Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

Sex og hjælpemidler / Del 3 i webinar-serien: At være elsket (og at elske)

10. marts-16:00-17:30

I denne webinar-serie i tre dele giver sexolog, Helle Koldsø, indsigt, inspiration og konkrete værktøjer til at styrke nærhed og kærlighed når smerter fylder i hverdagen. Du kan deltage i hele eller dele af webinar-serien.

Del 3: Sex og hjælpemidler (10. marts 2026)

Dette webinar giver inspiration til, hvordan hjælpemidler kan hjælpe dig (jer) i hverdagen. Et aktivt sexliv betyder noget forskelligt for alle, men når smerterne fylder, kan det være svært at overskue. Vi nedbryder tabuer og giver konkrete råd til et aktivt sexliv trods smerter. Du får viden om hjælpemidler, positioner og kommunikation – og mulighed for at stille anonyme spørgsmål. Vær opmærksom på at der vil være visning af hjælpemidler.

Vi kommer blandt andet omkring:

  • Tabuer og myter: Hvorfor det er svært at tale om sex og smerter.
  • Fysiske udfordringer: Positioner, smertehåndtering og energiforbrug.
  • Hjælpemidler: Puder, støtteudstyr, glidecreme, temperaturregulering.
  • Hvordan man finder og bruger dem uden skam.
  • Kommunikation med partner: At skabe tryghed og gensidig forståelse.
  • For enlige: Hvordan man kan bevare seksualitet og selvomsorg.
  • Mulighed for anonyme spørgsmål. Deltagere opfordres til frivilligt at dele erfaringer og stille spørgsmål undervejs.

 

Om Helle Koldsø

Helle Koldsø er uddannet klinisk sexolog og en erfaren oplægsholder, underviser og facilitator med særlig fokus på livet med kroniske smerter, træthed og sårbarhed. Hun formidler med varme, ægthed og indsigt og skaber rum for refleksion, genkendelse og håb. Med egne erfaringer fra mange år med smerter kombinerer Helle personlig indsigt med faglig viden og menneskelig forståelse. Til daglig arbejder hun som sexologisk rådgiver og hjælpemiddelkonsulent.

 

Praktisk information

  • Dato og tid: Webinar 3 afholdes tirsdag 10. marts 2026, kl. 16.00-17.30.
  • Tilmeldingsfrist:
  • Sted: Webinaret afholdes online via Zoom.
  • Oplægsholder: Helle Koldsø.
  • Deltagelse: Hver webinar koster 30 kr. og deltagelse i hele webinar-serien 70 kr. Gratis for medlemmer af FAKS.
  • Tilmelding: faks.dk/nemtilmeld.dk/131/

Replay

Genafspilning af webinaret vil være tilgængeligt indtil 1. april 2026 for tilmeldte personer.

Medlemmer af FAKS har adgang uden tidsbegrænsning.

Detaljer

Sted

  • Online – Zoom

Arrangør