”Fod på alternativ behandling” – Boganmeldelse

august 7, 2021

Alternativ behandling har i løbet af årene udviklet sig til et marked i milliardklassen, der årligt tiltrækker mere end halvanden million danskere. Alternativ behandling, også kendt som ”komplementær” eller ”supplerende” behandling, bygger på brugen af ukonventionelle metoder (dvs. metoder der anses som utraditionelle til behandling af sygdomme/lidelser sammenlignet med konventionelle behandlingsmetoder indenfor den medicinske verden, som er forsknings- og evidensbaseret) til at behandle eller forebygge sygdomme og symptomer.

Alternativ behandling dækker over en lang række behandlingsformer som f.eks. massage, osteopati, akupunktur, zoneterapi, kraniosakral terapi m.m. der er placeret udenfor det etablerede sundhedsvæsen, og som ikke er en del af det offentlige sygesikringstilskud.

Stigning i alternativ behandling.

I en rapport om alternativ behandling, udarbejdet af Statens Institut for Folkesundhed, blev det offentliggjort at der i 2017 var 1,3 millioner danskere der havde fået alternativ behandling, hvilket svarer til mere end hver fjerde voksne dansker eller ca. 28 procent af befolkningen. Dette tal var væsentligt lavere i 1987 hvor det omhandlede ca. 10 procent af den danske befolkning. Man kan i dette tilfælde spørge sig selv; hvad skyldes denne kraftige stigning i det alternative marked? og vigtigst af alt virker det?

Dette er nogle grundlæggende spørgsmål som forfatter og bibliotekar Jens Laigaard udforsker i hans seneste bog ”Fod på alternativ behandling” (2021). Som titlen allerede afslører, sætter Jens Laigaard ”en fod ind” i det forunderlige vildnis indenfor danskernes mest foretrukne alternative behandlinger, der er præget af mystik og udokumenterede metoder til behandling af alt fra hovedpine til barnløshed. Bogen har ifølge forfatteren til formål at agere som en forbrugervejledning ud fra et evidensbaseret perspektiv, og derved bringe ”faktaene ud i lyset” således at den del af befolkningen der vælger at tilgå det alternative marked, kan navigere i det, fra et informeret grundlag.

Hvad er evidens

Indenfor den naturvidenskabelige verden anses randomiserede kontrolleret studier med dobbelt blinding for at være den mest pålidelige metode til at undersøge et lægemiddels – eller en behandlings effekt og evidens. Randomiseret kontrolleret studier bygger på at man i en undersøgelse, af eksempelvis en ny behandlingsmetode, trækker lod i blandt de deltagende patienter for at kunne sikre tilfældighed og sammenlignelighed i fordelingen af patienterne.
Det er også et vigtigt krav indenfor randomiserede kontrolleret studier at de skal være blindede. At et forsøg er blindet, betyder at forsøgsdeltagerende, enten patienten/ behandleren (enkelt blinding) eller dem begge (dobbelt blinding), ikke må have kendskab til hvilken behandling der anvendes i forsøget. På denne måde sørges der for at minimere risikoen for fejlfortolkning og bias fra alle medvirkende således at man opnår et mere solidt studie (se evidenspyramiden)

Evidenspyramiden er et illustrativt element der oftest anvendes indenfor sundhedsvidenskaben, hvori den afspejler hvilke studier der giver den bedste evidens.

Videns-og forskningscenter for Alternativ Behandling

I bogen placerer Laigaard et centralt fokus på vigtige debatter indenfor alternativ behandling og berører tematikker såsom den politiske indflydelse der ligger til grund for, hvorvidt alternative behandlinger skal integreres i det offentlige sundhedssystem. Her dykker han ned i de politiske indsatser, der har fundet sted i historiens forløb i et forsøg på møde danskernes voksende interesse, og derved skabe en sammenkobling mellem konventionel og alternativ behandling i form af det tidligere etablererede Videns-og forskningscenter for Alternativ Behandling (ViFAB 1999-2012).
ViFAB havde til formål, som forfatteren beskriver; ”at skelne skidt fra kanel” ved at beskrive og iværksætte undersøgelser af de alternative behandlingsformers helbredsmæssige virkninger. Laigaard understreger hvordan der under ViFAB’s eksistens bliver udarbejdet 35 forskningsprojekter med fokus på behandlingseffekt, hvori kun 6 af disse projekter bliver publiceret i et videnskabeligt tidsskrift. Det bliver dog tydeligt betonet at data fra disse undersøgelser, bygger på et tyndt grundlag og derved ikke lever op til de krav, der stilles indenfor de videnskabelige rammer.

Placebo.

Bogen indeholder ligeledes vigtige kapitler omkring placebo som princip og effekt, samt hvordan betingede omgivelser sammen med forskellige faktorer som behandlerens overbevisende personlighed, ingen tidspres og hyggelige omgivelser er med til at skabe den uhåndgribelige, men reelle effekt kendetegnet, som placeboeffekten. Bogen er derfor med dets veldokumenterede grundlag, et fundamentalt led til at tydeliggøre hvordan patienters søgen og forventning om helbredelse kan give fornemmelsen af, eksempelvis, at smerte kan reduceres i de trygge hænder hos de alternative behandlere.

skarp kritik.

Det er ikke til at tage fejl af, hvad Laigaard mener om det alternative marked, hvilken han beskriver med nøje udvalgte ord såsom ”svindelforetagende”, ”selvbedrag” og ”hokus pokus”. Han opretholder igennem hele bogen en særdeles kritisk og analytisk tone, dog med et strejf af humor og ironi. Hans budskab er klart og tydeligt; det peger i retningen af at dokumenteret konventionel behandling ikke kan erstattes af – eller stilles på lige fod med alternativ behandling. Et andet vigtigt budskab er desuden at lovgiverne ikke kan tilsidesætte de videnskabelige krav for behandlinger, og at de derfor skal tage alvorlig stilling til de udarbejdede dokumentationer om de alternative behandlinger, i modsætning til at fremskynde en politisk blåstempling uden påvist videnskabelig effekt og evidens.

Sprog og målgruppe.

Bogen hører til under genren populærvidenskab og er forholdsvis let og hurtig at læse med undtagelse af få ord som kontrolleret randomiseret forsøg, dobbeltbinding, placeboeffekt og stimulus. Jeg ville anbefale bogen til læsere der er nysgerrige på de alternative behandlingsformer, således at de har mulighed til at skelne og selv tilegne sig viden på baggrund af den data der præsenteres i bogen, dog med forbehold for forfatterens kritiske standpunkter.