Vicki’s historie

april 12, 2021

Mine kronisk smerter

Jeg hænger ikke længere sammen og går ned med stress. Jeg er sygmeldt i knap 6 mdr. og får så arbejde hos Odense kommune, men mine smerter bliver værre og værre.

Jeg prøver forskellige smertestillende præparater fra lægen, men jeg har for mange bivirkninger ved mange af dem, og da jeg arbejdede med rengøring og kørte meget bil var det ikke hensigtsmæssigt.

Så vi tog til alternative behandlere, der måske kunne hjælpe mig – men intet held.

I 2018 bliver jeg igen sendt til Middelfart rygcenter som denne gang scanner mig. De kan se, at min nakke er slået lige og siger, at det viser et typisk nakke traumer.

Jeg starter op på et forløb hos friklinikken i Grindsted og de har virkelig hjulpet mig i den rigtige retning.

Ikke smertefri

Jeg er langt fra smerter fri i dag, og bliver det heller aldrig. Men at lære at skulle acceptere at have kronisk ondt og ikke kunne bare kan gøre, hvad man før bare gjorde, det har været og er stadig meget svært.

Jeg er desværre sygemeldt den dag i dag, da jeg gik ned med stress igen august 2019. Min hverdag er præget af smerter og hovedpine, manglede overskud og hukommelses tab.

Jeg er gået fra at være en meget spontan, udadvendt og smilede pige til at isolere mig. Jeg har fået angst, og føler mig ensom, da vennerne falder fra 1 for 1.

Min dagligdag

Jeg er gift med min kæreste, som jeg har været sammen med i 11 år. Sammen har vi en datter på 4 år og min søn fra tidligere forhold på 12 år. Selv er jeg 33 år.

Jeg har svært ved de daglige praktiske gøremål. Jeg får smerter ved at røre en opbragt sovs, børste tænder på min datter, havearbejde, støvsugning, gulvvask. Jeg kan ikke kigge op på himlen, jeg kan ikke kigge ned på sten på stranden. Når jeg vasker mit hår, kan jeg ikke bare ligge nakken tilbage som før, hele hovedet skal ind under og så må det bare løbe ned over hovedet. Handle ind kan jeg heller ikke, jeg kan ikke bære mine varer, hvis der er både mælk, kartofler og gulerødder. Så må jeg have min mand til at bære eller spørge fremmede i Rema, om de vil bære mine varer ud i bilen – og derefter må min mand bære dem ind fra bilen af.

Min datter hunger efter, at vi skal lege, men jeg kan ofte ikke de lege, som hun gerne vil.

Min store dreng hunger efter at spille spil. Men at sidde ned mere end 1 time ad gangen giver mig også smerter.

Livet med kroniske smerter er ikke sjovt. Det er meget krævende at komme igennem dagen og de daglige gøremål.

Tak for jer. Tak for fokus. Bare tak.
Dette er min historie ️