
Kære mand!
Jeg er forsker ved Institut for Kommunikation og Kultur på Aarhus Universitet og er lige nu i gang med et projekt om mænd og kronisk sygdom – og jeg vil gerne have din stemme med!
Noget tyder nemlig på, at sygdomsfællesskaber på fx sociale medier primært er domineret af kvinder. Det betyder, at mænds sundhedsrelaterede erfaringer ender med at drukne eller mangle helt i disse fællesskaber.
Jeg er interesseret i at blive klogere på, hvordan du lever med din kroniske sygdom, hvor du finder information og viden, og hvor du deler dine egne sygdomsrelaterede erfaringer – online som offline.
Derfor: Er du mand og har du en eller flere kroniske lidelser af fysisk karakter, og har du lyst til at deltage i et interview, så hører jeg meget gerne fra dig på akarl@cc.au.dk
Jeg håber på, at vi sammen kan skabe øget viden om medborgerskab online i krydsfeltet mellem kronisk sygdom, digitale fællesskaber og køn – og jeg glæder mig til at høre fra dig!
Kontaktoplysninger
Amanda Karlsson (Postdoc, PhD)
e: akarl@cc.au.dk
t: +45 40603734





I vores nyhedsbrev holder vi dig opdateret med nyheder, medlemsinfo, arrangementer og meget mere