Årsmøde i Dansk Smerteforum

Lars Bye Møller Paneldebat Dansk Smerteforum

Dansk Smerteforums årsmøde bød på mange  relevante emner for os som lever med eller arbejder med kroniske smerter. Som du kan se i programmet rummede det en bred vifte af forskning samt kliniske erfaringer og sundhedspolitik indenfor smerter og smertebehandling 1

Jeg vil i artiklen her præsentere dig for nogle af programmets emner, og de samtaler jeg havde med nogle af deltagerne om deres forskning.

“dagens højteknologiske samfund avler også mange tilfælde af rygsmerter hos mennesker med stillesiddende arbejde”

Rygsmerter

Rygsmerter var en stor del af programmet i år. Dette skyldes, at den internationale smerteorganisation IASP – The International Association for the study of Pain har haft dette område som deres verdensomspændende tema for 2021.2 

Jan Hartvigsen kiropraktor, ph.d. og professor fra Syddansk Universitet holdt oplægget “ Low back pain, we are in the middle of a paradigm shift“ Det handlede kort fortalt om, hvordan kliniske erfaringer og moderne smertevidenskab har ført til, at vi i disse år befinder os midt i et paradigmeskift ift. forståelsen af årsagerne til og behandling af rygsmerter. 
En anden oplægsholder der beskæftiger sig med rygsmerter var Megan Elizabeth McPhee Christensen der er fysioterapeut, ph.d. og post-doc på Aalborg universitet Center for Neroplasticitet og smerte. Hun holdt et oplæg omkring smertemekanismerne i lændesmerter.

Det kommer sandsynligvis ikke bag på dig, at rygsmerter er en af de mest udbredte smertetilstande som er årsag til mange årlige sygedage og store økonomiske tab i arbejdsfortjeneste samt sundhedsudgifter. Måske er det en af årsagerne til, at rygsmerter er det smerteområde der historisk set har haft størst fokus og derfor har forskning og flest data til at understøtte udbredelsen. Dette kan dog også hænge sammen med, at der er tale om smerter i et afgrænset anatomisk område, som passer ind i en ensidig biomekanisk logik og forklaringsmodel om at forkerte løft og fysisk belastning er årsag til rygsmerter. Ikke desto mindre er det tydeligt, at rygsmerter ikke alene er relateret til hårdt manuelt arbejde, men at også dagens højteknologiske samfund avler mange tilfælde af rygsmerter hos mennesker med stillesiddende arbejde.

ICD -11 International classification of diseases

Et andet varmt emne på tapetet var det internationale diagnose klassifikationssystem ICD-11, som Karin Bruun Plesner overlæge på Odense Universitetshospital fortalte om. 
For udenforstående kan det sikkert lyde kedeligt, men betydningen for os som lever med og forsker i kroniske smerter kan blive stor. Dette skyldes en mere nuanceret og præcis diagnosekodening for smerter i ICD-11 i forhold til tidligere versioner. Bedre data forbedrer muligheden for at forske i smerter som særskilt studieobjekt og dokumentere de store menneskelige omkostninger og samfundsudgifter overfor vores politikere og beslutningstagere.

“Bedre data forbedrer muligheden for at forske i smerter som særskilt studieobjekt og dokumentere de store omkostninger”

I tidligere diagnosesystemer har kroniske smerter været repræsenteret usystematisk og med fokus på smerter alene som et symptom på anden sygdom. Når ICD-11 systemet udrulles i Danmark, vil læger blandt andet kunne registrere kroniske smerter som en selvstændig sygdom. Desuden er kodningsalgoritmen som nævnt langt mere mangfoldig med op til 100 diagnosekoder, som muliggør registrering af en patients smertetilstand mere præcist. 

Træerne vokser dog ikke ind i himlen. Vi snakkede derfor til årsmødet om, at det sandsynligvis ikke bliver uden udfordringer, når lægerne skal bruge mere tid på at sætte sig ind i og anvende en ny og mere omfattende diagnosekodning.Tid er som bekendt en efterspurgt vare i klinisk praksis.

