Tilmeld dig vores Nyhedsbrev "SmerteLiv"
I vores nyhedsbrev holder vi dig opdateret med nyheder, medlemsinfo, arrangementer og meget mere

Når man lever med kroniske smerter, kan det være svært at finde stunder, hvor opmærksomheden flytter sig væk fra kroppen og over på noget, der giver glæde og mening.
På denne workshop inviteres du ind i et trygt og inspirerende fællesskab, hvor du gennem enkle kreative øvelser kan opleve, hvordan tegning og maling kan hjælpe med at skabe ro, fokus og mentale pauser i hverdagen.
Du behøver hverken at være kreativ eller have erfaring med at tegne eller male. Workshoppen handler ikke om at præstere, men om at udforske kreativiteten som et redskab til trivsel, selvomsorg og livskvalitet.
Tilmelding foregår via NemTilmeld < klik her – åbnes i nyt vindue >
🎨 En introduktion til, hvordan kreativitet kan støtte dig i en smerteramt hverdag
🎨 Konkrete tegne- og maleøvelser, som alle kan deltage i
🎨 En oplevelse af ro, nærvær og fordybelse
🎨 Inspiration til aktiviteter, du kan bruge hjemme efterfølgende
🎨 Fællesskab med andre, der kender til livet med kroniske smerter
Vores underviser, kunstterapeut Cæcilie Liv Carlsen, guider dig trygt gennem øvelserne og fortæller, hvordan kreativitet kan bruges som et redskab til øget trivsel og personlig udvikling.
Alle materialer er inkluderet. Du skal blot møde op, som du er
Praktiske oplysninger
Dato: fredag 25 september 2026 kl. 16.00 – 18.30
Sted: Frelsens hær, Christianshavn Wildersgade 66, 408 København
Billettyper (billetten er inkl. materialer, drikkevarer og snacks)
FAKS medlemmer: 50 kr.
Ikke medlemmer: 100 kr.
Om oplægsholderen
Cæcilie Liv Carlsen er en dansk kunstterapeut, coach og underviser, der arbejder med kreativitet som et redskab til personlig udvikling og trivsel.
Læs mere om vores craft workshops
Der tilbydes gennem en række forskellige workshops introduktion til forskellige typer af håndarbejde og håndværk – som alle kan bruges til at få ro på kroppen og nervesystemet. Aktiviteterne afholdes i løbet af 2026 og 2027. Du kan læse om alle de forskellige workshops < her >.
Workshop-serien er økonomisk støttet af FAKS og Velliv foreningen.