Snart udkommer FAKS’ nye børnepjece – vi glæder os til at dele den med dig!
Når en mor eller far lever med kroniske smerter, påvirker det hele familien – også børnene.
Pjecen “Dragen hjemme hos os – når mor eller far har ondt” er udviklet for at hjælpe børn med at forstå, hvad smerter er, hvordan de påvirker hverdagen, og hvordan de kan håndtere de tanker og følelser, der kan opstå.
Pjecen indeholder blandt andet:
- Børnevenlige forklaringer om smerter
- Historier og udsagn fra børn
- Svar på spørgsmål, børn ofte går med
- Redskaber til dialog og forståelse i familien
- Illustrationer og genkendelige hverdagssituationer
Pjecen bliver tilgængelig medio august 2026.
✅ Gratis PDF-version
✅ Mulighed for at bestille en trykt udgave mod betaling af porto
✅ Relevant for familier, fagpersoner og andre, der møder børn i familier med kroniske smerter
Udfyld formularen nedenfor – og vi sender dig pjecen via e-mail og link til bestilling af den trykte version medio august 2026.
Lettere at tale om svære emner, som smerter
Som supplement til pjecen får du også adgang til en række illustrationer og tegninger, som både børn og voksne kan farvelægge sammen.
At sidde side om side med farveblyanter og papir kan gøre det lettere at tale om svære emner. Når hænderne er optaget, oplever mange børn, at tanker, spørgsmål og følelser kommer mere naturligt frem.
Derfor kan farvelægningen skabe et trygt rum for dialog om smerter, bekymringer og hverdagen i familien. Samtidig giver aktiviteten mulighed for nærvær, samvær og gode stunder mellem barn og voksen.