Træning og fællesskab i Vordingborg lokalafdeling

Tilbageblik på en dag fyldt med udendørs træning, bevægelse og øvelser for både krop og sind. Fællesskab, grin og omsorg gjorde dagen til en oplevelse for alle deltagere.

Af Helle Buch, frivillig. FAKS – Foreningen af Kroniske Smerteramte og pårørende.

Aktivitet i Vordingborg lokalafdeling, med bevægelse, grin, nærvær og fællesskab.

Den 7. august mødtes vores træningshold i Vordingborg til et særligt sommerarrangement, hvor træningen rykkede ud i det fri , nærmere bestemt i vores træner Dortes have. Dorte, som til daglig træner flere hold i Vordingborg Gymnastikforening i DGI-byen, hvor vi også træner som FAKS-hold, havde sagt ja til at træne os denne dag. Vi betaler hende via vores interne kaffekasse, og vi sætter stor pris på hendes engagement, varme og forståelse for vores hold.

Træning og øvelser

Træningen bød på en bred vifte af øvelser: opvarmning, gymnastik, kondition, muskeltræning, hjernegymnastik, boldøvelser, cirkeltræning med samarbejde – og naturligvis afspænding. Vi bruger blandt andet tørklæder og bolde, og der er altid plads til forskellighed. Øvelserne kan tilpasses, så både rollator, stol og pauser er helt naturlige elementer.

At være udenfor i det skønne sommervejr gav ekstra energi. Vi fik sved på panden, grinet sammen og nød den gode plads omkring os. Øvelserne er samtidig noget, vi kan tage med hjem og bruge i hverdagen – både for kroppen og for hovedet.

Tid til fællesskab

Vi var omkring 10 deltagere, og efter træningen samledes vi til hyggeligt samvær på Dortes overdækkede terrasse. For de midler, vi med taknemmelighed får bevilget fire gange årligt, havde vi købt brød, og Dorte havde bagt kage og dækket fint op. Vi hjalp hinanden med forberedelserne – nogle kan mere end andre, og sådan er det. Hos os er der fuld accept og respekt for forskellighed.

Det sociale fællesskab betyder meget. Der var tid og rum til at tale om det nære, om livet – og også om verden omkring os. Når man lever med smerter og udfordringer, er det værdifuldt at være sammen med andre, der kan relatere. På vores hold er der en kærlig ånd og stor omsorg for hinanden. Nogle har kendt hinanden i 10–12 år gennem FAKS, og vi er gode til at holde kontakten mellem træningerne, også når nogen har brug for en snak, samkørsel eller lidt ekstra støtte.

Vi råhyggede, grinte, blev rørte, og tog hjem berigede af hinanden. Som en lille tak havde vi en buket med til Dorte, betalt af kaffekassen. Hun er meget værdifuld for vores hold, og virkelig sød.

Vi er enige om, at dette ikke var sidste gang. Planen er at gentage arrangementet næste år, og flere har allerede tilbudt at lægge have til. For fællesskab, bevægelse og nærvær kan ingen af os undvære, og ingen skal stå alene.