workshop om kroniske smerter og arbejde for fysioterapeuter og ergoterapeuter

august 23, 2022
Kategori: Nyt fra FAKS, Viden om smerte

Forskning og erfaringer viser, at arbejde for de fleste af os mennesker udgør en nettogevinst. Ikke desto mindre er kroniske smerter en af de største årsager til fravær fra arbejdet i form af kortere og længere sygemeldinger, kontanthjælp og førtidspension.
Når så mange af os mennesker med kroniske smerter står udenfor arbejdsmarkedet i kortere eller længere tid, er ikke kun dyrt for samfundet. Det reducerer også i mange tilfælde vores livskvalitet.

Seminar for fysioterapeuter og ergoterapeuter i arbejdsliv.

Tilbage i marts måned fik vi i patientforeningen FAKS en forespørgsel om at lave en workshop om emnet kroniske smerter for en forsamling af fysioterapeuter og ergoterapeuter. Det var de to faglige selskaber – Ergoterapifagligt Selskab for Ergoterapeuter i Arbejdsliv samt Dansk Selskab for Fysioterapi i Arbejdsliv som skulle afholde deres årlige seminar.  
Temaet på seminaret var i år “Forebyggelse og håndtering af smerter på arbejdspladsen”.
Ud over vores workshop var der planlagt oplæg fra dygtige forskere og klinikere, der beskæftiger sig med blandt andet smertemekanismer, udvikling af kroniske smerter samt arbejdsmiljø og forebyggelse.

Dine erfaringer og perspektiver som smerteramt kan derfor indgå i den viden, vi forsøger at videreformidle

Patientrepræsentanter med erfaring i bagagen.

Den 10. maj var vi således en lille gruppe af patientrepræsentanter og frivillige fra FAKS i Middelfart og afholde en workshop.
De andre patientrepræsentanter, Silvana, Mette og Iben har alle ligesom jeg selv levet med kroniske smerter i adskillige år. De er dog fortsat på arbejdsmarkedet, mens jeg selv har fået en førtidspension for ca. 10 år siden.
Under alle omstændigheder var der rigeligt med personlige erfaringer til stede omkring, hvad det vil sige at leve med kroniske smerter.
Derudover bidrager vores frivillige arbejde i en patientforening til kontakt og samtaler med andre mennesker, som lever med med kroniske smerter. Dine erfaringer og perspektiver som smerteramt kan derfor indgå i den viden, vi forsøger at videreformidle.

Indhold på workshop om kroniske smerter.

Først og fremmest præsenterede vi os personligt samt foreningen for deltagerne på workshoppen. Vi forklarede om foreningens tilblivelse tilbage i 1990, om lokalafdelingerne rundt omkring i landet med mulighed for at finde fællesskab, støtte og aktiviteter og om medlemsbladet SmerteLiv og andre tilbud i foreningen.
Endvidere kunne vi fortælle, om den store vækst i vores netværk til sundhedsfaglige, forskere og sundhedsmyndigheder, der er sket gennem de sidste 15 år. Dette netværk er blevet til pga frivillige med stor viden og og en vedvarende saglig dialog.

Samarbejde med sundhedsprofessionelle og patientinddragelse.

Vi lagde vægt på potentialet i foreningens faglige samarbejder med klinikere, forskere og studerende. I kraft af vores store kontaktflade til mange forskellige mennesker som lever med kroniske smerter og deres pårørende, kan vi hjælpe klinikere, forskere og studerende til at med at komme i kontakt med disse mennesker. Dette er f.eks. relevant, når de ønsker at lave undersøgelser, forskning og opgaver omkring kroniske smerter.

Særligt i disse år oplever vi en stigende grad af interesse for at indgå samarbejder om forskellige forskningsprojekter på smerteområdet. Dette hænger sikkert sammen med, at patientinddragelse er begyndt at blive vægtet tungt hos fonde og puljer.
Samarbejdsprojekter om forskning styrker vores faglige indsigt og kompetencer samt foreningens netværk yderligere. Imidlertid er målet først og fremmest at understøtte smerteramtes værdier i højere grad indgår i beslutningerne om, hvad der forskes i, og den behandling smertepatienter i sidste ende modtager.

