Navnlig egenmestring er afgørende for forebyggelse, behandling, rehabilitering og prognose af kroniske sygdomme. Ved kroniske smerter er årsagsforholdene ofte komplekse, og derfor er det sjældent muligt biomedicinsk eller biomekanisk at kse smerterne. Medicin kan være nødvendig for at dæmpe smerterne, men kan sjældent bibringe smertefrihed og er ofte forbundet med bivirkninger i et eller andet omfang. Desuden er vi som smertepatienter i sundhedsvæsenet overladt til os selv i lange perioder. Der er ingen systematisk opfølgning, og de tværfaglige smertecentre og private smerteklinikker har kun kapacitet til at tilbyde tidsbegrænsede behandlingsforløb for en lille andel af patientgruppen.

Imidlertid kan det være en barriere for nogle personer med smerter at lave øvelser som omfatter kraftige sansestimuli. Særligt for personer der er præget af generaliserede smerter med elementer af sensibilisering kan det udløse en opblusning af smerter og andre symptomer. F.eks belastningen af muskler der bruges til vejrtrækning, høj musik og iskold vandtemperatur kan udløse forværring på kortere eller længere sigt. En del af disse forhold vil kunne tilpasses individuelt. Ikke desto mindre er det svært at imødekomme alle individuelle behov. Dette er muligvis en grundlæggende udfordring ved mennesker med kroniske smerter, da det dækker et bredt spektrum af både sværhedsgrader, mekanismer og særlige behov. Omvendt kan dynamikken ved en gruppe bidrage med en følelse af fællesskab og inspiration fra oplevelser og refleksioner delt i plenum.

Det kan også være en udfordring at lave øvelserne derhjemme på egen hånd, og det bliver sandsynligvis endnu sværere for nogle, når de er overladt til sig selv uden en underviser og en gruppe at støtte sig til. Derfor kan de gode resultater som blev opnået under forløbene meget vel blive udvandet på længere sigt.