National Smertehandlingsplan

Personligt var FAKS og jeg blevet indbudt til årsmødet for at tale om smertehandlingsplanen3 med særligt fokus på de udfordringer og mangler, vi som patienter oplever på området. Vi var tre personer som sad i et panel og skulle bidrage med hver vores erfaringer og viden. Ud over jeg selv sad praktiserende læge Mette Maria Bornebusch i panelet og smertelæge Carsten Bo Pedersen.

Baggrunden for en national smertehandlingsplan er, at den daværende VLK regering med Lars Løkke ved roret havde afsat 14,3 millioner kr. til at afdække smerteområdet og komme med et oplæg til en smertehandlingsplan med en langsigtet kvalitetsudvikling på området. Sundhedsstyrelsen stod for dette arbejde, og jeg sad på vejene af FAKS – Foreningen af kroniske smerteramte og pårørende med i en arbejdsgruppe fra 2018 til 2019 sammen med andre patientforeninger og forskellige sundhedsprofessionelle. Desværre faldt færdiggørelsen af vores arbejde sammen med et regeringsskifte og sidenhen en corona-epidemi. Derfor har smertehandlingsplanen indtil i dag blot ligget og samlet støv hos Sundhedsstyrelsen og Sundhedsministeriet. 

“Vi skal gøre sundheds- og socialministeren samt vores politikere opmærksomme på de omfattende mangler indenfor smerteområdet”

Dansk Smerteforum har derfor haft et foretræde for folketingets sundhedsudvalg, med repræsentant fra FAKS, for blandt andet at følge op på smertehandlingsplanen. I patientforeningen FAKS har vi været i dialog med Sundhedsministeriet i forhold til at afholde et møde, men det er blevet udskudt flere gange på grund af den store arbejdspukkel corona epidemien har medført.
Under alle omstændigheder er det nødvendigt at vedblive med at gøre vores embedsværk, ministre og politikere opmærksomme på de omfattende mangler indenfor smerteområdet. Uden flere ressourcer og bedre rammevilkår er det f.eks svært at forbedre f.eks behandlingskapaciten som på nuværende tidspunkt er alt for lille I forhold til vores store patientgruppe.

I vores diskussion til årsmødet fremhævede Carsten Bo Pedersen, at formålsbeskrivelsen til smertehandlingsplanen tydeligt understreger, at initiativer skal være indenfor eksisterende økonomiske rammer. Dette begrænser naturligvis råderummet i forhold til at forbedre indsatserne på smerteområdet, der i forvejen mangler fokus og midler.

Omvendt tænker jeg, at man kan starte med at plukke de lavest hængende frugter først. Dette kunne f.eks. være ved at forbedre vidensniveauet om kroniske smerter blandt befolkningen samt læger og andet sundhedspersonale. Her er hjemmesiderne smerteinfo.dk af Smertecenter Syd samt Dansk Smerteforums levmedsmerter.dk en god begyndelse for dig der vil vide mere om smerter. Naturligvis kan du også finde meget nyttig viden på vores egen patientforenings hjemmeside faks.dk.

Lavdosisnaltrexon (LDN)

Udover at overlæge Karin Bruun Plesner holdt et oplæg omkring ICD-11, er hun også i gang med et spændende forskningsprojekt omkring lavdosis Naltrexon – LDN4. Jeg fangede hende derfor mellem oplæggene til en snak om emnet.
Kort fortalt er der tale om et randomiseret, parallelt, dobbelt blindet, placebo kontrolleret studie.
Forsøgsgruppen består af 100 kvinder med diagnosen fibromyalgi. De får både før og efter behandlingen foretaget fysiske test, blodprøver, test af smertefølsomhed samt udfylder et spørgeskema med forskellige parametre omkring funktionsevne og livskvalitet. Det videnskabelige studie er fortsat ikke afsluttet, hvorfor Karin ikke kunne sige noget om resultaterne.

