Smertekonference besøger Danmark

Hermed en hilsen fra EFIC’s store europæiske smertekonference “Pain in Europe XP – Bringing Pain Relief to All Patients”.

Hvis du selv lever med kroniske smerter, forstår jeg udmærket hvis du synes at smertekonferencer, faglige miljøer og smerteforskning alt sammen er meget langt væk fra dine daglige udfordinger. Samtidig vælger jeg at tro på, at smertevidenskabelige konferencer som denne medvirker til at skabe større sundhedsfaglig og sundhedspolitisk opmærksomhed på smerteområdet. Dette kan i sidste ende betyde tildeling af flere ressourcer til smerteområdet og bedre behandlingstilbud og større viden og forståelse for os som lever med smerter.

Samarbejde mellem patienter, forskere og sundhedsfaglige kan løfte smerteområdet

I FAKS – Foreningen af kroniske smerteramte er vi glade for som patientforening at kunne deltage ved store internationale smertekonferencer. For et par år tilbage skrev jeg selv til EFIC´s præsident vedrørende et ønske om inddragelse af patientforeninger i deres organisation. I dag kan man ikke blot deltage i deres tilbagevendende konferencer som patientforening men også blive medlem af EFIC og dermed støtte deres arbejde. Jeg synes, at dette er et vigtigt signal og et skridt i retningen af et større samarbejde og anerkendelse af hinandens arbejde som forskere og klinikere på den ene side og os patienter og pårørende på den anden.

Patienter og sundhedsprofessionelle kan i fællesskab sikre større interesse for smerteområdet.

Medicinsk cannabis

Smertekonferencen indeholdt ikke overraskende en række oplæg og debatter omkring medicinsk cannabis og cannabisbaseret medicin. Medicinsk cannabis har som bekendt været meget i søgelyset de seneste par år også i Danmark. Her trådte en prøveordning i kraft i 2018 med udløb ultimo 2021. Prøve ordningen for medicinsk cannabis er imidlertid blevet forlænget står til 31. december 2025.
Til trods for dette beskrev flere af oplægsholderne, hvor mangelfuld den videnskabelige dokumentation på nuværende tidspunkt er for, at medicinsk cannabis virker på smerter. Derfor opfordrede de også lægerne til at være tilbageholdende med at udskrive præparaterne og i stedet for anvende de medicinske og ikke-medicinske behandlinger, som man bedre kender effekt og bivirkninger af på mennesker med kroniske smerter.

Viden om det endocannabinoide system kan medvirke til at designe bedre smertemedicin.

Der var dog også forskere, der fremlagde forskning med en mere positiv udsigt til anvendelse af medicinsk cannabis. Denne forskning kredser overvejende omkring den grundlæggende værdi i at forstå det naturlige endocannabinoide system.

Dette er et biologisk system vi har til fælles med andre primater og langt simplere organismer. Det endocannabinoide system er involveret i at regulere balancen og en masse funktioner i vores krop såsom immunforsvar, stofskifte og søvn. Mere forskning og flere forsøg indenfor dette biologiske system vil potentielt kunne bibringe viden til at forstå nogle af mekanismerne bag kroniske smerter og designe bedre smertemedicin.

Denne holdning blev også afspejlet i flere oplæg på konferencen der omhandlede, hvordan patienter og sundhedsprofessionelle i fællesskab kan sikre større interesse for smerteområdet.

Som nogle er jer måske allerede ved, har vi i Danmark interesseorganisation SmerteDanmark (nu SmerteSagen), som vi er et par stykker fra FAKS’ bestyrelse der var med til at stifte sammen med ledende overlæge på OUH’s tværfaglige smertecenter Gitte Handberg.

Det er i midlertid ikke en let opgave at få sundhedsprofessionelle og patienter til at sidde ved samme bord for ikke at tale om at blive enige. Vores hverdag er på mange måder forskellig og dermed også vores perspektiver, holdninger og agendaer. Men netop derfor mener jeg, at det er vigtigt at mødes med hinanden ansigt til ansigt for at undgå misforståelser og fordomme.

EFIC - Det europæiske smerteforbund

The European Pain Federation (EFIC) er en europæisk smerteorganisation bestående af sundhedsprofessionelle repræsentanter fra omkring 38 forskellige faglige selskaber indenfor behandling og forskning i smerter. De faglige selskaber repræsenterer omkring 20.000 fysioterapeuter, forskere, sygeplejersker, læger, psykologer og andre sundhedsprofesionelle. EFICs kerneområder dækker over uddannelse, forskning og advokering af smerteområdet. Se mere på EFICs hjemmeside.

Læs mere om EFIC

Behandling med opioider

De morfinlignende stoffer også kendt som opioider fyldte også meget i programmet på smertekonferencen. Denne medicinske gruppe er desværre forbundet med en række bivirkninger der gør, at medicinen som udgangspunkt ikke egner sig til længerevarende behandling.

I Danmark ligger vi forholdsvis højt for forbruget af opioider. Særligt når det gælder præparatet tramadol, måske fordi dette
præparat fejlagtigt er blevet godkendt som en mild opioid med få bivirkninger. Imidlertid har øget fokus på området og regulering fra sundhedsmyndighedernes side nedbragt forbruget af særligt tramadol i almen praksis.

Hvis ikke andet medicin virker kan det imidlertid for nogle smertepatienter være nødvendigt med opioider i en periode til at få tilstrækkelig smertelindring og overskud. F.eks til at kunne tilegne sig mestringsstrategier, lære mindfulness og nye motionsformer. For andre er det måske den eneste medicin der virker tilstrækkeligt på deres smerter til, at de kan få en tålelig tilværelse. Dette udfordres af, at der i en række andre europæiske lande er dårlig adgang til behandling med opioider på grund af stigma, fordomme og økonomiske vilkår.

