Ambitionen om en national smertehandlingsplan lever stadigvæk

Torsdag den 17. marts var FAKS og Smertesagen indbudt til et møde i Sundhedsministeriet omkring fremtidige tiltag i en national smertehandlingsplan.

Vi deltog formand for SmerteSagen – smertelæge Finn Moltke, bestyrelsesmedlem og smertesygeplejerske Cecilie Vængebjerg samt undertegnede Lars Bye Møller som repræsentant for FAKS.

Midler afsættes til national smertehandlingsplan.

Tilbage til 2018 under VLK regeringen blev der afsat en sundhedspulje til højt prioriterede indsatser på sundhedsområdet. Heraf blev 14,3 mio. kr. afsat i perioden 2018-2021 til at afdække smerteområdet og komme med et oplæg til en smertehandlingsplan med en langsigtet kvalitetsudvikling på området.
Dette længe efterspurgte fokus på et ellers forsømt sundhedsområde udsprang især af et højt forbrug af morfinlignende stoffer i Danmark og frygten for en regulær opioid epidemi, som man har oplevet i USA.

Arbejdet omkring oplæg til en national smertehandlingsplan.

I 2019 sad jeg på vejene af FAKS – Foreningen af kroniske smerteramte og pårørende med i en arbejdsgruppe i Sundhedsstyrelsen sammen med repræsentanter fra andre patientforeninger og forskellige sundhedsprofessionelle fra blandt andet SmerteSagen.

I arbejdsgruppen delte vi vores erfaringer og perspektiver på den eksisterende situation for behandling af kroniske smerter, vidensniveauet samt organiseringen af smerteområdet i Danmark. Vi kom ikke mindst med en en række bud på tiltag der kan forbedre smertebehandlingen i Danmark. Dette arbejde mundede ud i rapporten “oplæg til en smertehandlingsplan1

Manglende handling bag ord.

Færdiggørelsen af vores arbejde omkring en national smertehandlingsplan faldt desværre sammen med først et regeringsskifte og sidenhen en corona-epidemi. Dette betød, at smertehandlingsplanen indtil i dag blot har ligget og samlet støv hos Sundhedsstyrelsen og Sundhedsministeriet.
I patientforeningen FAKS har vi imidlertid været i løbende dialog med Sundhedsministeriet for at sikre os, at der bliver fulgt op på arbejdet. Ikke desto mindre fik vi i foråret 2022 besked på, at 10 millioner kr. af de afsatte 14,3 var gået tabt, da embedsværket ikke hat haft ressourcer til at udmønte pengene i projekter. De resterende penge blev brugt til Sundhedsstyrelsens oplysningskampagne “ afliv myter omkring kroniske smerter”.

Møde i sundhedsministeriet.

I marts 2022 modtog FAKS og SmerteSagen endelig en indbydelse til et møde med Sundhedsministeriet. De ønskede vores input på prioritering af de mange mulige indsatser som nævnes i oplægget til en smertehandlingsplan.
Kort fortalt valgte vi derfor at lægge op til prioritering af følgende tre indsatsområder:

Implementering af forløbsbeskrivelser/programmer for udredning og behandling af kroniske smerter. Dette skal ske overensstemmelse med din nye ICD-11 koder, hvor kroniske smerter optræder som en sygdom og ikke længer alene et symptom.
Uddannelse af sundhedsfagligt personale i kroniske smerter og smertevidenskab herunder særligt på den lægefaglige grunduddannelse samt som del af speciallæge uddannelsen.
Systematisk præventiv indsats og behandlingstandarter for at undgå kroniske smerter efter kirurgi.

Træerne vokser ikke ind i himlen.

Jeg synes, at Sundhedsministeriets embedsfolk virkede oprigtigt interesserede i vores forslag til forbedringer på smerteområdet. Desuden føler jeg, at vi er kommet et godt stykke vej siden, jeg for 25 år siden selv fik smerter. Kroniske smerter er trods alt blevet mere synlige og anerkendt blandt sundhedsmyndigheder og forskellige sundhedsfaglige grupper.
Ikke desto mindre har smerteområdet nogle trænge økonomiske rammevilkår, fordi vi som patientgruppe fortsat ikke eksisterer i bevidstheden hos politikere og ministre. Dette er også gældende for tiltag i en national smertehandlingsplan , hvor det er blevet understreget, at initiativerne skal være indenfor Sundhedsministeriets eksisterende økonomiske rammer.

Derfor er det vigtigt, at vi sideløbende med vores dialog med sundhedsmyndighederne arbejder på at få bragt kroniske smerter på den sundhedspolitiske dagsorden .

mvh. Lars Bye Møller.

Litteraturliste.