Iben sidder i sin yndlingsstol. En varm kop kaffe står dampende ved siden af hende, og solens stråler spiller hen over bordet. Foran hende ligger en farvebog med mandalaer, og et udvalg af farvestrålende tuscher spredt ud over bordet. Der er stille i rummet, kun lyden af tusch mod papir og den langsomme vejrtrækning, der følger med koncentrationen. Det handler ikke om kunst. Ikke om resultatet. Men om ro.

”Jeg indså ret hurtigt, at jeg skulle bruge noget, hvor jeg kunne få stoppet tankemylder og ‘hvad nu hvis?’”, fortæller Iben.

Smerterne har det med at fylde det hele, hvis ikke hun aktivt vælger noget andet. Hun fandt ro i det at farvelægge. Det skulle være en aktivitet, hvor hun kunne sidde oprejst og støtte ryggen, uden at være foroverbøjet. Hun overvejede først hækling eller smykkefremstilling, men synes alligevel det krævede for meget.

”Jeg er ikke synderligt kreativ, så jeg vidste, at jeg nok ikke skulle i gang med hækling eller smykker. Jeg fandt ud af, at kolorering med mandala-motiver og enkle illustrationer kunne give mig en form for ro,” siger Iben.

Hun begyndte enkelt – med materialer, der var let tilgængelige og uden krav. Ikke for at skabe noget smukt, mere for blot at skabe et åndehul i dagligdagen.

”Jeg brugte lang tid på at tænke på, hvordan smerterne påvirkede min hverdag – og det gjorde intet godt for mig. Da jeg røg ned med en depression, blev det tydeligere, at jeg havde svært ved at koble fra,” forklarer Iben.

Kolorering blev en stille praksis – en rytmisk, ordløs måde at finde ro på. Egenomsorg med farver. I starten irriterede det hende, hvis hun ikke fik tegningen gjort færdig. Men den holdning ændrede sig.

”Jeg har lavet en aftale med mig selv, at det er helt i orden, at jeg ikke bliver færdig med at farvelægge en tegning. Jeg minder mig selv om hvad formålet er med at sidde og sysle: egenomsorg.”

Farver og fokus skaber ro

Ibens historie illustrerer det, som forskningen i craftpsykologi peger på: at skabende aktiviteter kan aktivere det parasympatiske nervesystem, mindske stress og give en oplevelse af flow. Når hænderne arbejder, får tankerne en pause. Og netop den mentale afkobling – den kognitive afledning – er et vigtigt element i smertemestring.

Om sommeren vælger hun ofte andre typer aktiviteter, som krydsord og puslespil – noget, der også kan gøres både ude og inde, og som kræver netop den rette mængde fokus til at give hjernen ro. Hun vælger efter dagsform og lyst – og det, der kan give aflastning fra tankerne og smerten.

”Da jeg ikke var helt sikker på, om kolorering var noget for mig, startede jeg med at gå i en genbrugsbutik, hvor jeg fandt nogle malebøger – og supermarkedet havde nogle tuscher på tilbud. Det blev min startpakke,” siger Iben.

Det er i dag blevet et fast holdepunkt i hendes liv. En hverdagsrutine, hun vender tilbage til. Ikke for at vise frem. Ikke for at imponere. Men fordi det virker.