Kroniske smerter – og arbejde?

Opioider til kroniske smerter, som ikke er forårsaget af kræft

Patient Information – Pain Alliance Europe / Patientvenlig version af ”Opioids Position Paper” (Oktober 2021)

Kære patient,

Du har så mange smerter, at de sædvanlige smertestillende midler ikke er nok. Dig og din læge

overvejer nu, om et opioid kan lindre dine smerter. Denne type medicin hjælper dog ikke på alle årsager til smerter.

Opioider er hverken en universalmiddel eller djævelens arbejde.

Når det bruges korrekt, kan et opioid hjælpe dig med at reducere smerter og vende tilbage til et aktivt liv.

Denne skrivelse giver dig mere information om følgende:

• Hvad opioider er
• Hvordan de virker
• Hvornår de kan bruges
• Hvad du skal være opmærksom på, når du tager dem

Hvad er opioider, og hvordan virker det?

Opioider er dokumenterede smertestillende midler. De indeholder opiumlignende aktive ingredienser

der forekommer naturligt i opium valmuen. Den mest kendte er morfin. Opioider hæmmer specifikt smitteoverførsel, især i hjerne og rygmarv.

De produceres også af kroppen sig selv og frigivet under stress, til undertrykke pludselige smerter. I tilfælde af særlig alvorlig eller vedvarende smerte udmattes/tømmes reserven af disse endogene stoffer (hormoner fremstillet i din krop). I sådanne tilfælde kan kunstigt produceret opioider, for eksempel i form af en tablet, nogle gange hjælpe.

Hvilke opioider er tilgængelige?

Eksempler på opioider er buprenorphin, kodein, fentanyl, hydromorfon, morfin, oxycodon, tapentadol, tilidin/naloxon, tramadol.

Hvornår bør opioider ikke bruges?

Opioider bør ikke bruges til: migræne, spændingshovedpine, irritabelt tarmsyndrom, fibromyalgi

syndrom, og psykiske lidelser med kroniske smerter såsom depression.

I disse sygdomme har opioider ringe eller ingen effekt og bivirkningerne dominerer.

Hvornår bruges opioider?

For mennesker med kræft er opioider en vigtig del af smertebehandling. Dog for andre langvarige smerter, som er ikke forårsaget af kræft, er opioider grundlæggende ikke mere effektive end andre smertestillende medicin.

Brugen af opioider bør som udgangspunkt overvejes, hvis non-farmakologisk behandlinger (såsom fysisk eller psykologiske terapier) og ikke-opioid smertestillende midler er

• Ikke effektiv og/eller
• Ikke tolereret og/eller
• Kontraindiceret

I de fleste tilfælde kan en kombination af ikke-opioid medicin, fysioterapi og psykologiske foranstaltninger anvendes. Du bør beslutte sammen med din læge, hvilken terapi der passer til dig.

For nogle tilstande, såsom nervesmerter fra diabetes, kronisk slidgigt smerter, kroniske rygsmerter og smerter efter helvedesild, viser undersøgelser, at opioider kan være effektive til op

til 3 måneder. Af andre årsager til smerter, udtaler eksperter, at behandling kan forsøges.

Opioider kan tages længere end 3 måneder, hvis de tidligere var effektive og tolereres godt. Ofte har patienter svært ved med sikkerhed at vurdere om behandlingen fungerer godt.

I dette tilfælde, sænke dosis eller afbryde opioid kan hjælpe med at afgøre, om smerterne stiger igen.

Kan opioider gøre dig afhængig?

Når du tager opioider i længere tid end 4 uger, bliver du måske eller måske ikke fysisk afhængig. Dette er normalt og forekommer med næsten al medicin, der tages i længere perioder.

Dette dog betyder ikke, at du er afhængig af dem. Afhængighed er det ukontrollerede, impulsive og tvangsmæssig brug af en medicin.

Hvis din læge ordinerer opioid for kroniske smerter, er risikoen for afhængighed er lav – når opioider indtages efter forskrifterne og dosis angivet af lægen.

Hvis man fjerner opioider pludseligt kan man opleve symptomer såsom rastløshed, løbende næse eller diarré. Disse kan undgås ved at nedtrappe medicinen i konsultation med din læge.

Er der andre relevante bivirkninger?

Ja – som med al anden medicin.

Almindelige bivirkninger er: kvalme, døsighed, forstoppelse, mundtørhed, svaghed, kløe, øget svedtendens.

Sjældne bivirkninger er nedsat seksuel lyst og søvnrelateret vejrtrækning lidelser.

Nogle af disse bivirkninger f.eks. som kvalme og forstoppelse kan minimeres ved hjælp af anden medicin. Nogle andre bivirkninger (f.eks. seksualitet, søvnrelateret vejrtrækningsproblemer) kan kræve sænkning af doseringen af opioider eller ophør af opioider.

Hvad kan du selv gøre?

• Fortæl din læge detaljeret om dine symptomer, andre sygdomme og ønsker, så I sammen kan vælge den rigtige smertestillende medicin.
• Fortæl din læge om din frygt og forbehold for opioider.
• Sammen sæt realistiske mål, f.eks. at reducere smerteintensiteten med ca. en tredjedel og forbedring af hverdagens funktioner eller genoptagelse af arbejde eller opnå en bedre søvn.
• Undgå at køre og betjene farlige maskiner under opioidjusteringen og konverteringsperiode.
• Tag opioider som foreskrevet. Få en plan, der fortæller dig, hvordan og hvornår du skal tage din medicin.
• Besøg din læge med jævne mellemrum (mindst en gang hver tredje måned) for at vurdere om de terapeutiske mål fortsat opnås, og om der er indikationer på bivirkninger (f.eks. tab af libido eller psykologiske ændringer som f.eks. humørændringer, problemer med balance mv.)
• Tal med din læge, hvis du føler, at smertebehandling ikke fungerer godt nok. Det kan være en fordel at føre en smertedagbog. Rapporter eventuelle abnormiteter eller bivirkninger. Der kan være en anden medicin, der er bedre egnet til dig.
• Brug ikke beroligende midler og hypnotika, fordi de kan øge nogle bivirkninger af opioider som søvnighed og vejrtrækningsforstyrrelser.
• Diskuter en dosisreduktion eller ”medicinferie” med din læge efter 6 måneders opioidbehandling, hvis der har været en smerte reduktion og hvis du har oplevet en god respons på eventuelle ikke-farmakologiske behandlinger (f.eks. multimodal terapi).
• Afslapningsteknikker kan hjælpe med at reducere spændinger, angst og smerte.
• Tag kontakt til en forening/gruppe som du kan tale med.
• Prøv at distrahere dig selv fra din smerte ved at gøre ting, der er behagelige for dig, såsom at bruge tid sammen med familie og venner, brug tid på en hobby eller lign.
• Giv aldrig medicin videre, herunder smertestillende medicin. Andre mennesker skal altid selv kontakte deres egen læge for at sikre korrekt medicin type, dosering og løbende opfølgning.

Disse oplysninger er baseret på holdningspapiret fra 2021 fra European Pain Federation om korrekt brug af opioider til kronisk ikke -kræftsmerter.

Denne artikel er oversat af FAKS fra følgende dokument:

The patient-friendly version of the European Clinical Practice Recommendations on Opioids for Chronic Non-Cancer Pain, developed by Pain Alliance Europe (PAE) with EFIC’s support

https://europeanpainfederation.eu/patient-friendly-version-opioids-position-paper/

Hvis du gerne vil læse den engelske udgave – kan du hente den her