I Danmark kæmper vi også med fordomme og sort hvide holdninger til opioider. Dette betyder, at mens nogle smertepatienter sandsynligvis får for meget medicin og forværring, oplever andre helt at blive frarøvet behandling med opioider på grund af lægernes frygt for tilsynsmyndighederne.

Fysisk aktivitet og smerter

Selvom det medicinske fyldte en del på konferencen i københavn var der også fagligt indhold omkring ikke-medicinske behandlingsmetoder af smertet. Der var blandt andet nogle spændende oplæg omkring smerteforskning og kliniske erfaringer med fysisk aktivitet, træning og smerter.

Meget erfaring og forskning tyder på, at der hos nogle grupper af mennesker med kroniske smerter opstår en slags dysfunktion i de mekanismer der almindeligvis medvirker til smertedæmpning og velbehag ved træning og aktivitet. Det tyder endda på at nogle af disse mennesker faktisk oplever den modsatte effekt.

Hvis du tilhører denne gruppe betyder det ikke, at du ikke kan få noget ud af træning, såsom at styrke muskler,bindvæv, knogler og forbedre din iltoptagelse. Det er dog vigtigt at være opmærksom på at afstemme belastningen og typen af træning, så træningen ikke fører til en længerevarende opblussen og forværring af de eksisterende smerter. Dette øger alt andet lige risikoen for at du mister modet til at være fysisk aktiv.

Behandling af det hele menneske

Vores smerteoplevelse er under stor indflydelse af vores tanker og følelser. Relationerne til vores omgivelser har stor betydning for vores følelser og ikke mindst den moralske støtte og praktiske hjælp, som vi kan få i hverdagen. Derfor var der også en del oplægsholdere der retfærdigvis lagde vægt på, at vi skal passe på med at fortabe os i det biomedicinske. Kompleksiteten i kroniske smerter betyder, at vi opnår de bedste resultater ved at behandle det hele menneske.

Når det handler om behandling af kroniske smerter bør vi også kigge på, hvad behandlingsinterventioner såsom kognitivt adfærdsterapi (CBT), mindfullness og patientuddannelse kan biddrage med.
Disse former for behandling lader sig imidlertid ikke videnskabeligt evidensteste som medicin med den gyldne standard – randomiserede kontrolleret studier (RCTer). Dette betyder imidlertid ikke, at vi skal forkaste dem, men vi skal blive bedre til at opsætte nogle standarder for at kvalitetsteste effekten af denne type forskning.

Bedre dokumentering af kroniske smerter med ICD-11

Sidst men ikke mindst fyldte det sundhedspolitiske en del. Hvordan påvirker vi vores politikere og sundhedsmyndigheder, så smerteområdet bliver taget seriøst og prioriteret lige så højt som andre store sygdomsområder og kroniske sygdomme der berører befolkning og samfundsøkonomi.

Manglende synlighed og fokus hænger sandsynligvis sammen med, at kroniske smerter traditionelt er blevet opfattet udelukkende som et symptom og stadig bliver gjort det af mange. Derfor bliver kroniske smerter ofte ikke diagnosticeret og kun indirekte registreret. Dette gør det svært at dokumentere omfanget og omkostningerne overfor vores beslutningstagere.

Kroniske smerter som en selvstændig diagnose og sygdom.

Imidlertid bliver der lavet om på dette med den nye udgave af det internationale system til klassifikation af diagnoser – ICD-11 udgivet af WHO. I den nye udgave vil kroniske smerter kunne diagnosticeres langt mere systematisk. Desuden vil det være muligt at stille kroniske smerter som en selvstændig diagnose og sygdom ( kroniske primære smerter) . ICD-11 træder formelt i kraft i 2019.

Jeg tror imidlertid, at vi skal værne os med tålmodighed. Først og fremmest kommer det til at tage tid før ICD-11 bliver oversat til dansk og Sundhedsdatastyrelsen får det implementeret i de danske digitale sundhedssystemer. Det sidste jeg hørte fra Sundhedsdatastyrelsen er, at dette tidligst bliver i 2027. En ekstra barriere er, at de praktiserende læger anvender et andet diagnose kodningsystem – ICPC-2. Derfor skal ICD-11 først mappes hertil. Ikke mindst vil der være en overgangsperiode på flere år, skal de praktiserende læger og andre speciallæger se relevansen i det nye system for rigtigt at tage ejerskab og anvende det i praksis.

Smerteforskning med betydning for både dig og mig

Jeg vil godt indrømme, at der er en udfordring at få de lange indholdsrige dage på en stor smertekonference til at hænge sammen, når man selv lever med kroniske smerter. Jeg kan meget hurtigt komme bort fra at lytte til min krops signaler og overbruge mig selv med flere smerter og træthed til følge.

Omvendt føler jeg en kæmpe tilfredsstillelse ved at deltage og bringe mine egne og andre smerteramtes oplevelser og perspektiver i spil, når jeg taler og netværker med mange af de sundhedsprofessionelle der til dagligt beskæftiger sig med smerter eller som forsker i smerteområdet. EFIC’s tilbagevendende smertekonferencer giver også mig og patientforeningen en masse ny viden omkring forskning og klinisk praksis.. Tilsammen medvirker dette til mere nuancerede perspektiver og holdninger som kan anvendes i vores arbejde for at løfte kvantiteten og kvaliteten af smertebehandling i Danmark.