Foredrag – Lægerne flytter til Svendborg

Lægerne flytter til Svendborg

Hvad kan man selv gøre for at passe godt på sig selv og sin krop, når man bliver ældre? Og er der nogle sygdomme, man er i større risiko for at få?

Kom til gratis foredrag onsdag den 15. juni, og hør Charlotte Bøving og Sigrún A. J. Schmidt fortælle om sundhed og livsstil, og bliv klogere på den smertefulde sygdom helvedesild, der rammer op til 1 ud af 4 danskere.

Der er meget, du selv kan gøre for at passe godt på dig selv og forebygge sygdom. Charlotte Bøving har som TV-læge, praktiserende læge, foredragsholder og forfatter opbygget en solid viden om danskernes sundhed og har på egen krop mærket vigtigheden af en sund livsstil, da hun selv var igennem et alvorligt sygdomsforløb. Charlotte vil dele ud af sin viden og erfaringer og komme med gode råd til, hvordan man kan forbedre sin sundhed i hverdagen og forebygge nogle af de sygdomme, man er i højere risiko for at få, når man bliver ældre.

Én af de sygdomme, man er i øget risiko for at blive ramt af, når man passerer 50 år, er helvedesild. En smertefuld sygdom, som læge, ph.d. og forsker Sigrún A. J. Schmidt har forsket meget i, bl.a. gennem sine ph.d.-studier. Op til 1 ud af 4 danskere rammes af helvedesild, og faktorer som alder, diverse kroniske sygdomme og svækket immunforsvar er med til at øge risikoen for at blive ramt. Dét og meget mere kan du blive klogere på i Sigrún A. J. Schmidts oplæg om helvedesild, symptomer og forebyggelse.

Der vil være mulighed for at stille spørgsmål til både Charlotte Bøving og Sigrún A. J. Schmidt både under og efter foredraget, som arrangeres i et samarbejde mellem FAKS, Foreningen af kroniske Smerteramte, og lægemiddelvirksomheden GlaxoSmithKline.

Har du et spørgsmål, du gerne vil have svar på, kan du skrive det i kommentarfeltet herunder. Så tager vi det med til arrangementet, hvor Charlotte og Sigrún vil forsøge at besvare så mange spørgsmål som muligt.

VIGTIGT

Vær opmærksom på, at det ikke er en personlig konsultation. Kontakt egen læge hvis du har spørgsmål eller vil vide mere i forhold til din egen risiko. For at værne om dit privatliv vil spørgsmål af personlig karakter derfor blive slettet jf. persondataforordningen (GDPR).

Vær desuden opmærksom på, at det ikke er tilladt at nævne konkrete præparatnavne, navngive personer/læger og at spørgsmål, som omhandler specifikke præparater, vil blive slettet. Stil derfor gerne generelle spørgsmål og undgå at beskrive egne symptomer, bivirkninger eller medicinske detaljer i dit sygdomsforløb.

Program

Kl. 18.00: Velkommen – Effector

Kl. 18.05: Oplæg med TV -læge Charlotte Bøving – 40 minutter

Kl. 18.45: Pause med kage og kaffe

Kl. 19.00: Oplæg med læge og forsker Sigrún Schmidt – 40 minutter

Kl. 19.40: Spørgsmål og dialog – Charlotte Bøving, Sigrún Schmidt og Effector – 25 minutter

Kl. 19.55: Farvel og tak for i aften – Effector

Praktisk information

Tid: Arrangementet afholdes den 15. juni kl. 18.00-20.00

Sted: Svendborg Gymnasium, A. P. Møllersvej 35, 5700 Svendborg

 

https://ramtafhelvedesild.dk/om-helvedesild

Se mere på Facebook

 

Picture of FAKS

FAKS

Artiklen er skrevet og produceret af frivillige fra FAKS - Foreningen af Kroniske Smertepatienter .. Også for Pårørende

STØT FAKS

Støt FAKS og vores indsats for at bedre forhold for smerteramte – læs mere om mulighederne her”
STØT OS