Med label som kroniker, patient eller lign. betyder det ofte et behov for fysisk pleje og/eller behandling og kan føre til store omvæltninger – og dette kan udvikle et behov for at anskue tilværelsen på en anden måde.
I fasen, hvor nye tanker om meningen med livet kan opstå, er det derfor vigtigt, at sygeplejerskerne er klædt på til at støtte patienterne.
Men i et presset sundhedsvæsen kan det næppe overraske, at der ofte ikke er nok ressourcer og tid til at yde åndelig omsorg i det omfang, som den enkelte patient muligvis har behov for.
Historisk har åndelig omsorg primært været tilknyttet religiøse overvejelser og hjælpen var oftest forbeholdt specialister (præster, imamer, psykologer mv.). I dag taler man om åndelige omsorg i en langt bredere forstand.
Åndelig omsorg er derfor ikke en ’indsats’ – men et vigtigt begreb, når vi taler om at hjælpe med de åndelige problemer, smerter og bekymringer, der kan opstå hos alle mennesker i krise.
Åndelige behov beskrives ofte i forskningslitteraturen som håb, mening og lignende – men disse behov kan ligeledes være svære for patienten at forholde sig til og sætte ord på. Tanker og bekymringer om, at når man pludselig ikke er den og ikke kan det, man var og kunne før.
Her spiller sundhedspersonalet en stor rolle – at hjælpe patienten med at tage elementer fra det tidligere liv ind i det nye liv. Patienten bliver gladere, og det øger chance for, at patienten har en positiv tilgang til behandlingen og resten af forløbet.
Forskningen beskriver to måder at udøve åndelig omsorg på: Den behovsorienterede og den fænomenologiske tilgang.
Åndelig omsorg opfattes som en konkret handling (f.eks. behovet for bøn eller samtale med en præst), der tilbydes og gives på linje med at tilbyde mad og drikke til en sulten patient eller smertelindring til en patient med fysisk smerte.
Det handler om at sanse, hvad der er på spil for patienten i lige præcis den situation, patienten er i nu – og mindre fokus på direkte identificering af konkrete behov.
” … at være opmærksom på patienternes eksistentielle spørgsmål og ressourcer, at lytte til den mening, disse har i patientens livshistorie, og at hjælpe patienten i hans/hendes arbejde med eksistentielle spørgsmål med udgangspunkt i hans/hendes eget livssyn”
(kilde: DSR).
For nogle sygeplejersker er åndelig omsorg lige så let at udøve som al anden pleje og behandling. Men for andre kan det være svært og grænseoverskridende. Nogle synes, at de mangler kompetencer eller tid til opgaven, mens andre igen i modsætning til flere retningslinjer ikke mener, at det er plejepersonalets opgave at tage sig af patienternes eksistentielle og/eller religiøse bekymringer og behov (kilde DSR).
Som en del af relationen til patienten er en af de vigtigste opgaver at finde ud af hvilke behov, tanker og evt. bekymringer patienten har. Det kunne sagtens være behov for bøn – det kan også være at få sat ord på eventuelle frustrationer over at stå overfor begrænsninger, som man ikke havde før man blev kronisk syg.
Dialogen med patienten kan bidrage til, at patienten får afdækket behov for evt. videre dialog med f.eks. en præst, terapeut eller måske pårørende, som kan hjælpe eller bistå dem videre frem i processen.
Det kan være den ældre herre, som er bange for at blive isoleret pga. hoftebrud og manglende mobilitet – ved at identificere og sætte ord på angsten kan man støtte patienten i at starte en dialog med de nærmeste pårørende om at lave en plan for hyppigere besøg i den periode, hvor patienten er mindre mobil.
At turde spørge patienten direkte “Du ser ked ud af det – er der noget, du vil tale med mig om?” kræver sit af personalet. Afstedkommer spørgsmålet behovet for en længere snak end tiden lige her og nu tillader, kan man med rette anerkendende metode ’parkere snakken’ og aftale at komme tilbage senere eller måske tilbyde alternativer.
Åndelig omsorg fungerer bedst, hvis sygeplejersker tør møde patienterne i deres lidelser og give lidt af sig selv. For nogle sygeplejersker falder det naturligt, andre kan lære det.’
At vores sindsstemning og livsopfattelse har stor indflydelse på vores velvære og mestringsevne er ikke en hemmelighed – men dermed ikke sagt at kunne ændre dette er på nogen måde er en nem bedrift – især når man samtidig skal forholde sig til sygdom.
Åndelig omsorg kan lindre både fysiske og psykiske smerter samt føre til bedre mestring af f.eks. et palliativt forløb eller livet som kronisk syg. Omvendt viser forskning også, at mangel på åndelig omsorg kan gøre syge mere bekymrede og angste og give flere smerter.
