Positiv mestring af smerte og stress ved åndedrætstræning og kuldeeksponering
Tro på egne evner og egenomsorg hos personer med langvarige smerter er afgørende for, hvordan symptomer udvikler sig. Vi var nysgerrige på, om mestringsteknikker med åndedrætstræning, gradvis kuldekuldeeksponering og større indsigt i forbindelsen mellem krop og sind kan have en en positiv effekt på funktionsevne og livskvalitet.
I løbet af 2024 lavede vi i patientforeningen FAKS’s lokalafdeling i KBH to holdforløb hos sundhedshuset Innercise under overskriften “Stresshåndtering og positiv mestring for borgere med kroniske smerter”.
Et forløb strakte sig over i alt 5 gange. Hver session var af 3 timers varighed med 1-2 uger mellem hver session. Dog var der efter 4. session indlagt en måneds pause for at afdække deltagernes evne til på egen hånd at holde fast i øvelserne, mulige barrierer og årsager til succes. Efter pausen fulgte en udvidet opsamlingssession med det ekstra element af saunagus for ren og skær velvære og social samvær. Antallet af deltagere på et hold var max 12 personer. Dette var af hensyn til at skabe større tryghed med plads til feedback og dialog samt individualiseret støtte.
Midler til projektet søgte vi hos Københavns Kommune og Vellivfonden, hvor vi fik tildelt henholdsvis 35.000 og 59.800 kr.
Gruppeforløb for smerteramte
Målgruppe
Medlemmerne i vores patientforening og deltagerne udgør et bredt spektrum, hvad angår både smertediagnoser samt funktionsevne- og livskvalitet. Ikke desto mindre er der en overvægt af personer med længerevarende komplekse smerter, som er betragtelig negativt påvirkede. De repræsenterer et udsnit af de ca. 300.000 danskere som estimeres at leve med high impact chronic pain 1, 2.
Disse personer har typisk nedsat arbejdsevne og er begrænset i deres fritidsaktiviteter. Mange oplever desuden udfordringer med at indgå i sociale relationer og fælleskaber. På grund af kroniske smerters manglende synlighed kan der opstå mistro og udfordringer med at lytte til sine begrænsninger og sige fra.
Denne situation kan let skabe usikkerhed om fremtiden, give et negativt selvbillede og lav tro på egne evner (self ecacy), hvilket øger risikoen for stress, angst, depression og søvnproblemer. På baggrund af negative tanker og følelser kan det let opstå en uhensigtsmæssig adfærd med fysisk inaktivitet og isolering fra omgivelserne, som medvirker til dekonditioneri. Der skabes en ond cirkel som kan være svær at bryde ud af.
Målsætning og rammer
give deltagerne en større tro på egne evner
Vores målsætning var, at give deltagerne nogle værktøjer til at mestre stress og smerte samt en større tro på egne evner til at kunne hjælpe sig selv. Dette giver en større modstandskraft overfor modgang og bump på livets vej, som ellers for mange smerteramte kan synes uoverskueligt og være rod til mange bekymringer.
Mange smerteramte oplever et uforudsigeligt symptommønster og kontroltab. Målet var derfor at give deltagerne en indsigt i, hvordan vi selv kan påvirke det autonome stressrespons og negative tankemønstre med øget bevidsthed og fokus på vejrtrækningen. Dette indebærer en større forståelse for sammenhængen mellem krop og sind til at lære at afkode kroppens signaler.
Vores håb igennem forløbet var, at deltagerne fik en oplevelse af et større generel velvære og trivsel i hverdagen ved en reduktion af bekymringer, stress, søvnproblemer og smerter. I det mindste oplevelsen af at opnå et frirum under sessionerne hos Innercise og ved øvelserne på egen hånd.
indgå i et fællesskab der rummer en som man er
En del mennesker med kroniske smerter kan have udfordringer med at indgå i fællesskaber på grund af deres funktionsbegrænsninger og særlige behov. Derfor var det også vores hensigt med forløbet, at give deltagerne en positiv oplevelse af at indgå i et fællesskab, der rummer en som man er.
