De fleste mennesker med vedvarende / kroniske smerter går alt for mange år med deres smerter, før de bliver diagnosticeret med tilstanden og får hjælp. Derfor har Sundhedsstyrelsen sat fokus på området og nedsat en arbejdsgruppe, som skal hjælpe med at gøre forholdene bedre. Dette skal blandt andet ske med en national klinisk anbefaling for “Udredning af personer med smerter i almen praksis”. FAKS sidder med i arbejdsgruppen repræsenteret af undertegnede Lars Bye Møller og Sanne Lydø for at sikre at patienternes stemme bliver hørt.
Initiativet til denne nationale kliniske anbefaling sker i forlængelse af, at regeringen i juli 2022 udgav en strategi for smerteområdet1. Inden denne strategi blev udformet og offentliggjort, havde FAKS sammen med SmerteSagen været til møde i Sundhedsministeriet i foråret. Læs artikel herom.
Strategien står imidlertid på skuldrene af et endnu tidligere stykke arbejde igangsat af VLAK regeringen tilbage i 2018. FAKS deltog også i dette arbejde, der mundede ud i den dybdegående rapport2 , som blev offentliggjort i september 2020.
Den faglige afdækning af smerteområdet nævner forskellige steder, hvor skoen trykker og mulige initiativer til forbedring. Blandt andet nævnes der, at “alment praktiserende læger efterspørger kompetencer og værktøjer, der kan gøre det lettere at identificere og håndtere personer som er i risiko for at udvikle kroniske smerter”3.
Sundhedsstyrelsens nationale kliniske anbefalinger er systematiske udarbejdede udsagn, som vejleder i specifikke kliniske situationer. De skal bruges som faglig støtte, når sundhedsprofessionelle såsom din praktiserende læge sammen med dig skal træffe beslutninger om en passende og korrekt sundhedsfaglig indsats. Anbefalingerne har i udgangspunktet et tværfagligt og tværsektorielt fokus. Hovedformålene med en national klinisk anbefaling er at understøtte:
Forberedelse er som bekendt vigtigt for at få succes med et hvilket som helst projekt. Derfor lå der også en del arbejde forud, før vi deltog på første arbejdsgruppemøde i Sundhedsstyrelsen. Blandt andet deltog vi begge på et online metodekursus i evidensbaseret medicin kaldet GRADE (Grading of Recommendations Assessment, Development and Evaluation). Dette er et værktøj, som man anvender verden over til at vurdere kvaliteten af videnskabelige litteratur og de forskningsstudier som eksisterer på et område.
For at have et godt grundlag for første arbejdsgruppemøde blev vi endvidere bedt om at udarbejde et præhøringssvar. Her skulle vi komme med FAKS bud på de væsentligste udfordringer og muligheder, der kan understøtte udredningen af personer med smerter i almen praksis. Skemaet med spørgsmål fra Sundhedsstyrelsen og vores svar kan du læse her: prehøringssvar
Den 16. november deltog vi i første møde i Sundhedsstyrelsen. Foruden FAKS, Foreningen af kroniske smerteramte og pårørende består arbejdsgruppen af klinikere og forskere der repræsenterer Dansk Smerteforum, Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin, Dansk Socialrådgiverforening, Smertesagen, Dansk Selskab for Fysioterapi, Ergoterapeutforeningen, Dansk Selskab for Almen Medicin, Dansk Neurologisk Selskab, Dansk Selskab for Arbejds- og Miljømedicin.
smerter er en af de hyppigste årsager til, at vi går til lægen
Omdrejningspunkt for første møde var indkredsning af målgruppen for den nationale kliniske anbefaling. Særligt de praktiserende læger var skeptiske i forhold til, at der er lagt op til, at anbefalingen skal omfatte hele populationen på 1,3 millioner mennesker med vedvarende/kroniske smerter.
Imidlertid er det vigtigt at huske på, at dette tal dækker over danskere, som via en spørgeskemaanalyse fra Statens Institut for Folkesundhed har svaret, at de har oplevet smerter over en periode på mindst seks måneder4 . Derfor mener vi, at det handler om et noget lavere antal smertepatienter, som rent faktisk opsøger deres praktiserende læge og som skal udredes. Man skal desuden huske på, at smerter i mange tilfælde kan være et forbigående eller tilbagevendende symptom, som ikke er behandlingskrævende.
Ikke desto mindre anerkender vi, at der er tale om en meget stor patientgruppe, eftersom smerter er en af de hyppigste årsager til, at vi går til lægen. Faktisk drejer ca. hver fjerde konsultation i almen praksis sig om smerter i bevægeapparatet5.
Det er vores opfattelse, at de praktiserende lægers betænkelighed skal ses som udtryk for flere forhold.