Det handler om at komme til laget under de behov, diagnosen giver. At finde ud af, hvilke grundtræk der begrænses, og ikke mindst hvilke der kan udfoldes på trods af diagnosen og så hjælpe patienten med det; hjælpe patienten med at udfolde livet – uanset diagnose, og om der er kort eller lang tid tilbage.
Flere studier viser nemlig, at hvis man ikke yder åndelig omsorg og relationel pleje, øges patientens risiko for modløshed og depression – en tilstand, som forværrer patientens helbred. Patienter er ofte bange for usikkerheden om fremtiden og kan føle sig ”eksistentielt ensomme” og ”usynlige” i sundhedsvæsenet, fordi de eksistentielle behov ikke bliver taget tilstrækkeligt alvorligt.
Patienterne savner simpelthen at tale med nogen om de alvorlige emner, et savn, der kan lede til isolation og depression.
Som udgangspunkt bør åndelig omsorg være en del af den grundlæggende sygepleje og er relevant for alle patienter uanset alder, diagnose og religiøs observans.
Når man bliver syg, bliver man begrænset på forskellige måder. Derfor er det vigtigt, at sygeplejersker og andre fagprofessionelle finder ud af, hvilket menneske det er, de sidder overfor, og hvad det betyder for det menneske at være blevet syg. Alt sygeplejepersonale bør være opmærksomme på patienternes “eksistentielle tilstand” i alle patientmøder – uanset om de finder sted på hospitalet, i plejecentret eller i borgerens eget hjem.
Det kan være meget mere tidskrævende og dyrt for samfundet at lade være. F.eks. kan bekymringer og angst kan udvikle sig til f.eks. depression, som i så fald vil kræve ekstra behandling og pleje. For smerteramte kan depression betyde en forværring af smerterne, som derved kan betyde forlænget sygemelding, mindre aktivitet i hverdagen mv.
Man bør derfor sikre at både sygeplejersker og andre sundhedsprofessionelle får den viden og kompetencer, som skal til for at kunne yde patienterne åndelig omsorg og støtte. Det er bestemt både faglige redskaber – men især den personlige udvikling under f.eks. studiet som er vigtig. At skabe relationer og turde starte på disse samtaler kræver både nysgerrighed, men også mod.
Som kronisk smerteramt er det også vigtigt, at man ikke antager, at ens nærmeste kan læse ens tanker og måske forstå ens behov. Derfor er dialog enormt vigtigt – især med sundhedsprofessionelle, men også pårørende. Det kan kræve mange samtaler for at opnå forståelsen og sætte ord på ens åndelige behov – så opsøg evt. professionelle for at få nogle gode redskaber til at skabe den gode dialog og relation.
Her følger nogle spørgsmål, som man kan bruge til at starte en dialog om sindstilstand og åndelige behov:
At man som patient får åbnet op og får sat ord på sine tanker og bekymringer, ruster en til at håndtere kronisk sygdom – og især indse at de tanker man ofte har ikke er noget at være flov over. Det er normalt, at der kommer bekymringer, tanker mv., når man står overfor ændringer i ens liv.
FAKS er involveret i et projekt sammen med Syddansk Sundhedsinnovation hvor man kigger på hvordan man kan udvikle digitale redskaber, som kan støtte patienter og pårørende i at afhjælpe nogle af de eksistentielle og åndelige problemstillinger, der kan følge med kroniske- og livstruende diagnoser.
Som smerteramte, pårørende eller sundhedsprofessionel kan man altid benytte sig af SmerteLinjen og få en snak om, hvordan man kan starte en dialog om sine tanker, bekymringer og behov. www.smertelinjen.dk
Læs mere og kildeliste
https://ugeskriftet.dk/debat/andelig-omsorg-er-et-nyt-forskningsfelt
https://faith-health.org/from-basic-research-to-intervention-research/
https://www.information.dk/aandelige-omsorg-tilbage-paa-hospitalerne
https://podcasts.apple.com/dk/podcast/tal-til-mig-niels-christian-hvidt-tro-er-at-give-sig-hen
https://udfordringen.dk/2023/04/hvordan-kan-man-yde-aandelig-omsorg-i-et-fortravlet-sundhedsvaesen/
Artiklen er udgivet af FAKS
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Modtag nyheder og aktuelle informationer direkte i din indbakke. Ved tilmelding accepterer du vores cookie- og privatlivspolitik.
FAKS – Foreningen af kroniske smerteramte og pårørende
Herstedvang 14,
2620 Albertslund
Telefon: 51 92 63 41
Email: faks@faks.dk
©️ FAKS / Webdesign Silverbeerg
FAKS
Herstedvang 14
2620 Albertslund
Telefon: 51 92 63 41
Mail: faks@faks.dk
CVR: 20782978
I vores nyhedsbrev holder vi dig opdateret med nyheder, medlemsinfo, arrangementer og meget mere