Camilla, som også er mor, kæreste, datter, søster, veninde og meget mere.
I skrivende stund er det 1768 dage siden mit liv blev ændret på under et sekund i trafikken.
Før ulykken var jeg aktiv på arbejdsmarkedet som inklusionsvejleder og i gang med opstart af egen virksomhed indenfor personlig udvikling, som jeg har taget mange efteruddannelser indenfor.
I dag handler mit liv om struktur og planlægning af mine ressourcer, så jeg har noget at dele ud af til mine børn og min kæreste, til min genoptræning og træning og til hvile og pauser, så vores hverdage kan syne så normale som muligt.
Jeg har dog efterhånden erfaret, at det er de samme udfordringer, vi står med både som skadesramt, syg og smertepatient, men og så vores pårørende, familier og venner.
Hjemme hos os “danser” vi begge en stille dans med vores liv sammen og hver for sig. Vi gør hver vores for at passe på os selv og hinanden og omvendt.
Jeg gør, hver eneste dag, det jeg kan for at få det bedre og arbejder intenst med, at jeg nok snart må acceptere, at mit liv tog en drejning, som var ret uventet.
Min kæreste arbejder målrettet på at nå sine mål på arbejdsmarkedet og at have overskud til den ekstra byrde det er at dele sit liv med en skadesramt.
Sammen gør vi vores for at holde fast i og styrke vores kærlighed til hinanden.
Struktur, overblik, forudsigelighed og langsomhed er mine pejlepunkter hver dag. Udover, at dagsformen og smerter bestemmer udfaldet for dagen.
Jeg er vild med det online netværk og forsøger med min instaside at beskrive mit liv på godt og ondt. @etlivefterulykke
Så kig gerne forbi!
Du har også mulighed for at dele din historie på vores hjemmeside. Du er altid anonym- Foreningen af Kroniske Smertepatienter .. Også for Pårørende
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Modtag nyheder og aktuelle informationer direkte i din indbakke. Ved tilmelding accepterer du vores cookie- og privatlivspolitik.
FAKS – Foreningen af kroniske smerteramte og pårørende
Herstedvang 14,
2620 Albertslund
Telefon: 51 92 63 41
Email: faks@faks.dk
©️ FAKS / Webdesign Silverbeerg
FAKS
Herstedvang 14
2620 Albertslund
Telefon: 51 92 63 41
Mail: faks@faks.dk
CVR: 20782978
I vores nyhedsbrev holder vi dig opdateret med nyheder, medlemsinfo, arrangementer og meget mere