FAKS Hovedstaden modtager bevilling på 58.940 kr. fra Velliv Foreningen

FAKS’ lokalafdeling Hovedstaden har modtaget en bevilling på 58.940 kr. fra Velliv Foreningen. Hovedstaden fik besøg af Vellivs repræsentant Zehra Øzcan, som overrakte bevillingen.

Bevillingen skal bruges til at styrke fællesskabet for kroniske smerteramte, som bor i hovedstaden og omegn. De sociale arrangementer giver både smerteramte og deres pårørende mulighed for at mødes i et fællesskab med forståelse og støtte. Derudover tilbydes aktiviteter med fokus på smertemestring, bl.a. meditation, afspændingsterapi og bevægelse. Medlemmerne får ligeledes mulighed for at deltage i SMERTEKOMPASSET – et 8-måneders mestringsforløb med fysioterapeut Mathilde Kehler fra Smerteguiden.

På billedet ses (fra venstre): Zehra Øzcan (Velliv), Mathilde Kehler (SmerteGuiden), Iben Rohde (FAKS).

Velliv Foreningen støtter FAKS’ gruppeforløb SMERTEKOMPASSET

I samarbejde med Mathilde Kehler fra Smerteguiden, tilbyder FAKS gruppeforløbet ‘Smertekompasset’. Her kan du få rådgivning, viden og værktøjer til, hvordan du kan tolke, håndtere og mestre dine smerter eller sygdom – så du kan få livet til at fylde igen. At leve med kroniske smerter er muligt. I dag ved man langt mere om hvordan man kan hjælpe dig med længerevarende smerter. Der er ny viden og værktøjer, der gør at du ikke ‘bare skal lære at leve med det’, men der værktøjer, som giver håb om et rigt liv, mestringsevne og tillid til fremtiden trods smerte eller sygdom.

Forløbet tilbydes som en fysisk aktivitet i FAKS’ lokalafdeling ‘Hovedstaden’ med opstart i august 2024. Senere på efteråret 2024 vil forløbet også udbydes som et online-forløb. Datoer vil blive offentliggjort på et senere tidspunkt.

Læs mere om forløbet her.

smertekompasset

Projektbeskrivelse: Kroniske smerter – find styrke i fællesskabet

I projektbeskrivelsen kan du læse mere om FAKS’ visioner og mål for bedre livskvalitet og trivsel for smerteramte gennem muligheden for at indgå i positive sociale relationer og skabe netværk og sammenhold.
 
Læs mere her.
Velliv Logo

STØT FAKS

Støt FAKS og vores indsats for at bedre forhold for smerteramte – læs mere om mulighederne her”
STØT OS