For at opnå vores målsætning var vi opmærksomme på at skabe de bedst mulige rammer under forløbene. Dette bestod blandt andet i at skabe et trygt miljø, hvor deltagerne følte sig forstået, kunne slappe af og være sig selv. Vi var bevidste om løbende at lægge mærke til, hvad der blev oplevet som godt og dårligt både ift undervisningen og de praktiske forhold på stedet. Vi kom således med konstruktiv kritik undervejs til vores underviser Jacob Bang og i fælleskab fandt vi ind til en undervisningsmodel, der passede bedst til vores målgruppe. Jacobs undervisning bar i øvrigt præg af stort personligt engagement, varme og autenticitet, som var med til at skabe en god ånd på holdene.
Tankegangen og undervisningen hos Innercise sundhedscenter er forankret i et helhedsorienteret menneske- og sygdomssyn samt tanker omkring selvoptimering og biohacking.
Vi snakkede bl.a. om, at kronisk smerte aldrig er enten kun fysisk eller psykisk. Smerte er en kompleks oplevelse, som kan blive påvirket af vores erfaringer og forventninger. Ved at oparbejde en øget forståelse og kropslig erfaring omkring dette, kan vi dekonstruere eventuelle fastlåste fortællinger. På den måde kan vi betragte smerterne i et bredere perspektiv, hvor de måske bliver mindre dominerende.
I samtalerne i gruppen opstod der også eksistentielle spørgsmål. F.eks. om det at leve i overensstemmelse med sine personlige livsværdier, ikke at sammenligne sig med andre og at finde et liv i bedre balance med sine ressourcer.
Undervisning og øvelser



















Det centrale element for metoden og undervisningen hos Innercise er åndedrættet. Som basis for åndedrætsøvelserne fik vi undervisning i den tovejs sammenhæng, der eksisterer mellem vejrtrækning og vores sindstilstand. Således trækker vi ubevidst vejret overfladisk oppe i brystet, når vi oplever bekymringer og stress. Dermed optages ilten ikke optimalt.
Endnu mere udtalt kan der opstå hyperventilering, hvor der udvaskes kuldioxid fra blodet, og der opstår en kemisk ubalance typisk med svimmelhed og ubehag til følge. Dette kan forstærke oplevelsen af stress og ubehag, som vil intensivere den overfladiske og højfrekvente vejrtrækning. Det gælder om at have et velbalanceret og agilt åndedræt, der kan tilpasse sig situationen og hurtigt vender tilbage til en tilstand af balance (homeostase).
Åndedrættet
oparbejde en større kropsbevidsthed med vejrtrækningen som anker
Den gode nyhed er, at vi kan lære at biohacke / påvirke disse ellers automatiske processer og skabe sunde vaner med et dybere og mere bevidst åndedræt. Dette kan vi gøre ved at forstå mekanismerne i åndedrættet. Men først og fremmest ved at oparbejde en større kropsbevidsthed med vejrtrækningen som anker via forskellige øvelser og åndedrætsprotokoller.
Herunder er en liste med nogle af de åndedrætsøvelser, vi lavede:
Næseåndedræt
Næseåndedræt for at ltrere, opvarme og fugte den indkommende luft, samt lede luften igennem bi- og pandehuler for at frigive molekylet NO (nitrogenmonoxid), der virker muskelafslappende, karudvidende og øger iltoptagelsen.
Smidiggørelse og styrkelse af ribbensmuskler samt mellemgulv
Smidiggørelse og styrkelse af ribbensmuskler samt mellemgulv for at øge volumen og optimere iltoptag.
