FAKS er i gang med at udvikle en ny børnepjece “Når smerten flytter ind”, som skal hjælpe børn i alderen 6–12 år med at forstå, hvad smerter er, og hvorfor hverdagen nogle gange kan være anderledes derhjemme.
Til det arbejde søger vi 3–5 familier, som har lyst til at dele deres erfaringer.
Hvad går det ud på?
Vi ønsker at interviewe forældre – og meget gerne også børn, hvis familien er tryg ved det.
Samtalerne vil handle om hverdagen, følelser, udfordringer og hvad der hjælper jer som familie. Der er ingen rigtige eller forkerte svar – vi søger ærlige indblik i det virkelige familieliv.
Alle oplysninger bliver fuldt anonymiseret i den endelige pjece.
Hvem kan deltage?
Familier hvor én eller flere forældre lever med kroniske smerter.
Det kan også være familier, hvor f.eks. en bedsteforælder, der bor tæt på, er smerteramt.
Sådan melder I jer
Send en mail til familie@faks.dk, hvor I kort skriver:
- Hvordan jeres familie ser ud
- Alderen på jeres børn
- Hvem i familien der er smerteramt
Vi kontakter jer derefter for en uforpligtende snak.