Som ung var jeg elitespiller i håndbold. Da karrieren sluttede brat pga. gentagne skader, faldt jeg pludselig uden for den identitet, jeg havde kendt hele mit liv.

I årene efter pressede jeg mig selv hårdt for at være social og “være med”, selvom kroppen bad om ro. Det endte i en alvorlig depression, et nervesammenbrud og et selvmordsforsøg. Jeg blev indlagt — og derfra startede en lang, hård og nødvendig proces med at genopbygge mig selv.

Jeg samlede mig selv op fra kun at kunne se mørket til at opdage, at alle steder er der revner, og lyset vil altid finde vej – man skal bare lede efter det. Efter fem års intens kamp var jeg tilbage og elskede livet.

Skæbnen ville noget andet

Men så kom endnu et stort spring på vejen – og min hidtil største udfordring.

Jeg spillede en håndboldkamp for sjov og pådrog mig en alvorlig knæskade. Efter operationen vågnede jeg op med endnu værre smerter end før.

Mine nerver havde taget skade, og det blev starten på to år i helvede. På det tidspunkt havde jeg kun kendt min mand Christian i et halvt år, og pludselig gik jeg fra at kunne alt til at kunne ingenting.

Jeg kunne ikke gå, fordi nerverne var så pressede, og jeg var stort set sengeliggende i knap to år. Christian gik fra at være min kæreste til også at være min primære plejer. Det var en voldsom tid for os begge – at miste min selvstændighed og blive fuldstændig afhængig af et andet menneske føltes som at miste mig selv endnu en gang.

Den lange kamp

Efter en lang kamp og utallige forsøg med forskellige mediciner, som ikke virkede, fandt jeg endelig en behandling, der kunne hjælpe. Det betød, at jeg så småt kunne begynde at komme op og gå lidt rundt igen. Lidt efter lidt begyndte jeg at få en hverdag tilbage. Det har krævet enormt meget arbejde – både fysisk og psykisk – men jeg har kæmpet mig frem til det liv, jeg har i dag.

Ja, jeg har stadig meget ondt, og der er dage, hvor det føles forfærdeligt. Men heldigvis er der nu også flere dage, hvor jeg kan være sammen med min familie og venner og leve et mere normalt liv.

Min personlige smertemestring

Noget af det, der har gjort den største forskel, er, at jeg har lært ikke at gå i panik, når smerterne tager over. I stedet øver jeg mig i at gå ind i smerten, lokalisere den og acceptere, at den er der. Det giver mig en form for kontrol, hvor jeg kan være i smerten uden at miste mig selv. Den kombination har betydet, at jeg kunne reducere mit medicinforbrug med ca. 30 %.

En vigtig del af min vej har også været min spirituelle rejse: en clairvoyant-session gav mig retning, og senere uddannede jeg mig til Reiki Master. I dag arbejder jeg med healing og energi, især med klienter, der selv lever med kroniske smerter.

Mit eget forløb har givet mig en dyb forståelse for, hvordan fysisk og psykisk smerte påvirker et menneske — og hvilke konkrete, daglige strategier, små ritualer og mentale værktøjer, der kan hjælpe.

At dele min erfaring og bryde tabu

Jeg elsker at hjælpe andre og dele ud af min viden. Samfundsdebatten omkring os kronikere ligger mig meget på sinde, og derfor deltager jeg gerne aktivt, når jeg kan. Derudover laver jeg videoer, hvor jeg deler mine erfaringer og giver en spirituel vinkel på livet med smerter — bl.a. på Facebook og TikTok.