Nedregulerende og opregulerende vejrtrækningsøvelser
Nedregulerende og opregulerende vejrtrækningsøvelser via henholdsvis aktivering af det parasympatiske og sympatiske nervesystem for at smidiggøre og balancere nervesystemet.
Brug af medicinsk tape for munden
Brug af medicinsk tape for munden for at sikre indånding gennem næsen. Kan hjælpe på en bedre søvn. Under alle omstændigheder hvis du har problemer med mundtørhed og søvnapnø.
Vejrhold
Vejrhold for at øge iltudnyttelsen, Co2-tolerancen og dermed sænke åndedrætsfrekvensen.
Vejrhold og hyperventileringsøvelser
Vejrhold og hyperventileringsøvelser for at skabe en kortvarig kontrolleret stresstilstand efterfulgt at indre ro, afslapning og smertereduktion.
På den måde kan man muligvis forbedre sin stressresiliens
Kuldeeksponeringsøvelser handler om at skabe kortvarig ubehag og stress i et kontrolleret miljø. Det gælder om at lære at acceptere situationen og forholde sig roligt. Her brugte vi det nedregulerende åndedræt som værktøj.
Koldtvandsbadning er kendt for en række mentale og fysiske effekter såsom reducering af stress og øget velvære. Muligvis også mindskning af inflammation, forbedring af iimmunsystemet og aktivering af det brune fedt.
Det primære formål med koldtvandsbadningerne var imidlertid også, at principper og erfaringer fra den kontrollerede stresssituation kan overføres til stressfyldte situationer i livet. På den måde kan man muligvis forbedre sin stressresiliens.
Herunder er en liste med nogle af de øvelser, vi lavede:
Kuldeeksponering
Kuldeeksponering
Kuldeeksponeringsøvelser handler om at skabe kortvarig ubehag og stress i et kontrolleret miljø. Det gælder om at lære at acceptere situationen og forholde sig roligt. Her brugte vi det nedregulerende åndedræt som værktøj.
Koldtvandsbadning er kendt for en række mentale og fysiske effekter såsom reducering af stress og øget velvære. Muligvis også mindskning af inflammation, forbedring af iimmunsystemet og aktivering af det brune fedt.
Det primære formål med koldtvandsbadningerne var imidlertid også, at principper og erfaringer fra den kontrollerede stresssituation kan overføres til stressfyldte situationer i livet.
Øvelse 1
Nedsænkning af krop i stort kar med isvand indtil der er styr på åndedræt og nervesystem. Typisk 1-2 minutter men ikke for lang tid af hensyn til underafkøling.
Øvelse 2
Hænder eller fødder i isvand indtil der er styr på åndedræt og nervesystem.
Øvelse 3
Hjemmeopgave med at slutte alle brusebade i koldt vand og øve vores vejrtrækningsteknikker.
Vores undervisere hos Innercise brugte en del tid på at snakke om vigtigheden af, at vi k øvelserne integreret som en del af vores daglige rutiner. Nye øvelser og vaner kan imidlertid være en udfordring. Særligt når man lever med kroniske smerter, da smerterne påvirker dit fysiske og mentale overskud. Selvom du kan opleve en indre modstand, handler det om at lave øvelserne tilstrækkeligt mange gange til det bliver en vane. Belønningen er på bagkanten af indsatsen. Set i lyset af dette k alle deltagere adgang til Innercise app med guidede lydler og videoer for at understøtte integreringen af øvelserne.
Hjemmetræning og nye vaner
Hjemmetræning og nye vaner
Vores undervisere hos Innercise brugte en del tid på at snakke om vigtigheden af, at vi k øvelserne integreret som en del af vores daglige rutiner. Nye øvelser og vaner kan imidlertid være en udfordring. Særligt når man lever med kroniske smerter, da smerterne påvirker dit fysiske og mentale overskud. Selvom du kan opleve en indre modstand, handler det om at lave øvelserne tilstrækkeligt mange gange til det bliver en vane. Belønningen er på bagkanten af indsatsen.
