Mange mennesker med smerter har oplevet at gå fra konsultation til konsultation uden helt at føle sig forstået. Nogle gange skyldes det ikke manglende vilje fra hverken patient eller behandler. Det kan ganske enkelt være svært at sætte ord på en oplevelse, som er både fysisk, følelsesmæssig og ofte foranderlig.
Jo bedre du kan beskrive dine smerter, desto lettere er det for sundhedsprofessionelle at forstå din situation og vurdere, hvilke undersøgelser, behandlinger eller strategier der kan være relevante. Det betyder ikke, at du skal kunne bruge lægefaglige termer. Tværtimod. Det vigtigste er, at du kan beskrive dine oplevelser så konkret som muligt.
I denne artikel vil du blive præsenteret for forskellige metoder, som du kan bruge, når du skal beskrive dine smerter – find en skala som passer til dig. Du kan med fordel også bruge den i en smertedagbog.
Smerten er mere end et tal
En smerteskala kan være et nyttigt redskab, men den fortæller ikke hele historien.
To personer kan begge angive deres smerter til 6 ud af 10. Den ene passer måske fuldtidsarbejde og deltager i fritidsaktiviteter, mens den anden er sygemeldt og har svært ved at sove.
Derfor er det vigtigt at supplere tallet med beskrivelser af:
- Hvad smerten føles som
- Hvornår den opstår
- Hvad der forværrer den
- Hvad der lindrer den
- Hvordan den påvirker dit liv
Gode spørgsmål at stille dig selv – hold øje med eventuelle mønstre
Følgende spørgsmål kan hjælpe dig med at beskrive dine smerter mere præcist og blive opmærksom på eventuelle mønstre i smerterne – det kan hjælpe dig til en bedre energiforvaltning.
- Er dine smerter konstante eller noget, der kommer og går?
- Hvor i kroppen sidder de?
- Flytter smerten sig, eller bliver den det samme sted?
- Er der udstråling til andre områder?
- Er dine smerter ’lette’ at gøre værre?
- Er dine smerter værre eller bedre på bestemte tidspunkter af dagen?
- Tiltager de i løbet af dagen?
- Hvad udløser en forværring?
- Hvor længe varer en opblussen?
- Har du hvilesmerter?
- Har du aktivitetssmerter (aktivitet er ikke kun træning mv. – at gå ned til busstoppestedet er en aktivitet)
- Kommer forværringen med det samme eller senere?
- Hvor meget påvirker smerterne dine aktiviteter?
- Når dine smerter bliver forværret, hvor længe går der så, inden de falder til ro igen?
- Er intensiteten eller typen af smerter påvirket af stress eller bekymringer?
- Er vejret, søvnen eller energiniveauet med til at påvirke dem?
- Hvad lindrer dine smerter? (fx åndedrætsøvelser, hvile, medicin mv.)
- Hvad undgår du på grund af smerterne?
Disse observationer kan hjælpe både dig selv og din behandler med at forstå smerterne bedre.
Husk
Der findes ikke en “rigtig” måde at opleve smerter på. Smerter er personlige og subjektive. Målet er ikke at beskrive dem perfekt, men at finde ord, der gør det lettere for andre at forstå din oplevelse og hjælper dig selv med at få øje på mønstre, muligheder og strategier i hverdagen.
TIP - 3 ting, du bør fortælle om
Når du beskriver dine smerter, er der tre vigtige elementer, du bør inkludere:
T = Typen af smerter
I = Intensiteten (kombineres ofte med NRS skala)
P = Påvirkning i dagligdagen
T = Type
Hvordan føles smerten? Forsøg at beskrive smertens karakter:
- Brændende
- Stikkende
- Jagende
- Borende
- Dunkende
- Murrende
- Trykkende
- Strammende
- Prikkende
- Snurrende
Mange bruger billeder eller metaforer, når de beskriver smerter: “det føles som knive i ryggen.” Eller “det føles som om min arm brænder.” Metaforer kan være hjælpsomme, men prøv også at beskrive de konkrete egenskaber ved smerten: “Jeg oplever en intens, stikkende smerte i underbenet.”
Jo mere præcis beskrivelsen er, desto lettere er det at skabe et fælles sprog omkring smerterne.
I = Intensitet
Hvor kraftige er smerterne?
Mange sundhedsprofessionelle anvender NRS skalaen, hvor man angiver ens smerter på en numerisk skala fra 0-10, hvor:
0 = ingen smerter
10 = værst tænkelige smerte
Det er vigtigt at huske, at skalaen er personlig. Dit 6-tal er ikke nødvendigvis det samme som en andens 6-tal.
Vi anbefaler derfor, at du uddyber/beskriver, hvad tallet betyder i praksis for dig – Sådan får tallet mere mening for både dig og din behandler:
Eksempler
“Når smerten er 4, kan jeg stadig gå på arbejde.”
“Når den når 7, må jeg aflyse mine planer.”
“Ved 8 eller mere har jeg svært ved at koncentrere mig om en samtale.”
Her får du et forslag til hvordan du kan vælge din smerter intensitet på NRS skalaen.
Milde smerter:
- 1: Mild smerte: Din smerte er meget mild, du opdager det næsten ikke, og det meste af tiden tænker du ikke over, at du har ondt.
- 2: Mindre smerte: En mindre smerte, der kan være forstyrrende indimellem.
- 3: Ubehagelig smerte: Smerten kan mærkes og er distraherende, men du er stadig i stand til at vænne dig til smerten og få gjort alle de ting, du plejer.
Moderate smerter:
- 4: Moderat smerte: Hvis du er midt i en aktivitet, så kan du godt distraheres helt fra smerten i et stykke tid, men det er begyndt at påvirke dig mere.
