Forskning i lavdosis naltrexon - LDN i samarbejde mellem patienter og forskere
I Danmark har der været en øget interesse og forbrug af off-label behandling med LDN – lav dosis naltrexon inden for de sidste ti år. Vi støder i patientforeningen ofte på spørgsmål og diskussioner om LDN i forskellige facebookgrupper. Desuden blev LDN-foreningen stiftet i 2018.
Samarbejde mellem FAKS og Tværfagligt smertecenter syd OUH
Igennem de sidste to år har frivillig Lars Bye Møller der selv lever med fibromyalgi samarbejdet med forsker Karin Due Bruun fra Tværfagligt smertecenter syd OUH . Forskningsprojektet handlede om behandling af 99 fibromyalgipatienter der i 12 uger blev behandlet med præparatet LDN – lav dosis naltrexon eller placebo uden at vide hvilken behandling de modtog. Lars har været med til at analysere og fortolke data, skrive videnskabelige artikler og få dem publiceret i videnskabelige tidsskrifter.
Negative fund publiceret i videnskabelige tidsskrifter
Forskningsprojektet gav negative fund og de få positive fund der var kan mest sandsynligt tilskrives tilfældigheder og statistisk type1 fejl der opstår ved flere sammenligninger af effektmål. Der var altså ikke nogen forskel på, hvordan de to grupper klarede sig. Ikke desto mindre er det vigtigt at forstå, at både LDN-gruppen og placebogruppen rent faktisk oplevede forbedringer på en række effektmål.
Trods det negative resultat lykkedes det ikke desto mindre at få resultaterne publiceret. Det kan ellers være svært med publikationsbias der favoriserer positive resultater. Det var derfor positivt at opleve at visse videnskabelige tidsskrifter sætter faglig integritet højere end citering og eksponering.
Du kan finde de videnskabelige artikler her:
“publikationsbias favoriserer positive resultater”
Bør læger fortsat anvende off-label behandling med LDN?
Det er nærliggende at stille spørgsmålstegn ved etikken, at læger udskriver medicin som de ikke forventer har en terapeutisk effekt udover placebo. Omvendt er det vigtigt at huske på, at placeboeffekter på smerte rent faktisk giver en reel effekt, hvor der på baggrund af forventning og betingning sandsynligvis sker noget neurofysiologisk som påvirker vores smerteoplevelse.
Selvom placeboeffekter typisk aftager over tid, kan de patientrapporterede beretninger om af længervarende positiv effekt af LDN formodentligt skyldes, at placebo faciliterer en række gunstige adfærdsmæssige ændringer. Flere patienter rapporterer under alle omstændigheder om mere energi og overskud, efter de starter behandling med LDN. Dette kan meget vel give mod og tilskyndelse til at være mere fysisk- og socialt aktiv samt overskud til at indgå i behandlingstilbud såsom patientuddannelse, mindfulness og gradueret træning. Dette er imidlertid ren spekulation fra min side.
“anvendelse af LDN er opioidbesparende”
En del klinisk erfaring tyder desuden på, at anvendelse af LDN er opioidbesparende. Et norsk registerstudie fra 2013 viste f.eks, at LDN kan virke opioidbesparende. En anden vigtig observation var, at reduktionen ikke blev fulgt af en øgning i NSAID eller anden smertemedicin.
Den manglende effekt (NNT) og mange bivirkninger der er ved den smertemedicin som findes på markedet i dag kan måske retfærdiggøre, hvis patienter og nogle læger ser en samlet gevinst ved behandling af LDN der både er billigt og har få ikke alvorlige bivirkninger.
Fra mit ståsted som person der selv lever med kroniske smerter og patientrepræsentant er det desuden afgørende, at behandlingen med LDN ikke anvendes som medicinsk quickfix og sovepude. Det er derfor vigtigt, at den medicinske behandling bliver komplimenteret af non-farmakologiske egenmestringsstrategier, som man ved er mere bæredygtige og essentielle for funktionsevne og livskvalitet ved længerevarende smerter.
Off-label behandling
Begrebet Off-label dækker over, at et lægemiddel bruges til et formål, sygdom eller på en måde som præparatet ikke er godkendt og markedsført til.
Det er god klinisk praksis, at læger først og fremmest anvender medicin til det formål det er godkendt og markedsført til, hvis det eksisterer til pågældende sygdom, behandling og i rette dosis.
Den enkelte læge bærer et ekstra ansvar for dokumentation af begrundelse og patientens informeret samtykke ved off-label ordination af medicin.
Artikel af Lars Bye Møller
Lars Bye Møller har gennem 15 år arbejdet for FAKS med sundhedsvidenskab, sundhedspolitik og internationale kontakter. Lars har levet med smerter og fibromyalgi i 25 år.
