Hjælp FAKS med at afprøve et digitalt forløb om vedvarende smerter – deltagere søges

MeMos - grafik som viser app layout

Sammen med en række kommuner, jobcentre, Gigtforeningen og Det Digitale Sundhedscenter (DDS), deltager FAKS i projektet Mit liv – mestring, motivation og smertehåndtering (MeMoS).

I dag ses desværre lang ventetid på eksisterende tilbud, dette med en kombination af lange afstande til tilbuddene, gør at mange smerteramte mangler viden og redskaberne til at opnå en bedre livskvalitet.

Projektet har til formål, at skabe et digitalt univers hvor den smerteramte kan sammensætte et digitalt rehabiliteringsforløb med fokus på forebyggelse, som kan understøtte livskvalitet og mestring og styrke mental sundhed og trivsel.

MeMos - grafik som viser app layout

Pilotfasen er startet – nu skal vi teste!!

Vi er nu nået til pilotfasen i projektet, og mangler i den anledning testere, der kunne være friske på at hjælpe os med at teste appen og eventuelt lade sig interviewe om deres oplevelser.

Læs mere om projektet

 

Om at teste appen

Der er ingen specielle krav til at teste appen – der er ikke behov for hverken specialviden, erfaring eller kompetencer.

Til gengæld forventer vi, at man har lyst til at bruge sin tid til at hjælpe os med at forbedre appen ved at bruge sin mobil telefon.

Der er ingen “begrænsninger” ift. bopæl, alder, køn mv. Alle opfordres til teste!

For at teste appen skal du have adgang til App Store eller Google Play.

Det forventes, at du vil bruge appen i det omfang, der giver mening for dig. Det forventes derfor ikke at du tilvælger alle delforløb, men blot hvad du finder relevant.

Da dette er test-versionen af appen, er det vigtigt at tilføje, at dette ikke er den endelige version, hvilket betyder der kan forekomme ændringer og/eller fejl og mangler.

Om interviewet

Der søges udover testpersoner og så personer, som vil dele deres erfaring via et online interview.

Dette er selvfølgelig helt op til en selv, om man ønsker at deltage. Hvis du har lyst til at deltage, vil en interviewer fra Region Syddanmark
ringe dig op og aftale et passende tidspunkt for et interview.

Interviewet foregår over telefonen, og du har derfor mulighed for at deltage hjemmefra.

Før interviewet skal du give tilladelse til, at interviewet bruges i den videre udvikling af projektet. Samtykket kan altid trækkes tilbage.

Interviewet kræver ingen forberedelse, særlig viden eller digitale færdigheder for at deltage. Til gengæld skal du have lyst til at bruge ½ time af din tid på at fortælle om dine erfaringer med forløbet, blandt andet om ønsker til ændringer, ting som fungerende godt eller problemer ved brug af appen.

Du kan ved tilmelding som tester angive, som du også vil stille op til et interview.

Tilmelding

Du bedes udfylde vores tilmeldingsskema, hvor vi indsamler basis information. Informationen vil blive behandlet fortroligt – og bliver ikke delt uden dit samtykke. Informationen deles med relevante samarbejdspartnere med henblik på deltagelsen i projektet.

Læs mere – og udfyld formularen (link vil tage dig til formular via NemTilmeld – ekstern side).

Har du flere spørgsmål?

Du er altid velkommen til at kontakte FAKS, hvis du har flere spørgsmål eller blot vil vide mere.

  • FAKS Sekretariat (mail)
  • Kim Landgrebe, projektkoordinator (mail)

FAKS og Syddansk Innovation logoerMeMos - grafik som viser app layout

Picture of FAKS

FAKS

Artiklen er skrevet og produceret af frivillige fra FAKS - Foreningen af Kroniske Smertepatienter .. Også for Pårørende

STØT FAKS

Støt FAKS og vores indsats for at bedre forhold for smerteramte – læs mere om mulighederne her”
STØT OS