Hellere dø af grin end ligegyldighed (indlæg fra medlemsweekenden 2021)

medlemsweekend_2021_@larsByeMoller56

”Hellere dø af grin end ligegyldighed” v./ Gunnar Ørskov

Gunnar Ørskov kan ligge et lokale ned med grin, men det betyder ikke at han kun er god til et grin. Blandt hans jokes, sarkastiske bemærkninger og vittige historier, så kaster han elegant væsentlige pointer ind omkring livet og at træffe et valg.

Hans egne erfaringer i hans karriere og privatliv giver et godt indblik i hvem Ørskov er som mand, og hvad han har at tilbyde verden.

Det humoristiske blev blandet godt med det højere, abstrakte omkring ens egne valg i livet. Særligt den måde vores kultur og vores væsen er sammensat var en af hovedpointerne. 

Ørskov fortalte, at indtil vi har valgt, indtil vi har taget en beslutning, så kører vi i ring. Hjernen kører videre uafbrudt, hvad enten vi ønsker det eller ej. Det kan være derfor mange oplever problemer med at sove, hvis man står overfor en eksamen eller en stor beslutning dagen efter. Vores hjerne kører så hurtigt som muligt, for at vi kan finde ud af hvilken beslutning vi skal foretage os. Vores hjerne har meget at sige om de oplevelser vi har og den måde vi lever vores liv på.

Vi vælger sindstilstande – og vores
sindstilstande påvirker andre omkring os, hvad enten det er positivt eller negativt. Her fortalte Ørskov om en far som var indadvendt, og hans barn var ligeledes indadvendt; det var en familie med indadvendte personer, fordi de havde besluttet sig for, at det var sådan de var.
Forældre præger deres børn konstant, selvom man ikke selv lægger mærke til det. En familie på 3 generationer af indadvendte, kan fortsætte med at være indadvendt, så længe man går rundt med den forventning om at det er sådan familien er. Forventningerne til ens selv, ens forældre, ens omgangskreds, er alt sammen noget som påvirker en som individ. 

”Vi er akademikere”, ”vi er håndværkere”, ”vi er indadvendte”, vi vil alle gerne kunne indfri de forventninger som der er til os, både på det familiære og på det offentlige plan. Og man får anerkendelse når man indfrier de forventninger som der er, hvilket gør en glad. Og så startes der bare en cyklus, som gives videre til ens egne børn.

Hvis man får at vide, at den her familie er indadvendte, så får man også lysten til at kunne indfri den forventning. Dermed ændrer man sig til at være indadvendt, og så former miljøet og forventningerne ens eget liv.

Ørskov fortalte også om det han kaldte for ”overskudsmennesker” og ”underskudsmennesker”.

Overskudsmennesker operer indenfor den ide om at overskud skal deles med andre; det er simpelthen ikke noget man kan holde det for sig selv.

Hvorfor løbe oppe i skoven når der er ingen der kan se en, når man kan løbe rundt på vejen hvor alle kan se en? Overskuddet vises frem! Så man løber selvfølgelig midt på gaden hvor alle kan se at man har overskud til at løbe; og det kan smitte af på andre. Andre kan få fornemmelsen af det her overskud, og det kan gøre så de måske også for lysten til at prøve det. Dog så er der også underskudsmennesker.

Underskuddet er noget man gemmer og holder for sig selv – alt virker håbløst. Når man ikke har overskud, så magter man ikke rigtig at løbe en tur. Man vil mest af alt bare slappe af og ikke lave noget.

Så hvad vælger man? Overskud eller underskud?

Det er ikke bare noget vi vælger at have. Vi har en vekselvirkning; en balance skulle gerne være der. Man kan ikke altid have overskud, og man bør ikke altid have underskud. Vi er alle mennesker med dårlige og gode dage. Nogle har mere overskud end andre, og det kan der ikke gøres så meget ved; man skal dog ikke lade det dominere hele ens liv. Hvis man bliver en person som ikke har overskud, så bliver forventningerne også at man er et underskudsmenneske, og det resulterer i den cyklus hvor man fortsat vil indfri forventningerne og dermed forsætter i underskuddet.

Man udvikler sig som andre anser en, for man vil gerne indfri andres forventninger, selvom det kan være negative forventninger. Man kan anses som havende underskud, og så vil man gerne indfri det, og dermed ender man som en der konstant har underskud.

Så hvorfor gør vi det? Alt hvad vi gør, det gør vi fordi vi gerne vil elskes.

Vi vil elskes som dem vi er – ikke for det vi gør. Men er ens aktioner ikke en indikator for hvem man er? Hvis man ikke hjælper andre, kan man så se sig selv som værende gavmild?

 Ord betyder i virkeligheden ikke særlig meget; aktionerne betyder mere og viser meget hvem man er som individ. Hvis man konstant siger, at man vil hjælpe andre og være en hjælpsom person, men at man aldrig rigtig hjælper andre, så er det blot ord. Ord skal bakkes op ad aktioner.

Ørskov fortalte en historie om den gamle matematiker Blaise Pascal.

Pascal havde en model om, at inde i hvert menneske der er der 50% der er godt, og 50% der er dårligt. Vi har alle evnerne til både godt og ondt. Det er op til omgivelserne om hvordan mennesket udvikler sig. Vores kultur skaber os som individer og former os. Så hvad er kultur, ifølge Ørskov?

Kultur er vaner: Det skaber fælles identitet, den overføres fra generation til generation og den er ubevidst eller skjult. Vi har i Danmark en fælles ide om at vi ikke skal vise os frem og at alle er lige gode; Jantelovskulturen er indgraveret i vores grundvold. Det er det som gør os til dem som vi nu engang er. Dog så har vi også fri vilje.

Ørskov slutter dermed også af med at fremmane denne frie vilje.

Man skal leve sit eget liv, leve efter ens eget fokus og ens egne valg. Man skal holde styr på hvad man selv vælger. Man skal ikke lade sig overrumple af alt det der foregår omkring en i forventninger og kultur. Man skal forsøge at agere som sig selv, og med ens egen frie vilje.

Med de ord afsluttede Gunnar Ørskov et fantastisk foredrag omkring livet og ens plads i dette liv. Vi er alle individer som bliver påduttet forventninger; det er vores job at ændre i de forventninger så de passer på det vi gerne vil. Det ville være en fejl at konformere sig selv til at passe på noget, som man ikke ønsker.

Vi er alle frie mennesker.

Picture of Tobias Tapio Miller Pörsti

Tobias Tapio Miller Pörsti

Tobias Pörsti er bestyrelsesmedlem for FAKS samt læser filosofi på Aarhus Universitet.

STØT FAKS

Støt FAKS og vores indsats for at bedre forhold for smerteramte – læs mere om mulighederne her”
STØT OS