Set i lyset af dette fik alle deltagere adgang til Innercise app med guidede lydfiler og videoer for at understøtte integreringen af øvelserne.
Resultater
Vi lavede et spørgeskema inden gruppeforløbet, som deltagerne blev bedt om at udfylde før og efter endt forløb. På baggrund af svarene heri har vi lavet kvalitativ analyse, da vi ikke er fortrolige med at knytte talværdier til de enkelte ordinale svarmuligheder og udregne en samlet numerisk sum-score. Vi har desuden kun inddraget resultaterne for dem der har gennemført forløbene og udfyldt slutskema. Dette kan have introduceret en skævvridning i resultaterne. Du kan se de konkrete effektmål og spørgsmål, i spørgeskemaet her.
På positivsiden har stor del af deltagerne ved slutskemaet tilkendegivet, at forløbet har bidraget med forbedringer med blandt andet større kontrol over smerterne, mindre tankemylder, større evne til at bevare roen og være i nu´et, bedre søvn og mere energi samt større deltagelse i sociale aktiviteter. Et par af deltagerne har endda efter egen rapportering kunne nedsætte mængden af deres medicin.
På negativsiden stoppede 3 efter kun en undervisningsgang. Det hang bl.a. sammen med, at åndedrætstræningen blev oplevet for intens med efterfølgende flere smerter. Dette kunne muligvis være undgået, hvis det var blevet kommunikeret endnu mere tydeligt fra start af, at det var vigtigt at gå forsigtigt frem og gradvist øge intensitet og varighed af vejrtrækningsøvelser samt gradvist eksponere til koldere vand. Desuden var der 3 deltagere som kun fremmødte halvdelen af gangene. Dette tilskrev vi manglende engagement. En større egenbetaling end 350 kr. per person kunne måske have medvirket til, at deltagere tænkte sig en ekstra gang om inden tilmelding og var mere dedikerede. Omvendt kan det afskære mindre bemidlede personer.
Nogle deltagere syntes, at musikken var for høj, ved de guidede åndedrætsøvelser, hvor musik blev brugt til at skabe en understøttende effekt. Dette skabte en barriere for dem ift. at være tilstede og fokusere på åndedrættet. Andre syntes imidlertid at det understøttede øvelserne. Nogle af deltagerne har nævnt, at de har haft svært ved at lave hjemmeøvelserne regelmæssigt. Dette på trods af, at de generelt udtrykte at få det bedre, når de rent faktisk lavede øvelserne.
Herunder kan du læse mere detaljeret om resultaterne inden for forskellige domæner og effektmål:
Smerter
Hvad angår intensiteten af stærkeste og svageste smerter ses der ikke nogen tydelig forskel før og efter. Dog ses en lavere gennemsnitlig smertescore efter endt forløb i forhold til før holdstart. Desuden ses efter endt forløb overordnet en forbedring af oplevelsen af at have bedre kontrol over sine smerter.
Stress & negative tanker, bekymringer og nedtrykthed
For stress kan vi se, at der ikke umiddelbart er nogen forskel på gruppeniveau før og efter, hvad angår, hvor ofte deltagerne føler sig stresset. En del har dog efter forløbet tilkendegivet i fritekstfeltet, at de ikke desto mindre følte sig mindre stressede. Der ses også en tydelig forbedring i forhold til, hvor ofte deltagerne har oplevet negative tanker, bekymringer og nedtrykthed.
Tro på egne evner
Der er en klar forbedring på gruppeniveau i forhold til oplevelsen af oftere at finde løsninger, så man kan gøre noget på trods af smerterne.
Desuden at kunne bevare roen, når man mødes af udfordringer, fordi man kan stole på sine evner til at tackle dem.
