I bogen fortæller Charlotte om sin rejse igennem en fejloperation og et hårdt familie liv, hvor hun er gift med en
narcissist – der ikke har forståelses for hende og hendes situation. Den skildrer rigtig fint hvor ensomt det er både at have kroniske smerter og ikke have opbakning af sin familie.
Hendes situation er yderligere forværret af de udfordringer der er ved at leve i et forhold med psykisk og fysiskvold.
Jeg synes at bogen lige så meget omhandler denne del som det at leve med de kroniske smerter. Der er en fornemmelse af taknemmelighed igennem hele bogen for at være kommet ud på den anden side, og halvdelen af bogen er også lavet som en dagbog hvor man selv kan skrive de ting ned som man er taknemmelig for hver dag. Så bogen har mere format af et selvhjælpsværktøj med en indledende historie. Bogen er hurtigt læst og med stor skrift.
Jeg kunne godt bruge lidt mere dybde omkring de forskellige emner. Men måske fordi der er sket så meget og det
er så voldsomt så har det ikke været rart for forfatteren at komme alt på skrift. Desuden er der ikke meget vejledning eller inspiration til at bruge værktøjet bagerst i bogen. Måske fordi det er lige til, men fornemmelsen er at bogen slutter ret hurtigt.
Når det er sagt så er bogen en super god motivation til at blive ved med at kæmpe og ikke give op. Og nyttig hvis man kan bruge dagbogen bagerst til at få sat sin taknemmelighed ned på skrift.
Bagside af bogen – beskrivelse fra forfatter Charlotte Grønberg:
Jeg VILLE mere, så jeg GJORDE mere.
I 2002 blev jeg fejlopereret og det resulterede i kroniske smerter, et dårligt fungerende ægteskab og en førtidspension. Det tog mig 16 år, før jeg fandt min vej gennem smerterne til en hverdag, hvor jeg havde taget kontrollen over smerterne og ikke omvendt.
Som menneske føler jeg mig forpligtet til at dele min viden, så andre mennesker får lyst til at kæmpe for det, der betyder mest i deres liv.
»Fra syg til selvstændig: Jeg VILLE mere, så jeg GJORDE mere« er udgivet i oktober 2023. Vejledende pris: 259,95 kr.
Christiane Futtrup, FAKS
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Modtag nyheder og aktuelle informationer direkte i din indbakke. Ved tilmelding accepterer du vores cookie- og privatlivspolitik.
FAKS – Foreningen af kroniske smerteramte og pårørende
Herstedvang 14,
2620 Albertslund
Telefon: 51 92 63 41
Email: faks@faks.dk
©️ FAKS / Webdesign Silverbeerg
FAKS
Herstedvang 14
2620 Albertslund
Telefon: 51 92 63 41
Mail: faks@faks.dk
CVR: 20782978
I vores nyhedsbrev holder vi dig opdateret med nyheder, medlemsinfo, arrangementer og meget mere