Søg
Close this search box.

Er der forskel på kvinder og mænd, når vi taler om smerter?

Høj_mand_lille_kvinde_0.jpg

Er der forskel på, hvor mange kvinder, der føler smerter i forhold til mænd – og er der forskel på, hvordan de behandles i vores sundhedsvæsen?

Det vil vi kigge nærmere på i denne artikel.

Er der forskel på, hvor mange kvinder, der føler smerter i forhold til mænd?

Den Nationale Sundhedsprofil 2021 indeholder data om borgernes sundhed (1).
I undersøgelsen er der spurgt ind til smerter og ubehag, hvor ubehag går på træthed, søvnbesvær, nedtrykthed og ængstelse. I alle aldersgrupper er der en større andel, der har været meget generet af smerter eller ubehag inden for de seneste 14 dage blandt kvinder (51%) end blandt mænd (38%).

Svaret på spørgsmålet er altså, at flere kvinder føler smerter og ubehag end mænd. Dette er underbygget af mange forskningsresultater – og gælder også, hvis vi indskærper vores fokus til kroniske smerter (2). Kvinder rapporterer derudover om stærkere smerter og i flere områder af kroppen end mænd (3,4).

Hvordan kan det være, at flere kvinder end mænd føler smerte?

Her viser forskningen, at vi ud over at kigge på de biologiske forskelle også skal være opmærksomme på kønsroller og de kulturmæssige parametre (2).

Lad os starte med de biologiske forskelle, hvor genetiske, anatomiske, fysiske såvel som hormonelle faktorer kan forklare en del af forskellene mellem kvinder og mænds smerterespons.
Der er for eksempel fundet anatomiske forskelle i organiseringen af smertesignalernes vej i hjernen, hvilket kan give forskelle i smerteopfattelser (3).

I forhold til kønsroller og kulturmæssige parametre er det vigtigt at understrege, at den forskning, som foreligger på dette område, er foregået over det sidste årti samt i forskellige lande, hvorfor alle resultaterne formentlig ikke kan overføres direkte til danske tilstande i dag. Derudover er der jo også i Danmark tale om store forskelle blandt enkelte individer.
Men jeg synes alligevel, at der er tale om spændende resultater.

Smerte er per definition altid subjektiv, da smerteskalaer er den metode, der benyttes til at måle en persons smerte. I den enkeltes vurdering af smerte kan der indgå faktorer i forhold til kønsroller og kulturmæssige parametre som for eksempel, om man på grund af kønsroller eller kulturmæssige parameter føler, at man skal være den stærke mand eller den følsomme kvinde.

Kønsroller og kulturmæssige parmetre kan være svære at adskille, men de kulturmæssige parametre handler om, hvad vi anser for at være passende, ønskværdigt og “normalt” for henholdsvis mænd og kvinder i forhold til interesser, adfærd og valg i livet.

Det er mere socialt accepteret for kvinder end for mænd at vise og tale om smerte. Kvinder beskrives som værende mere følsomme over for smerter end mænd.
Depression er dobbelt så udbredt hos kvinder end hos mænd selv om mænd rapporterer om lavere fysisk og psykisk livskvalitet end kvinder (4).

Mænd tolererer mere smerte, benægter smerte og søger sjældnere hjælp i sundhedsvæsnet. Mænd ignorerer eller stiller spørgsmål ved deres diagnose eller følger ikke deres behandleres råd. Mænd med kroniske smerter beskriver ofte at smerterne påvirker deres kønsidentitet, hvilket giver følelser som frustration, irritation, skyld og sorg (2).

Mænd vurderes at have større følelse af mestringsevne i forhold til smerterne, hvilket har stor betydning for smerteopfattelsen (3).

De kulturmæssige parametre kan ses i sundhedsvæsnet. De kan blive båret af såvel patienter, forskere og klinikere og kan give forskelle i behandlingen af henholdsvis kvinder og mænd.

Er der forskel på, hvordan kvinder og mænd behandles i vores sundhedsvæsen?

Kvinder med kroniske smerter oplever oftere end mænd, at de bliver mødt med mistro i forhold til deres smerter af deres behandlere og bliver oftere tildelt psykiske årsager end somatiske årsager til deres smerter.
Forskerne rapporterer også, at kvinder medicineres i mindre grad med opioider end mænd i sundhedsvæsenet, men tildeles flere antidepressiva og henvisninger til psykologbehandling end mænd (2).
Anden forskning viser, at kvinder bruger mere smertestillende medicin og er mere følsomme over for både dosis som type af medicin (4).

En undersøgelse blandt mænd og kvinde, alle med kroniske muskel-skelet smerter, der havde deltaget i et rehabiliteringsprogram ved svenske smerteklinikker kan give en større forståelse for hvilke forskelle, der bør være i behandling af henholdsvis kvinder og mænd:
For personer, der rapporterer om samme niveau af smerteoplevelse, udviser kvinder højere aktivitetsniveau, smerte accept og social støtte, mens mænd rapporterer om større undgåelse af bevægelse (kinesiophobia), humørsvingninger og lavere aktivitets niveau (4).
I andre undersøgelser er det vist, at en høj grad af kinesiophobia kan benyttes til at forudsige, hvor stor grad af handicap og hvor kronisk smerterne bliver i fremtiden.
Rehabiliteringsprogrammet bør således også have fokus på at øge mænds mod på bevægelse.

Al forskning viser, at der er forskel på kvinder end mænd i forhold til oplevelse af smerte samt i, hvordan smerter behandles og bør behandles for at opnå størst effekt af smertebehandlingen.
Dette skyldes biologiske forskelle, men kønsroller og kulturmæssige parametre har også en betydning for denne forskel.

 

Kilder benyttet i artiklen

1. Danskernes sundhed – Den Nationale Sundhedsprofil 2021, Sundhedsstyrelsen 2022

2. Review Article in Pain Research and Management, Volume 2018; “Brave Men” and “Emotional Women”: A Theory-Guided Literature Review on Gender Bias in Health Care and Gendered Norms towards Patients with Chronic Pain, Anke Samulowitz , Ida Gremyr, Erik Eriksson and Gunnel Hensing

3. The Journal of Bone and Joint Surgery, 2020; Sex and Gender Issues i Pain Management – Kemberly J., Templeton.

4. PLOS One, 2017; Chronic pain and sex-differences; women accept and move, while men feel blue – JianJun Yang

FAKS

FAKS

Artikel er skrevet af Lone Pilgaard Kaiser.
Lone kommer fra Hjortshøj og arbejder til daglig som Arbejdsmiljøkoordinator på Aarhus Universitetshospital.
Lone er oprindelig uddannet biolog.
Lone har interesse for smertebehandlinger - især med fokus på forskning og evidens.

STØT FAKS

Støt FAKS og vores indsats for at bedre forhold for smerteramte – læs mere om mulighederne her”
STØT OS
Heart shape flying sugar cookies with pink glaze for Valentine's

Vi samler Cookies og data

Gennem at besøge faks.dk så accepterer du vores cookie & privatlivspolitik samt persondatapolitik