Søvn
Samlet set er søvnkvaliteten på gruppeniveau blevet forbedret. Dette viser sig ved en klar forbedring i forhold til at færre har sovet dårligt og uroligt inden for de sidste to uger. Imidlertid ser det ud til, at der er stor forskel i de to hold i forhold til udviklingen af, hvor svært de har haft noget at falde i søvn inden for de sidste to uger.
Kognitive evner
Flere af deltagerne har oplevet en forbedring og har således angivet at deres evne til at tænke og koncentrere sig er blevet bedre efter forløbet.
Socialt
Der ses en klar forbedring hos begge hold ift. at deltage i sociale aktiviteter, hvor smerter eller energiniveau kun af og til eller sjældent har været en hindring. Før forløbets start var det således oftere, at smerter og energi var en hindring for at deltage i sociale aktiviteter.
Ensomhed
Følelsen af ensomhed er forbedret på gruppeniveau hos begge hold. Dette er ligeledes positivt, da vi med det støttende fællesskab under forløbet også håbede at give deltagerne en følelse af mindre ensomhed. Forhåbentlig gælder dette også for deltagerne i deres normale hverdag.
Livskvalitet
Samlet set har deltagerne oplevet et løft i livskvaliteten fra mindre god til god eller endda vældig god efter at have gennemført forløbet.
“PRØV DET! Sjovt at konstatere, at man kan fokusere så meget på sin vejrtrækning, vejrforhold og især i isbadene, at man faktisk kan glemme sine kroniske smerter og føle, at de bliver mindre. Det, jeg har lært af at deltage i kurset, er noget, jeg vil praktisere og fortsætte med fremover. Dette kursus er noget helt andet end alt det, jeg ellers i mit lange liv, har prøvet som smertelindring”.
(Karsten)
“Åndedrætsøvelserne var for intense for mig. Jeg havde en oplevelse af ikke at kunne følge med og musikken var alt for høj. Det stressede mit nervesystem og jeg fik efterfølgende smerter i musklerne omkring brystkassen. Jeg trak mig fordi jeg ikke kunne overskue at få mere ondt.”
(Marie)
Vi har igennem vores to forløb hos Innercise erfaret, at åndedrætsøvelser og kuldeeksponering kan hjælpe mennesker med kroniske smerter. Imidlertid er der også forskellige faktorer der gør, at metoden ikke er oplagt at tilbyde alle.
Det terapeutiske potentiale består bl.a. i at give en følelse af velvære i kroppen, et frirum fra tanker og bekymringer samt bedre søvn og måske færre smerter. Der er også et potentiale ved oplevelsen af større egenkontrol som kan opnås gennem den teoretiske og erfaringsbaserede forståelse for sammenhængen mellem krop, tanker og følelser. Mange smerteramte mangler som nævnt tro på egne evner og har dårlig egenmestring, fordi de har oplevet uforudsigelighed, kontroltab og en række nederlag gennem deres sygdomsforløb.
Perspektivering
egenmestring er afgørende for forebyggelse, behandling, rehabilitering og prognose af kroniske sygdomme
Navnlig egenmestring er afgørende for forebyggelse, behandling, rehabilitering og prognose af kroniske sygdomme. Ved kroniske smerter er årsagsforholdene ofte komplekse, og derfor er det sjældent muligt biomedicinsk eller biomekanisk at kse smerterne. Medicin kan være nødvendig for at dæmpe smerterne, men kan sjældent bibringe smertefrihed og er ofte forbundet med bivirkninger i et eller andet omfang. Desuden er vi som smertepatienter i sundhedsvæsenet overladt til os selv i lange perioder. Der er ingen systematisk opfølgning, og de tværfaglige smertecentre og private smerteklinikker har kun kapacitet til at tilbyde tidsbegrænsede behandlingsforløb for en lille andel af patientgruppen.
