Træ trumfer tankemylder i Lars’ loftsrum
Lars finder ro i sit værksted. Hænderne arbejder, mens hovedet får fred. Snedkerarbejdet er håndgribeligt, lavpraktisk og giver dermed hjernen et perfekt pusterum.
Lyset strømmer ind gennem det lillebitte ovenlysvindue og fanger dansende støvpartikler over den gamle arbejdsbænk. Sprød blues knitrer ovre fra den gamle radio på hylden, duften af nysavet træ hænger i rummet. Lars spænder et stykke træ fast i skruestikken og folder fingrene om savens håndtag.
Det lille loftsrum, der hører til lejligheden, fungerer både som atelier og værksted. Her ligger bunker af lækre træstykker – egetræ, ask – som Lars har fundet til genbrug eller fået foræret. Det begyndte med mindre projekter til hjemmet, som et pladsbesparende klapbord. Men passionen voksede hurtigt, og i dag bygger han både fuglehuse, skabe og billederammer – meningsfyldte hobbyprojekter, der kan tilpasses dagsformen. Før han fik smerter i hele kroppen, gav sport ham en følelse af tilstedeværelse i nuet, og frihed for tanker. I dag har snedkerarbejdet givet ham det alternativ, som med tiden er blevet et behov.
Perfektionismen er hans største udfordring. Det er svært at sætte sig fri for ambitionerne, når man gerne ser, at hvert projekt lever op til en vis standard, men det kan også blive en hæmsko at overtænke det.
“Én ting er smerterne, men en anden er det kognitive element. Nogle dage kan hjernen bare ikke overskue at bygge noget kompliceret, der kræver overblik og udregninger,” siger Lars.
Derfor har han altid flere projekter i gang, så han kan arbejde på det, der passer til dagens humør og energi. Han tegner modellen op én dag, saver en anden dag og samler til sidst. Andre kreative udtryk, såsom at tegne eller spille musik, virker ikke beroligende på ham på samme måde.
”Måske er det fordi, snedkerarbejdet er så taktilt og lavpraktisk, at det giver hovedet en pause. Når jeg saver eller sliber, glemmer jeg tid og sted. Det kører bare på rygraden. Værktøjet bliver, på en god dag, som en forlængelse af kroppen. Duften af harpiks, når man skærer i træet, får roen til at sænke sig. Det kan føles nærmest terapeutisk,” forklarer Lars.
Snedkerarbejdet driller nu også indimellem, men Lars ser det som en måde at træne sin ”pyt-knap” på. Desuden giver det anledning til at mærke efter og øve balancen mellem aktivitet og hvile.
Lavt abstraktionsniveau, gentagelse og sanselighed udgør tre vigtige nøgler i craftpsykologien. Kropsligt forankret arbejde som træarbejde skaber en direkte vej til regulering af nervesystemet.
Når hænderne følger kendte bevægelser, opstår en direkte forbindelse mellem hånd og hjerne. Træets struktur, lyden af saven og duften af harpiks forankrer kroppen i det sanselige, konkrete og velkendte. Det dæmper tankemylder, sænker stressniveauet og giver et pusterum fra smerterne.
Der trækker lidt luft ind fra vinduet. Støvet hvirvler op. Lars lægger sandpapiret fra sig og rækker ud efter fuglehuset, betragter det nøje, vender og drejer. Stryger samlingerne med tommelfingeren, mærker efter, om de er helt glatte. Han børster støvet af sig og tager fuglehuset med ned af trappen. Det skal op, hjemme i hans forældres have.
Artikel skrevet af Mette Damgaard Petersen, Journalist.
Seneste nyheder
Få den erstatning du har ret til – uden at betale for hjælp
Ondt i ryggen? – del dine erfaringer
Skader og operationer påtvang mig ny identitet
