Kroniske smerter glemmes i national kronikerplan

september 1, 2021
Kategori: Nyt fra FAKS, Politik, Viden om smerte

kroniske smerter risikerer endnu engang at blive efterladt tilbage på perronen, mens andre traditionelle, velkendte sygdomsområder prioriteres. Dette understreges blandt andet af Lægemiddelindustriforenings – LIFs seneste sundhedspolitiske udspil for en national kronikerplan. Her nævnes kroniske smerter kun indirekte.

kroniske smerter risikerer endnu engang at blive efterladt tilbage på perronen, mens andre traditionelle, velkendte sygdomsområder prioriteres

En kronikerbehandling i verdensklasse.

LIF har for nyligt udgivet et såkaldt policy paper “En kronikerbehandling i verdensklasse” (1)
I pressemeddelelsen refereres til statsminister Mette Frederiksens tale ved folketingets åbning i 2020. Her sagde statsministeren, at der skal “ indgås en ny bred sundhedsaftale, der skal styrke sammenhæng og kvalitet i sundhedsvæsenet og samtidig reducere uligheden i sundhed”

LIF udstikker således ti pejlemærker for at løfte den fremtidige kronikerindsats. Jeg synes, at der er tale om nogle relevante forslag til, hvordan vi sikrer en høj kvalitet og sammenhæng i fremtidens sundheds- og velfærdssystem indenfor områderne:

Forebyggelse
Opsporing
Behandling
Rehabilitering

Herunder har jeg uddraget nogle betragtninger og praktiske tiltag, som jeg har bidt særligt mærke i. Ikke mindst fordi jeg mener, at det er relevante emner ift. at forbedre indsatsen overfor kroniske smertepatienter:

“Prioriteringen af patienter med kronisk sygdom bør skærpes, for kroniske sygdomme er en belastning særligt for patienten, men også for pårørende og for samfundet”
“Mennesker med kronisk sygdom og mennesker i risiko for at udvikle kronisk sygdom skal kunne forvente at møde et sundhedsvæsen, hvor en kronisk sygdom somatisk eller psykisk tages lige så alvorlig som en livstruende sygdom som fx kræft”
En årlig kontrol af patienters kroniske sygdom.
En individuel behandlingsplan.
sårbare patienter skal have ret til forløbskoordinator.

Kroniske smerter glemmes.

Koncernchef i Lif, Ida Sofie Jensen udtaler, at formålet med LIF’s policy paper er “at spille ind med en række indsatsområder, der bør indtænkes i en samlet indsats over de kommende år”
Tilsyneladende indgår kroniske smerter ikke i disse indsatsområder og LIFs bevidsthed. Under alle omstændigheder er det tætteste, man kommer på kroniske smerter i udspillet den overordnet betegnelse muskel-skeletlidelser samt diagnoserne artrose (slidgigt) i knæ og osteoporose (knogleskørhed). Dette er godt nok eksempler på smertediagnoser, men det er også alene traditionelle bevægeapparats diagnoser, som ikke inkluderer en stor del af de 1.3 mio danskeres som skønnes at leve med kroniske smerter (2)

Personligt tror jeg, at dette er udtryk for en fremherskende biomedicinske tilgang til sygdom og smerter, hvor smerter alene anskues som symptom og spildprodukt. Denne model bliver imidlertid udfordret af moderne smertevidenskab. Her er den fremherskende teori er, at ændringer i centralnervesystemets fortolkning af signaler kan føre til kroniske smerter.
At kroniske smerter bør betragtes som en selvstændig sygdom afspejler sig også i WHOs sygdomsklassifikationsystem (3) , som for første gang opererer med muligheden for at diagnosticere kroniske smerter som en selvstændig primær lidelse

smerter anskues alene som symptom og spildprodukt

En anden mere lavpraktisk årsag, til at LIF ikke inddrager kroniske smerter i deres sundhedspolitiske udspil, kan skyldes, at der fortsat kun eksisterer relativ upræcise tal og data om kroniske smerter. Årsagen til dette er, at der simpelthen mangler epidemiologiske studier, der fokuseres på smerter som særskilt studieobjekt.

Ikke desto mindre skuffer det mig, når en stor og toneangivende virksomhed som LIF ikke inddrager kroniske smerter, når det handler om kroniske sygdomme. Dette skal blandt andet ses i lyset af:

Kroniske smerter er en af de mest udbredte patientgrupper med estimeret 29 % af danskere over 16 år i 2017, svarende til næsten 1,3 millioner (3).

Udgifterne til kroniske smerter er massive.
– Den internationale smerteorganisation IASP vurderer, at udgifterne til kroniske smerter er i samme størrelsesorden som udgifterne til kræft eller hjerte-karsygdomme (4).

– En rapport fra Dansk Sundhedinstitut – DSI opererer således med estimerede udgifter på 17,8 milliarder pr år. Udgifterne er fordelt på 12,8 milliarder til sundhedsudgifter, 5 milliarder i tab af total arbejdsproduktivitet ved langtidssygemeldinger samt 111 millioner i tabt arbejdsproduktivitet grundet førtidspension (5).

– Statens institut for folkesundhed – SDU præsenterer nogle tilsvarende tal i en rapport fra 2017, hvor der ses på omkostningerne ved muskel- og skeletlidelser. Totalt 17,2 milliarder, heraf 8 milliarder til behandling og 1,2 og 8 milliarder i produktionstab ved henholdsvis kort- og langvarige sygemeldinger (6).
Kroniske smerter blev i 2019 anerkendt til at kunne optræde som en selvstændig sygdom. Det er Verdenssundhedsorganisationen – WHO som har indført dette i deres 11. udgave af det internationale sygdomsklassifikationssystem- ICD-11 (International Classification of Diseases and Related Health Problems) (2).
LIF har tidligere beskæftiget sig med kroniske smerter smerter i det sundhedspolitiske udspil “Individualiseret behandling i indsatsen over for stærke kroniske smerter”. Her nævner LIF selv, at smerter er en af de sygdomstilstande, der koster samfundet allerflest penge (7).
LIF var særlig engageret i smerterområdet, da en række medicinske præparater stod til at miste deres tilskud i revurderingsagen af medicintilskud til opioider i 2009-2012

Litteraturliste.

FAKS

Artikel er skrevet af Lars Bye Møller.

Lars har i 15 år arbejdet med sundhedsvidenskab, sundhedspolitik og internationale kontakter i foreningen. Lars har levet med smerter og fibromyalgi i 25 år.