Først og fremmest er de som profession i forvejen pålagt en meget stor gruppe patienter og et hav af opgaver, som mange af dem dårligt har tid til at løse tilfredsstillende. Praktiserende læger er desuden et liberalt erhverv. Derfor forestiller vi os, at der altid vil foregå tovtrækkeri mellem de retningslinjer og opgaver som sundhedsmyndigheder og regioner kræver af lægerne og det honorar, som de får for deres arbejde. Derfor er der sandsynligvis behov for at øremærke nogle midler og indarbejde nogle særlige takster for udredning af mennesker med kroniske smerter i lægernes overenskomst.
smerteramte opgiver at få hjælp fra deres læge, fordi de ikke bliver mødt af den rette viden, interesse og forståelse
Sidst men ikke mindst tror vi, at de praktiserende læger føler en faglig forpligtelse til at udfordre de mange nye diagnoser og diagnosekriterier. Disse udspringer ofte fra forskere og specialer med interesse fra patientorganisationer, måske endda med lobbyisme fra medicinalindustrien.
Du tænker måske umiddelbart, at det kun er godt, at flere får en diagnose, så de kan få hjælp . Desværre har udredning, diagnoser og behandling også bagsider. For det første koster det tid og ressourcer, og med et sundhedsvæsen under stigende pres er det vigtigt at prioritere arbejdsopgaverne. Desuden kan en diagnose være forbundet med øget sygeliggørelse og ændret negativ adfærd og tanker hos den enkelte patient og menneske. Sidst men ikke mindst kan særlig medicinsk og kirurgisk behandling være forbundet med utilsigtede bivirkninger og skader.
Det er imidlertid også dyrt for både samfund og individ, hvis der ikke gribes ind tids nok med den rette udredning, behandling og patientoplysning. Det er vores oplevelse at mange smerteramte opgiver at få hjælp fra deres læge, fordi de ikke bliver mødt af den rette viden, interesse og forståelse for deres smerter. Dette kan bidrage til, at smerterne hos nogle smerteramte udvikler sig til en mere kompleks kronisk tilstand måske med hel eller delvis tab af arbejdsevne. Således flyttes udgifterne til borgeren blot over i socialsektoren.
Det er den praktiserende læge der i første omgang møder os som patienter og er gatekeeper ift udredning og behandling i resten af sundhedsvæsenet. Det er desuden den praktiserende læge og det primære sundhedsvæsen der på hovedfunktionsniveau forventes at skulle håndtere langt de fleste personer med vedvarende kroniske smerter.
Der eksisterer specialiserede tværfaglige smerteklinikker, men deres kapacitet er begrænset til et lille udvalg af patienter med komplekse kroniske smerter. Endvidere vender disse patienter også tilbage til den praktiserende læges bord efter, at det tværfaglige smertebehandlingsforløb afsluttes. Derfor er den praktiserende læge nøgleperson for mennesker med kroniske smerter.
Disse smerter er der forsat en tilbøjelighed til automatisk at tilskrive psykosociale årsager
Som patientforening har FAKS gennem mange år råbt op omkring manglende fokus og behovet for systematisk udredning og behandling af mennesker med vedvarende/ kroniske smerter.
Vi oplever, at smerter ikke bliver taget tilstrækkeligt alvorligt. Over en bred kam undervurderer sundhedspersonale vores smerter samt det tab af funktion og livskvalitet, som kroniske smerter ofte medfører. Den manglende anerkendelse og i nogle tilfælde ligefrem mistro er særligt udbredt ved smerter uden nogen umiddelbar målbar vævskade eller sygdom. Disse smerter er der forsat en tilbøjelighed til automatisk at tilskrive psykosociale årsager. Det er vores oplevelse, at dette hænger sammen med at kroniske smerter overvejende betragtes som et symptom og spildprodukt ligesom med akutte smerter. Desuden spiller det sandsynligvis ind, at smerter ikke er et lægefagligt speciale og ikke har særlig høj faglig og sundhedspolitisk prestige.
I midten af december har vi næste møde i Sundhedsstyrelsen omkring den nationale kliniske anbefaling for “udredning af personer med smerter i almen praksis” . Her deltager også referencegruppen med repræsentanter fra hver region, Danske Regioner og Kommunernes Landsforening. Vi håber derfor på at kunne danne os et bedre billedede af eventuelle magtstrukturer, faglige og økonomiske interesser, der har betydning for udarbejdelsen og implementeringen af anbefalingen.
Vi er klar over, at vi sandsynligvis ikke får alle vores ønsker opfyldt. Selv hvis anbefalingen kommer til at indeholde de ideer og værkstøjer, som vi har peget på i vores præhøringsvar, tager det tid før kulturen i den lægelige praksis ændrer sig. Ikke desto mindre mener vi, at anbefalingen er et skridt i den rigtige retning for bedre vilkår for mennesker med smerter.
Artikel er skrevet af Lars Bye Møller.
Lars har i 15 år arbejdet med sundhedsvidenskab, sundhedspolitik og internationale kontakter i foreningen.
Lars har levet med smerter og fibromyalgi i 25 år.
Artiklen er skrevet af Sanne Lydø.
Sanne har været aktiv i foreningen i 10 år, er uddannet farmaceut og har levet med smerter i 25 år.
