Tilmeld dig vores Nyhedsbrev "SmerteLiv"
I vores nyhedsbrev holder vi dig opdateret med nyheder, medlemsinfo, arrangementer og meget mere

Fra kroniske smerter til et liv med frihed
Hvordan kan smerter fortsætte måned efter måned eller år efter år, selv når kroppen ikke længere er skadet?
Det spørgsmål blev afgørende for Rasmus Arklint, der som ung udviklede svære kroniske smerter. Smerterne spredte sig gradvist til flere områder af kroppen og kom til at præge både hans hverdag, muligheder og fremtidsdrømme.
I dette personlige og inspirerende foredrag fortæller Rasmus om livet med kroniske smerter, frustrationerne ved ikke at blive hjulpet tilstrækkeligt af traditionelle behandlinger og om mødet med Pain Reprocessing Therapy (PRT), som blev begyndelsen på en markant forandring.
PRT-behandler Kim Oechsle introducerer samtidig den nyere forståelse af kroniske smerter, hvor hjernen i nogle tilfælde kan komme til at fejlfortolke kroppens signaler og skabe smerter, selv uden igangværende vævsskade. Han fortæller om principperne bag PRT og om, hvordan behandlingen arbejder med at hjælpe hjernen tilbage til en mere hensigtsmæssig fortolkning af kroppens signaler.
Foredraget kombinerer personlig erfaring med ny viden om smerter og giver både inspiration, eftertanke og konkrete indsigter til mennesker, der selv lever med kroniske smerter, eller som er pårørende.
Læs om mere om pain reprocessing therapy (PRT)
Dato: Mandag 16 november 2026
Tidspunkt: Kl. 18.30 – 20.30
Adresse: Aktivitetscenter Munkesøen Esbern Snaresvej 55, Kalundborg
Pris: 25 kr./person
Tilmeldingsfrist: Onsdag 11 november 2026
I pausen serveres kaffe, te og en let aften forplejning.
Tilmelding via sms på 24 41 28 29 eller mail kalundborg@faks.dk
Indbetal 25 kr. via MobilePay: 244 128 29 (eller betal ved ankomst)
Har du spørgsmål, så kontakt Elin og Per Kristiansen fra Kalundborg lokalafdeling via sms på 24 41 28 29 eller mail kalundborg@faks.dk
Arrangør: FAKS Kalundborg – en lokalafdeling i FAKS
Arrangementet er økonomisk støttet af Kalundborg Kommune.