midler.

Trænger du til et godt grin i godt selskab? Så tag med til en social og sjov aften med Specialklassen på Værket! 😂

Glæd dig til en underholdende aften fyldt med impro, skæve indslag og masser af grin – hvor publikum ofte også bliver en del af showet 😄

🗓 Dato: 20. november 2026

🕢 Showstart: Kl. 19.30

🚪 Dørene åbner: Kl. 19.00

📍 Sted: Værket, Sven Dalsgaards Plads 1, 8900 Randers C.

💸 Pris: egenbetaling 150 kr.

Aktiviteten Støttet af paragraf 18 midler.

STØT FAKS

Støt FAKS og vores indsats for at bedre forhold for smerteramte – læs mere om mulighederne her”
STØT OS