Smertekompasset – forår 2025 (online forløb)
Om Mathilde Kehler
Om Smertekompasset
I samarbejde med Mathilde Kehler fra Smerteguiden, tilbyder FAKS smertemestrings– og gruppeforløbet ‘Smertekompasset’.
Her kan du få rådgivning, viden og værktøjer til, hvordan du kan tolke, håndtere og mestre dine smerter eller sygdom – så du kan få livet til at fylde igen. At leve med kroniske smerter er muligt.
Der er ny viden og værktøjer, der gør at du ikke ‘bare skal lære at leve med det’, men der værktøjer, som giver håb om et rigt liv, mestringsevne og tillid til fremtiden trods smerte eller sygdom.
Om forløbet
Forløbet består af 8 sessioner, hvor du vil få:
- Opdateret evidensbaseret faglig viden om hvordan vi forstår og anbefaler at håndtere, mestre og påvirke længerevarende smerter i dag.
- Mentale og fysiske strategier, og hverdagsvenlige værktøjer.
- Et trygt fællesskab af ligesindede at følges med igennem forløbet.
Målet med forløbet er:
- At du får livet til at fylde mere end smerterne.
- At du (gen)finder tillid til dig selv, din krop og din fremtid.
- At du opdager at du ikke er alene i hvor forvirrende og frustrerende det kan være at kæmpe med daglige smerter.
Du kan med fordel deltage, hvis du:
Har haft smerter i mere end tre måneder og søger viden og værktøjer til at håndtere hverdagen, livet og fremtiden igen.
Er nydiagnosticeret med en længerevarende smerteproblematik eller sygdom.
Har haft smerter i mange år uden at opleve fremgang, eller ønsker at få et nyt syn og måske nye værktøjer til din smertehåndtering.
Hver deltager får tilsendt en materiale pakke som bla. indeholder en lækker manual med smerteviden, værktøjer og refleksionsøvelser, som bruges igennem hele forløbet.
Vi anbefaler, at man deltager i alle sessioner – skulle du have en dag, hvor energien er lav, så opfordres du til at komme online og lytte med.