Imidlertid kan det være en barriere for nogle personer med smerter at lave øvelser som omfatter kraftige sansestimuli. Særligt for personer der er præget af generaliserede smerter med elementer af sensibilisering kan det udløse en opblusning af smerter og andre symptomer. F.eks belastningen af muskler der bruges til vejrtrækning, høj musik og iskold vandtemperatur kan udløse forværring på kortere eller længere sigt. En del af disse forhold vil kunne tilpasses individuelt. Ikke desto mindre er det svært at imødekomme alle individuelle behov. Dette er muligvis en grundlæggende udfordring ved mennesker med kroniske smerter, da det dækker et bredt spektrum af både sværhedsgrader, mekanismer og særlige behov. Omvendt kan dynamikken ved en gruppe bidrage med en følelse af fællesskab og inspiration fra oplevelser og refleksioner delt i plenum.
Det kan også være en udfordring at lave øvelserne derhjemme på egen hånd, og det bliver sandsynligvis endnu sværere for nogle, når de er overladt til sig selv uden en underviser og en gruppe at støtte sig til. Derfor kan de gode resultater som blev opnået under forløbene meget vel blive udvandet på længere sigt.
En enkelt behandlingsmetode kan sjældent stå alene, når det handler om kroniske smerter
Det er ikke vores oplevelse, at der er tale om en mirakelkur for mennesker med kroniske smerter bredt set. Generelt er det vores erfaring, at enkelte konventionelle eller komplimentære behandlingsmetoder sjældent kan stå alene, når det handler om kroniske smerter. Ikke desto mindre er der personer, som biohacking mentaliteten særligt appellerer til, og hvor øvelserne og egenkontrol giver en betragtelig trivselsmæssig gevinst.
Samlet set er vores konklusion, at åndedrætstræning og kuldeeksponering kan være et konstruktivt supplement i puljen af behandlinger for os som lever med kroniske smerter. Sammen andre selvhjælpsstrategier, behandlings- og terapiformer kan det bidrage til en større funktionsevne og
livskvalitet.
Bliv en del af vores sociale fællesskab og aktiviteter i en af vores lokalafdelinger
I FAKS bestræber vi os på at skabe et socialt fællesskab med rummelighed og støtte i patientforeningens forskellige lokalafdelinger.
Vores målsætning er blandt andet at skabe en udveksling af erfaringer og viden mellem os som lever med smerter. Ikke mindst tager vi initiativ til forskellige sociale aktiviteter.
Vi kan desværre ikke være til stede i hele landet, hvorfor vi sideløbende fokuserer på online aktiviteter.
Samlet set er det vores oplevelse, at vi kan bidrage til større kontrol over eget liv, øget selvværd og livskvalitet gennem hjælp til selvhjælp.
Ønsker du også at blive en del af fællesskabet og aktiviteterne i en af vores lokalafdelinger, kan du finde en oversigt på på vores hjemmeside under menuerne aktiviteter og lokalafdelinger.
https://faks.dk/faks-ungdom/
Kildehenvisninger
- Vaegter, H. B., Christoersen, L. O., Enggaard, T. P., Holdggard, D. E. M., Lefevre, T. N., Eltved, R., og 1
Høybye, M. T. (2021). Socio-demographics, pain characteristics, quality of life and treatment values before
and after specialized interdisciplinary pain treatment: results from the Danish clinical pain registry (PainData).
Journal of Pain Research, 1215-123 - High Impact chronic pain og graduering af kroniske smerter https://faks.dk/high-impact-kroniske-smerter/
Artikel af Lars Bye Møller
Lars Bye Møller har gennem 15 år arbejdet for FAKS med sundhedsvidenskab, sundhedspolitik og internationale kontakter. Lars har levet med smerter og fibromyalgi i 25 år.
Artikel af Sanne Lydø
Sanne har været aktiv i foreningen i 10 år, er uddannet farmaceut og har levet med smerter i 25 år.
Seneste nyheder

Vind præmier i december

Fra smerte til mening – Judys vej til balance
Få den erstatning du har ret til – uden at betale for hjælp

