Millioner af mennesker lever med kronisk smerte, og det er en af de hyppigste årsager til, at vi opsøger lægen. Særligt High-Impact Chronic pain (HICP) ¹ og kompleks kronisk smerte har enorm negativ indvirkning på livskvalitet, funktionsniveau og samfundsøkonomi 2+3 . Desuden har vi i Danmark formelt, sundhedspolitisk valgt at prioritere indsatser over for kroniske sygdomme.
Derfor kan det være svært at forstå, hvorfor kronisk smerte savner fokus og indsats.

Kronisk smerte betragtes alene som et symptom

Kronisk smerte betragtes alene som et symptom, hvilket er en af hovedårsagerne. Dette er i strid med de sundhedsvidenskabelige organisationer – The European Pain Federation  (EFIC)  og The International Association for the Study of Pain (IASP). De mener, at kronisk smerte bør anskues som en tilstand i sin egen ret, fordi det både organisatorisk, behandlingsmæssigt og videnskabeligt giver bedre mening. Denne tilgang bakkes op af WHO`s sygdomsklassifikationssystem ICD-11. Her kan kronisk smerte henholdsvis optræde som del af tilgrundliggende sygdom eller skade – kronisk sekundær smerte, eller som en selvstændig tilstand – kronisk primær smerte.

En anden årsag til den manglende bevågenhed er, at non-maligne smerter ikke er dødelige i sig selv. Ikke desto mindre er det selvvurderet helbred og antallet af kvalitetsjusterede leveår (QALY) drastisk reduceret hos en betragtelig del af patientgruppen4+5. Det handler særligt om dem  som klassificeres med kronisk kompleks smerte og med high impact chronic pain.

Mangel på sundhedsfaglig ekspertise og behandlingstilbud

Resultatet af manglende sundhedspolitiske opmærksomhed og faglige prestige i at arbejde og forske i kronisk smerte er, at der mangler behandlingstilbud og opdateret viden bl.a i frontlinjen i primærsektoren. Der er for lidt undervisning om kroniske smerter på de sundhedsfaglige grunduddannelser, og mangel på obligatorisk efteruddannelse. Desuden er der for få specialiserede og non-farmakologiske tilbud som de praktiserende læger kan henvise smertepatienter til. De tværfaglig smertecentre i Danmark har således kun en kapacitet på omkring 7000 patienter om året. Dette skal ses i lyset af, at 13.6% cirka 550.000 personer lever med high impact chronic pain – HICP.⁶

“Mennesker med kronisk smerte oplever, at de bliver overladt til sig selv.”

 

Et andet eksempel på, at mennesker med kronisk smerte lades i stikken på et organisatorisk og sundhedspolitisk plan er manglen på et forløbsprogram. Dette eksisterer der inden for andre store og velkendte folkesygdomme. Det er med til at sikre, at forebyggende og behandlingsmæssig indsats og opgaver samt fordelingen af disse er aftalt mellem sektorer og faggrupper og forhandlet ind i de praktiserende lægers overenskomst. På den måde kan patienterne opleve kontinuitet og undgå at blive kastebolde i sundhedssystemet. Indenfor kroniske smerter mangler der imidlertid sådan formel proaktiv, forebyggende og koordineret indsats. Derfor er det ikke overraskende, at mange mennesker med kronisk smerte oplever, at deres smerte bliver bagatelliseret og de bliver overladt til sig selv.

Vigtigt nationalt og europæisk samarbejde

I patientforeningen FAKS har vi i over et årti både på nationalt og europæisk niveau samarbejdet med andre patientorganisationer, forskere og klinikere. I Danmark arbejder vi blandt andet sammen med Dansk Smerteforum, Smertecenter Syd’s forskergruppe på OUH og Center for Neuroplasticitet og Smerte (CNAP) på Aalborg Universitet. På europæisk plan har FAKS været medlem af patient- paraplyorganisationen Pain Alliance Europe – PAE siden stiftelsen i 2011 (Se infoboks). Senere har vi indledt en dialog med den sundhedsfaglige europæiske smertesammenslutning – EFIC (Se infoboks). EFIC har blandt andet hjulpet os med at blive godkendt som en sygdomsbekæmpende organisation i Danmark for at kunne modtage støtte fra Sundhedsministeriet. Vi har desuden deltaget på en række af deres smertekonferencer som de afholder hvert andet år i forskellige europæiske lande. Senest er FAKS blevet en formel del af den sundhedspolitiske platform Societal Impact of Pain – SIP.

Målsætning om at øge den sundhedspolitiske bevågenhed på kroniske smerter

Samarbejdet med disse interessenter består blandt andet i at dele viden og erfaringer omkring situationen i de forskellige lande. Dette angår også de organisatoriske vilkår for smertebehandlingen i sundhedsvæsenet og det sundhedspolitiske landskab i forhold til politik og lovgivning der i sidste ende påvirker smertebehandlingen. Vi har også lavet en række holdningspapirer og informationsmaterialer om kroniske smerter som er oversat til mange forskellige sprog. Ikke mindst har vi deltaget ved møder og aktiviteter i Bruxelles og Europaparlamentet med en målsætning om at øge den sundhedspolitiske bevågenhed overfor kronisk smerte.