Kroniske smertes usynlighed betyder ofte, at omgivelserne stiller spørgsmålstegn ved deres ægthed

Manglende synlighed og legitimitet.
Under vores workshop anvendte vi portrætterne fra vandreudstillingen – Smertens Ansigt. Denne udstilling har vi tidligere været rundt med på landets hospitaler for at skabe større opmærksomhed omkring kroniske smerter og telefonrådgivningslinjen SmerteLinjen. Det er mennesker som selv lever med kroniske smerter der har ladet sig fotografere og fortæller deres historie. Blandt andet personerne Lotte Heise, Sisse Fisker og Jens Jørn Spottag.

Kontrasten mellem de dystre og forpinte portrætter og os selv i workshop situationen, gav os anledning til at sætte fokus på, at skinnet ofte bidrager. kroniske smerters manglende synlighed betyder manglende legitimitet overfor omgivelserne. Dette betyder, at mange smerteramte oplever, at der bliver stillet spørgsmålstegn ved deres smerters ægthed f.eks fra kollegaer på arbejdspladsen, sundhedspersonale samt familie og venner. Sådan en mistro fra omgivelserne medvirker til, at mange af os som lever med kroniske smerter prøver at skjule dem og vores begrænsninger. Dette er selvsagt en dårlig mestringsstrategi. Den fører blot til flere misforståelser, og konflikter og gør det sværere at indgå i relationer både i og udenfor arbejdspladsen. Ærlig og tydelig kommunikation var derfor et emne, som vi også lagde vægt på under workshoppens næste tema – mestringsstrategier.

Mestringsstrategier, egenindsats og hjælpemidler.

Overfor deltagerne på workshoppen gav vi konkrete eksempler på mestringsstrategier og hjælpemidler fra vores egen hverdag. Desuden fortalte vi om, hvorfor de er så vigtige for mennesker med kroniske smerter.
Mestringsstrategier er kort fortalt den måde, hvorpå vi med handlinger, tanker eller følelser forholder os til tab, lidelse, stress og svære livsvilkår. Dette kan både foregå bevidst eller ubevidst samt være opbyggeligt eller usundt.

For mange smerteramte et det desuden svært, at finde hoved og hale i smerterne, der kan virke uforudsigelige og ligefrem kaotiske.

Det er helt normalt, at du i de første år efter din smertedebut har en urealistisk forventning til, at medicin og anden passiv behandling alene kan fjerne eller lindre dine smerter. For mange smerteramte et det desuden svært, at finde hoved og hale i smerterne, der kan virke uforudsigelige og ligefrem kaotiske.
Ikke desto mindre lærer de fleste af os efter mange år vores smerters natur bedre at kende og forstår, hvor afgørende vores egenindsats og gode mestringsstrategier er. Naturligvis kan medicin være nødvendig i kortere eller længere perioder som supplement og afhængig af din smertetilstand, men gode mestringsstrategier er essentielle. De gør, at vi kan bibeholde den bedst mulige funktionsevne, tilknytning til andre mennesker og arbejdsmarkedet samt ikke mindst livskvalitet.
Forskellige typer af hjælpemidler kan ligeledes hjælpe med at kompensere for vores manglende ressourcer og funktionsnedsættelse. De kan for rette vedkommende gøre en stor forskel i forhold til at udføre aktiviteter og opgaver eller indgå i sociale sammenhænge. Desuden kan der være tale og let tilgængelige og relativt billige produkter, men det kræver, at man som smerteramt ved, at de eksisterer. Kendskabet hertil er imidlertid ofte noget som smerteramte Må opdage på egen hånd ved at spørge så får blandt andre mennesker med kroniske smerter. Dermed var vores appel på workshoppen, at behandlere og sundhedspersonale får mere viden og bliver mere opmærksomme på dette område.

Betydningen af egenindsats fremhæver imidlertid også den ulighed som let opstår, når man som patient og borger selv skal være torvholder og navigere i et tiltagende komplekst sundheds- og socialsystem. Vi har som mennesker forskellige sundhedskompetencer og evner til at opsøge, forstå og omsætte viden til at hjælpe os selv. Denne ulighed bør behandlere og myndigheder være opmærksomme på.

Individualiseret behandling.

