Inden udgangen af 2026 forventes patienter at få direkte adgang til journalnotater fra deres praktiserende læge via sundhed.dk og Min Læge-appen. Formålet er at skabe større åbenhed og bedre sammenhæng i behandlingen på tværs af sundhedsvæsenet.
For mennesker med kroniske smerter kan det blive en betydningsfuld forbedring.
Når hjernetågen gør det svært at huske
Mange smerteramte oplever udfordringer med koncentration, hukommelse og mental træthed. Det kan være svært at huske alt det, der bliver sagt under en konsultation.
Måske husker man kun halvdelen af samtalen. Måske glemmer man, hvilke undersøgelser der blev aftalt, eller hvad lægen egentlig vurderede.
Adgangen til journalnotater kan derfor blive en stor hjælp.
Når konsultationen er slut, kan man gå hjem og genlæse lægens vurdering i ro og mag. Man kan vende tilbage til notaterne senere eller dele dem med en pårørende, som hjælper med at skabe overblik.
Du behøver ikke fortælle historien igen og igen
Mange smerteramte har lange og komplekse forløb med kontakt til flere forskellige behandlere.
Når journaloplysninger deles bedre mellem sundhedsvæsenets aktører, kan det reducere behovet for at gentage den samme sygehistorie igen og igen. Samtidig kan det skabe bedre sammenhæng i behandlingen.
Husk: Journalen er ikke skrevet til dig
Selvom du får adgang til notaterne, er journalen stadig først og fremmest lægens arbejdsredskab.
Det betyder, at sproget kan virke fremmed.
Lægen skriver ofte korte faglige vurderinger, arbejdshypoteser og observationer. Formuleringer kan derfor lyde hårdere eller mere bekymrende, end de er tænkt.
Hvis der står:
“Mistanke om …”
betyder det ikke nødvendigvis, at lægen tror, du fejler noget alvorligt. Det kan blot være en mulighed, som skal undersøges nærmere.
Hvis noget virker forkert eller bekymrende, så prøv at være nysgerrig før du bliver bekymret.
Brug gerne kunstig intelligens, men med omtanke
Nogle patienter vil sandsynligvis bruge værktøjer som ChatGPT til at få forklaret svære fagudtryk eller journalnotater.
Det kan være en hjælp til at oversætte et svært fagsprog til almindeligt dansk.
Men husk:
AI kan tage fejl.
AI kender ikke hele din sygdomshistorie.
AI kan mangle vigtig klinisk kontekst.
Du bør være forsigtig med at dele følsomme personoplysninger.
Brug derfor AI som et supplement, ikke som en erstatning for dialogen med din læge.
Lad journalen blive en bro, ikke en kampplads
Det er naturligt at reagere følelsesmæssigt, hvis man læser noget i journalen, man ikke bryder sig om.
Mange smerteramte har oplevet ikke at blive forstået eller taget alvorligt. Derfor kan enkelte formuleringer vække stærke følelser.
Men før du skriver en vred besked eller bestiller en tid for at gennemgå hver eneste sætning, kan det være en god idé at stoppe op.
Spørg dig selv:
- Er der noget, jeg har misforstået?
- Har formuleringen betydning for min behandling?
- Kan jeg samle mine spørgsmål og tage dem op på en rolig og konstruktiv måde?
Et godt samarbejde bygger på dialog og gensidig forståelse.
Journalen skal helst blive et redskab, der styrker tilliden mellem patient og læge, ikke en anledning til konflikt.
FAKS’ perspektiv
Hos FAKS ser vi store muligheder i den kommende adgang til journalnotater.
For mennesker med kroniske smerter, hjernetåge og komplekse behandlingsforløb kan det blive et vigtigt redskab til at skabe overblik og tryghed.
Men information alene er ikke nok.
Det afgørende er, at journalen bliver brugt som udgangspunkt for bedre dialog, større forståelse og et stærkere samarbejde mellem patient og behandler.
Redaktørens noter
Kilder
- Patientakademiet: Snart får patienter direkte adgang til journalnotater fra den praktiserende læge, Thomas Telving, 13. august 2026.
- Udtalelser fra praktiserende læge Rasmus Ejnar Jacobsen og klinisk professor Janus Laust Thomsen, Center for Almen Praksis, Aalborg Universitet, gengivet i ovenstående artikel.
- Oplysninger om Aftale25, European Health Data Space (EHDS), Sundhedsjournalen på sundhed.dk og den forventede implementering af patientadgang til journalnotater fra almen praksis.