Betragtninger fra medlemsweekenden 2021

medlemsweekend_2021_@larsByeMoller73

Årets arrangement – medlemsweekenden 2021

I nye omgivelser på Comwell i Kolding stod gruppen af ivrige og glade frivillige klar til at tage i mod medlemmerne til dette års medlemsweekend! Datoen var flyttet flere gange – men nu lykkedes det endelig!

På programmet var der lidt forskelligt, da årets medlemsweekend var noget præget af corona:

  • Livserfaringer fra Christel Sonne
  • Gunnar Ørskov serverede væsentlige pointer med jokes, sarkastiske bemærkninger og vittige historier
  • Job & Forandring ledte os igennem junglen af muligheder og udfordringer indenfor det kommunale væsen
  • Lotte og Katrin fra SmerteAlliancen præsenterede deres vision og ledte vejen i en lille workshop (hvor vi desværre løb lidt tør for tid)

Ud over disse fantastiske oplæg så bød Comwell på dejlige omgivelser, lækker mad, mulighed for at vi kunne tale sammen på tværs – og så valgte moder natur at vise sig fra sin bedste side.

Du kan læse om hvert af indlæggene i sektionen med nyheder – bliv inspireret!

Vi fik ligeledes afprøvet live streaming på Facebook, så vi ved at dette virker til næste års weekend – hvis nogle skulle være forhindret i at deltage. Vores dedikerede fotograf Lars Bye Møller fik taget en masse dejlige billeder, som i kan se her i artiklen.

Vores ekstraordinære generalforsamling gik som planlagt, og vi fik vedtaget de nye vedtægter. Derudover vil FAKS bære navnet: Foreningen Af Kroniske Smerteramte og Pårørende. Vi vil begynde at ændre navnet rundt omkring efter sommerferien.

I kan se referatet og de nye vedtægter her: https://faks.dk/forside/bestyrelsen/ 

HER TIL SIDST – HUSK

Næste års medlemsweekend er d. 18 – 20 marts 2022 på Brogaarden Middelfart, så sæt allerede krydset i kalenderen. Vi vil have tema omkring Samvær og Samliv – hvordan har man det med kroniske smerter som følgesvend. Der vil være separat program for pårørende.

Vi glæder os til at se jer alle sammen igen!

Picture of Iben Rohde

Iben Rohde

Iben Rohde er bestyrelsesformand for FAKS. Hun arbejder hårdt for at skabe synlighed omkring problematikkerne omkring kroniske smerter. Derudover er hun aktiv involveret i at skabe tilbud til smerteramte, så alle får mulighed for at få en rigt liv ved hjælp af råd, vejledning og fællesskab.

STØT FAKS

Støt FAKS og vores indsats for at bedre forhold for smerteramte – læs mere om mulighederne her”
STØT OS