Vigtigheden af tilstrækkelig individualiseret behandling berørte vi også på vores workshop.
Desværre oplever mange smertepatienter utilstrækkelig hensyntagen til deres personlige behov og værdier. Dette kan dels skyldes et sundhedssystem præget af høj specialisering og kassetænkning, dels tidsmangel og mangel på kommunikation. Ensidigt fokus på evidensbaseret og standardiseret behandling baseret på forskning med ikke-patient-relevante endepunkter kan også være medvirkende til, at sundhedspersonale ikke indtænker det enkelte individ og hele menneske i smertebehandlingen.

Smerteoplevelsen udgøres ofte af et komplekst, dynamisk samspil af biologiske, psykologiske, eksistentielle og sociale faktorer

Ikke desto mindre er individualiseret behandling særlig vigtigt hos en patientgruppe som mennesker med kroniske smerter. Smerteoplevelsen udgøres ofte af et komplekst, dynamisk samspil af biologiske, psykologiske, eksistentielle og sociale faktorer.

Øvelser under stress og smerte.

Sidst men ikke mindst havde vi indlagt nogle interaktive øvelser i vores workshop.
Her blev deltagerne stillet en række opgaver som de skulle udføre, mens de blev bombarderet med forskellige ubehagelige og stressende sanseinput.
Målet med øvelserne var at skabe en mindeværdig dialog omkring, hvordan smerter også påvirker vores tanker, følelser og evne til at udføre forskellige opgaver, men også hvordan vores tanker og følelser kan påvirke smerteoplevelsen.

Kroniske smerter har den ubehagelige indbyggende egenskab, at de hele tiden kræver vores opmærksomhed

Vi understregede, at øvelserne naturligvis ikke giver et indtryk af, hvad det vil sige at leve med kroniske smerter. Dette hænger nok mest af alt sammen med, at deltagerne vidste, at det de blev udsat for var forbigående. Derfor var øvelserne i bedste fald irriterende men nok mest af alt et afvekslende og morsomt indslag.
Derimod har kroniske smerter den ubehagelige egenskab, at oplevelsen af selv små og ubetydelige smertestimuli bliver forstærket og er fysisk og mentalt udmattende. Dette giver god mening set i lyset af, at smerter er evolutionsbiologisk udviklet til at kræve vores opmærksomhed ved sygdom og akutte skader, så vi tager hånd om dem. Denne mekanisme er dog meningsløs ved kroniske smerter uden nogen bagvedliggende sygdom.

Formål med workshops.

Forhåbentlig har vores workshops bidraget til en større forståelse blandt deltagerne for de udfordringer, der er forbundet med at leve med kroniske smerter. Foreningens mål med at tage ud og afholde foredrag og workshops for behandlere og sundhedspersonale er netop at skabe større forståelse og rummelighed overfor mennesker med kroniske smerter. Dette giver alt andet lige en bedre forudsætning for at behandle og hjælpe os, som lever med smerter til at fastholde funktions- arbejdsevne og livskvalitet

Fagligt selskab, der stiller skarpt på forebyggelse af arbejdsfravær og arbejdsmarkedsrettet rehabilitering.
Fokus på både det individuelle, organisatoriske og samfundsmæssige niveau
Henvender sig til fysioterapeuter indenfor store dele af både den private og offentlige praksis

Ergoterapifagligt Selskab for Ergoterapeuter i Arbejdsliv.

Ergoterapeuter og andre interesserede, der arbejder med arbejdsliv-og arbejdsmiljø ud fra en sundhedsfremmende og forebyggende tilgang med særlig viden og kompetencer inden for ergonomi, arbejdets tilrettelæggelse, arbejdsrettet rehabilitering og det rummelige arbejdsmarked.

Inden for det brede ergonomibegreb, som inkluderer det psykiske og det sociale arbejdsmiljø såvel som det fysiske arbejdsmiljø i forhold til arbejdspladsindretning, arbejdsrehabilitering, og arbejdets tilrettelæggelse.

FAKS

Artikel er skrevet af Lars Bye Møller.

Lars har i 15 år arbejdet med sundhedsvidenskab, sundhedspolitik og internationale kontakter i foreningen. Lars har levet med smerter og fibromyalgi i 25 år.