Siden har hun syet et helt tæppe i patchwork. Projektet blev langt mere omfattende og avanceret end først tiltænkt, og det fik en stor rolle i Jettes kamp for at komme igennem et langstrakt og livsomvæltende sygdomsforløb. ”Først fandt jeg motiver og opmuntrende citater og tegnede selv mønstre op med en lystavle for at kunne overføre det til stof. Stofstykkerne blev målt op, klippet til og broderet. Og endelig blev det quiltet. Det var en krævende proces, men jeg er så tilfreds med resultatet. Og min hverdagsglæde er vendt tilbage,” fortæller Jette. Heldigvis kan patchwork nemt tilpasses efter dagsformen – de komplekse mønstre og matematiske beregninger kan gemmes til overskudsdage.

“Jeg har det bedst, når jeg har noget i hænderne. Det giver en ro og en struktur i hverdagen. Jeg behøver ikke engang gøre det færdigt – det er processen, der tæller.”

“Der skal helst ikke gå en dag uden. Bare det at klippe en lille lap eller flytte lidt rundt på farverne giver mig ro i hovedet,” siger Jette. Jettes tilgang rummer flere af de elementer, som forskning i craft og mestring fremhæver: Når opmærksomheden samles om noget konkret, skabes både flow og lindring. Patchwork indeholder flere trin og faser – idé, mønstersammensætning, klipning, syning – og det betyder, at opgaven kan tilpasses dagsformen. Det giver valgfrihed, men stadig en følelse af fremdrift. Jette rejser sig, glatter et stykke stof lidt med fingerspidserne og strækker så ryggen et øjeblik. På bordet breder et nye tæppe sig ud, i bløde rækker. Hun ved ikke, hvornår det bliver færdigt. Det gør heller ikke noget. Det vigtigste er, at hun har lyst til at sætte sig og fortsætte.