Pressemeddelelse – FAKS trækker kendt smertespecialist til temadage i Middelfart 18.-19. marts 2023

FAKS temadage Middelfart 18-19 marts 2023

FAKS temadage Middelfart 18-19 marts 2023

Arrangementet er særligt målrettet patienter og pårørende, der lider af kroniske smerter. Men foreningen håber også, at de med et stærkt program af viden og praktik kan trække en bred vifte af behandlere til temadagene.

”Kroniske smerter kan have en alvorlig indvirkning på en persons livskvalitet og daglige funktionsevne. Derfor ønsker FAKS at afholde et arrangement, der giver patienter og pårørende og de behandler, de møder i deres hverdag, redskaber og viden til at håndtere og forstå deres situation bedre,” fortæller Iben Rohde, formand for FAKS.

”Programmet er netop tilrettelagt, så også fagprofessionelle med interesse for kroniske smerter kan opdatere kendskabet til f.eks. dialog-værktøjer – eller blot suge inspiration til sig.”

Eksperter i smerter
Temadagene afholdes på Brogaarden i Middelfart den 18. og 19. marts. I rækken af foredragsholdere er den kendte smertespecialist, ph.d. og fysioterapeut Morgen Høgh, der lørdag giver de fremmødte et indspark til, hvordan man kan tackle smerter og derved opnå ro og balance i hverdagen.

”Alt for mange mennesker føler, at de selv er skyld i deres smerter, og føler, at de må give op, fordi ingen behandling virker godt nok,” fortæller Morten Høgh og fortsætter: ”På dagen vil vi tale om, hvordan man selv kan blive en del af løsningen. Mange tror, at de skal repareres for at blive raske. Og er frustrerede, fordi de ikke kan finde årsagen til deres smerter. Men man behøver ikke kende årsagen til smerterne for at lære, hvordan kan blive god til at ”lægge smerterne på hylden.””

På samme vis vil Morten Høgh også tale om, hvorfor samarbejdet mellem fagpersoner og mennesker med smerter er så vigtigt: ”Alt for mange fagpersoner tror, at vores behandlinger kan fjerne alle smerter, selv når behandlingen ikke giver de ønskede resultater. Det leder til ineffektive og langvarige behandlinger uden effekt. Fagpersonerne skal være bedre til at samarbejde ligeværdigt med deres patienter.”

Konkrete værktøjer som take away
Med sig fra temadagene vil de besøgende således kunne få konkrete værktøjer, der øger forståelsen i dialogen mellem smerteramte, pårørende og behandlere. Ligesom der er gjort plads til foredrag om behandling af kroniske smerter med opioider og alternativer hertil.
Herudover kan du høre om og lære, hvordan du bruger afspænding til smertelindring, samt få inspiration til, hvordan du kan bruge hverdagens små gøremål og oplevelser til at øge bevægelsen på en skånsom og overskuelig måde.

FAKS håber, at dette arrangement vil give patienter og pårørende og behandlere en dybere forståelse for kroniske smerter og hjælpe dem med at håndtere deres situation bedre.

Tilmelding til arrangementet er åben – både for dagsbilletter og hele weekenden. Interesserede kan tilmelde sig via www.faks.dk.

For yderligere information og udtalelser om arrangement, kontakt:
Iben Rohde, formand for FAKS, iben_rohde@faks.dk eller tlf. 25261863

Download pressemeddelelse PM_Middelfart_Kroniske_smerter_FAKS_05032023

Picture of FAKS

FAKS

Artiklen er skrevet og produceret af frivillige fra FAKS - Foreningen af Kroniske Smertepatienter .. Også for Pårørende

STØT FAKS

Støt FAKS og vores indsats for at bedre forhold for smerteramte – læs mere om mulighederne her”
STØT OS