Jeg er i skrivende stund i gang med at lave en større artikel omkring lavdosis naltrexon (LDN) ift smertebehandling, så hvis du er interesseret i emnet, kan du finde den her på FAKS` hjemmeside inden for den nærmeste fremtid.

LDN Lavdosis naltrexon medicin

Overaktive immunceller og kroniske smerter

En anden forsker det lykkedes mig at snakke med i pauserne ved årsmødet var Morten Blichfeldt-Eckhardt som er afdelingslæge, Ph.d og Post-doc på Smertecenter Syd.
Morten holdt et oplæg omkring neurostimulering til årsmødet, men jeg vidste også, at han et par år forinden havde startet et interessant videnskabeligt forskningsprojekt med støtte fra gigtforeningen5. Faktisk hjalp jeg ham i sin tid med at rekruttere forsøgspersoner til hans studie via FAKS’ forskellige platforme på sociale medier. Mortens forskning går i korte træk ud på at undersøge hypotesen om, at overaktive immunceller kan påvirke nerveceller som bliver overfølsomme og er involveret i udviklingen af kroniske smerter. Tilsvarende fænomen og mekanismer kendes allerede fra studier med dyr, og det er muligt, at det samme gælder for mennesker.

“Overaktive immunceller kan påvirke nerveceller som bliver overfølsomme og er involveret i udviklingen af kroniske smerter“

I praksis undersøger Morten rygmarvsvæsken hos 200 raske personer og 50 personer med kroniske smerter.
Det er værd at bemærke, at et positivt forskningsresultat pga studiedesignet ikke siger noget om, hvad der er årsag, og hvad der er effekt. Ikke desto mindre kan det bane vejen for mere forskning på området, der måske på sigt kan medvirke til udvikling af nye typer medicin til behandling af kroniske smerter.
Desuden betyder en fysisk forklaring meget for mange af de smertepatienter der jævnligt udsættes for mistro, fordi kroniske smerter sjældent kan ses og ikke objektivt kan måles.

Overaktive nerveceller

Betydning af dialog mellem sundhedspersonale og patienter.

For mig personligt er det ofte en berigende oplevelse at deltage ved diverse faglige smertekonferencer og arbejdsgrupper sammen med klinikere og forskere. Det giver mig ny faglig viden, som jeg kan forsøge at videreformidle til andre mennesker, der ligesom jeg selv lever med kroniske smerter.

Min kontakt og dialog med læger, sygeplejersker, fysioterapeuter, ergoterapeuter og psykologer giver mig også en indsigt i deres hverdag og arbejdsvilkår og sundhedssystemets organisering og rammevilkår. På den måde får jeg bedre forståelse for en række af de uhensigtsmæssige situationer og kommunikation, vi som patienter desværre oplever.
Dette fortæller jeg videre til smertepatienter og deres pårørende, så de kan have det i baghovedet og anvende denne viden konstruktivt i mødet med sundhedsvæsenet. Omvendt fortæller jeg også om smertepatienters og deres pårørendes oplevelser og tanker til sundhedspersonale. 

Det er vigtigt at forsøge at bygge bro mellem os patienter og sundhedspersonale. Kroniske smerter er ikke nogle let opgave at mestre for hverken patienter eller behandlere. Derfor er det vigtigt, at vi hjælper hinanden til at blive mere forstående og ydmyg overfor hinanden. Dette giver trods alt den bedste forudsætning for samarbejde og smertebehandling.

Lars Bye Møller

Lars Bye Møller

Lars Bye Møller er frivillig i foreningen, hvor hans fokus bla. er på
sundhedsvidenskabelig formidling og sundhedspolitik.
Lars har været del af foreningen i 12 år og har levet med fibromyalgi i 25 år.

Del på facebook
Del på email
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Heart shape flying sugar cookies with pink glaze for Valentine's

Vi samler Cookies og data

Gennem at besøge faks.dk så accepterer du vores cookie & privatlivspolitik samt persondatapolitik