- 5: Distraherende smerte: Stadig en moderat smerte. Smerten kan ignoreres i mere end et par minutter. Hvis du anstrenger dig, kan du godt deltage i aktiviteter.
- 6: Omfattende smerte: Moderat stærk smerte, som påvirker almindelige daglige gøremål. Smerte så kraftig, at det kan være svært at koncentrere sig.
- 7: Alvorlig smerte: Smerte, der overdøver dine andre sanser og betydeligt mindsker dine muligheder for dine daglige gøremål. Søvnen er ligeledes påvirket.
Kraftige smerter
- 8: Intens smerte: Fysisk aktivitet er kraftigt begrænset, og selv det at føre en samtale kan være meget udfordrende.
- 9: Ulidelig smerte: Ude af stand til at føre en sammenhængende samtale. Gråd og eller andre udbrud grundet smerte er ukontrollerbare.
- 10: Ubeskrivelig smerte: Ude af stand til at rejse sig fra sengen. Smerterne kan være så kraftige, at man kan få vildelser (lignende febervildelser). Meget få mennesker vil opleve en så kraftig smerte.
P = Påvirkning
Hvordan påvirker smerterne dit liv? Dette er ofte lige så vigtigt som selve smerten.
Overvej:
- Påvirker smerterne din søvn?
- Har du mindre energi?
- Kan du passe arbejde eller uddannelse?
- Er sociale aktiviteter blevet sværere?
- Påvirker smerterne dit humør?
- Er der ting, du er holdt op med at gøre?
To personer kan have samme smerteintensitet, men være påvirket meget forskelligt. Derfor er hverdagslivet en vigtig del af samtalen om smerter.
VAS-skalaen (Visuel Analog Skala)
VAS-skalaen består af en vandret linje, typisk 10 centimeter lang:
1 = Ingen smerte |——————————–| 10 = Værst tænkelige smerte
Du markerer et punkt på linjen, som svarer til den smerte, du oplever lige nu.
Fordelen ved VAS-skalaen er, at den kan registrere meget små ændringer. Hvis din smerte gradvist bliver bedre eller værre over tid, kan det ofte ses tydeligere end på en almindelig 0-10-skala. VAS bruges derfor ofte i forskning og ved opfølgning på behandlinger, hvor man ønsker at måle selv mindre forbedringer. Skalaen fortæller stadig kun noget om intensiteten, ikke om konsekvenserne af smerterne.
Verbal Rang Skala (VRS)
Nogle mennesker har svært ved at sætte tal på deres smerter. For dem kan ord være lettere at forholde sig til.
VRS kan være særligt nyttig ved samtaler med ældre mennesker, personer med kognitive udfordringer eller patienter, som ikke bryder sig om at bruge tal.
Skalaen kan også skabe et fælles sprog mellem patient og behandler. Mange oplever det som mere naturligt at sige: “Mine smerter er stærke i dag” end at skulle vurdere, om de er 6 eller 7 ud af 10.
I stedet for tal vælger man den beskrivelse, der passer bedst:
- Ingen smerte
- Let smerte
- Moderat smerte
- Stærk smerte
- Meget stærk smerte
- Uudholdelig smerte
BPI – Brief Pain Inventory
For mennesker med kroniske smerter er det ofte ikke nok at vide, hvor ondt det gør.
To personer kan begge angive deres smerter til 6 ud af 10, men leve vidt forskellige liv. Den ene kan måske passe arbejde, dyrke motion og sove godt, mens den anden er sygemeldt og har svært ved at komme gennem dagen.
Derfor anvendes nogle steder et spørgeskema kaldet Brief Pain Inventory (BPI). Her spørges der både til smerternes styrke og til deres konsekvenser. BPI undersøger blandt andet:
- Evnen til at gå og bevæge sig
- Arbejde og daglige aktiviteter
- Søvn
- Energi
- Humør
- Sociale aktiviteter
- Relationer til familie og andre mennesker
- Livsglæde
På den måde giver værktøjet et mere nuanceret billede af livet med smerter.
For mange kroniske smerteramte er dette faktisk mere relevant end selve smertescoren. Målet er ikke nødvendigvis at fjerne alle smerter, men at skabe størst mulig livskvalitet og funktion trods smerterne.
PEG-skalaen: Når man også vil måle konsekvenserne
Nogle behandlere anvender PEG-skalaen, som ud over smerteintensitet også spørger til livsglæde og daglige aktiviteter.
PEG-skalaen er en kort og enkel metode, som bygger på den samme tankegang som BPI. På den måde får man et mere nuanceret billede af, hvordan smerterne påvirker hverdagen.
En person kan have relativt høje smerter, men stadig opleve mening, deltage i aktiviteter og have en god livskvalitet. Omvendt kan moderate smerter have meget store konsekvenser for en anden persons hverdag.
Hvilken skala er bedst?
Der findes ikke én skala, som passer til alle situationer.
NRS-, VAS- og VRS-skalaerne måler primært smerternes styrke, mens BPI og PEG også undersøger, hvordan smerterne påvirker livet. Derfor bruges værktøjerne ofte sammen.
For mennesker med kroniske smerter kan det være lige så vigtigt at spørge:
- Hvordan sover jeg?
- Kan jeg deltage i de aktiviteter, der betyder noget for mig?
- Hvordan påvirker smerterne mit humør?
- Hvor meget energi har jeg?
Som det ofte siges inden for moderne smertebehandling: Et tal kan være nyttigt, men det fortæller aldrig hele historien. Smerter bør altid forstås i sammenhæng med det liv, de påvirker.