Ofte læser vi, at forskningen har vist, at en særlig behandling virker mod kroniske smerter. Men hvorfor virker denne behandling så ikke på mig? Det kan skyldes, at forskning i behandling af kroniske smerter er uhyre vanskelig og det er der flere grunde til.
Kroniske smerter er et bredt begreb, som dækker over mange forskellige smertetilstande og diagnoser. Hver 5. dansker har kroniske smerter, men der kan være mange forskellige årsager.1 Nogle kan have skarpe, stikkende smerter, mens andre beskriver det som en konstant, dyb smerte. Andre oplever smerten som en brændende fornemmelse, mens andre beskriver det som en trykkende smerte. Denne variation skyldes ofte, at kroniske smerter kan have forskellige underliggende årsager.
Kroniske smerter kan skyldes:
I klinisk praksis vil de tre typer af kronisk smerte dog typisk ikke fremstå i den rene form, men derimod overlappe. Der er altså tale om en mangfoldighed af kliniske billeder og symptomer, der kan gøre det vanskeligt at generalisere og overføre forskning fra én smertegruppe til en anden.
Derudover er der ofte en kompleks sammenhæng mellem påvirkningen af smerte i forhold til såvel fysiske, psykiske og sociale faktorer. For eksempel oplever mange, at kulde og varme kan have betydning for smerteoplevelsen. Og ofte opleves angst, passivitet, isolation og mangel på søvn som smerteforstærkere.
Det gør det vanskeligt at isolere og måle effekten af en bestemt behandling, da vi jo alle konstant påvirkes af alle tre faktorer i varierende grad.3
En person, der får en bestemt behandling kan således vurdere, at der er god effekt, men måske skyldes effekten blot, at vedkommende på grund af behandlingen er kommet ud af sin isolation. Og omvendt kan en anden person vurdere, at samme behandling ingen effekt har, da vedkommende i undersøgelsesperioden har brugt mange kræfter på at komme frem og tilbage til behandlingsstedet og derfor har uforandrede eller måske endda forværrede smerter.
Det er derudover vanskeligt at finde pålidelige og valide måder at måle smerteintensitet og smertekvalitet på. Der er ingen absolut standard for smertemåling, selvom der findes nogle almindeligt anvendte skalaer som Visual Analog Scale (VAS) eller Numerical Rating Scale (NRS). Men selv inden for disse skalaer kan der være variation i, hvordan individer rapporterer deres smerte, og hvordan sundhedspersonale fortolker disse rapporter. Man er således afhængighed af personens egen rapportering.
De individuelle forskelle i smerteopfattelse og smertetærskel og ændringen i oplevelsen af smerter hos samme person over tid, gør det udfordrende at sammenligne resultater mellem forskellige personer og dermed også i forskningen.4
FAKS deltager lige nu i arbejdet med at udvikle et digitalt spørgeskema med patientrapporterede oplysninger (PRO) til mennesker med kroniske smerter. Arbejdet er organiseret, så der deltager både patienter og klinikere. Mangfoldigheden i tilblivelsen er med til at sikre at spørgeskemaet både bliver patientrelevant og operationelt i praksis. Læs mere om dette arbejde her.
Den videnskabelig kvalitet og mængde af studier inden for en bestemt behandling er varierende. Der er flere faktorer, der kan påvirke både kvaliteten og mængden af tilgængelig forskning inden for et givet område.
Nogle studietyper i forskningen tager ikke tilstrækkelig højde for de ovenstående udfordringer, antal deltagere eller der er ingen kontrolgruppe ift den behandling, der undersøges.
Ofte overfortolkes forskningsresultaterne også af journalister eller andre, der formidler resultaterne til os, da der ikke altid er tilstrækkelig viden om, hvad de forskningsmæssige forskellige metoder egentlig kan bidrage med af sikker viden. Det kan betyde, at et enkelt usikkert studie, som viser en tendens til positiv effekt pludselig får overskriften i dagens avis.
Der er i Danmark og resten af verden lige nu en øget fokus på ikke medicinsk behandling til patienter med kronisk smerte, og disse behandlinger ser ud til at have en lovende effekt. På nuværende tidspunkt er der dog ingen standardiserede krav til, hvordan forskningen af ikke medicinsk behandling skal udføres, så man kan være rimelig sikker på resultaterne.
Dermed risikerer man at tilskrive behandlingerne langt større effekt, end hvad man for eksempel ville tillade inden for test af medicinske behandlinger. Derfor arbejdes der på at øge fokus på evidens og standarder for, hvordan effekten af disse behandlinger evalueres.3
Det er ofte en god praksis at søge efter opdaterede metaanalyser og systematiske gennemgange, der sammenfatter den samlede evidens inden for et område, da disse kan hjælpe med at give et mere nuanceret billede af behandlingens effektivitet.
Troværdig klinisk forskning kræver, at man er enige om hvilke effekter, der skal måles på. At fastslå en klar årsagssammenhæng mellem en behandling og en forbedring kan være udfordrende, især når der er mange variabler involveret i patientens sygdom eller tilstand, som netop er tilfældet for kroniske smertepatienter.
For eksempel kan mange behandlinger have en positiv effekt simpelthen på grund af patienternes forventninger til at blive hjulpet (placeboeffekten). Dette gør det nødvendigt at differentiere mellem behandlingens faktiske effekt og den forbedring, som skyldes forventninger.
Valget af ens effektmål er åbenlyst afgørende, men varierer i virkeligheden ofte. En vigtig parameter er, at den relevante patientgruppe inddrages i hvilke effektmål, der rent faktisk er betydningsfulde for dem. Ønsker man med studiet derudover at påvirke politisk og praktisk, skal de valgte effektmål ligeledes være relevante for interessenter som sundhedsfaglige og regulerende myndigheder.
Hvis forskningsstudierne ikke indeholder de samme effektmål, så er det sværere efterfølgende at sammenligne på tværs af studier.5 Dermed kan det blive svært at svare på det vigtige spørgsmål: Hvilken behandling virker bedst? Der er således behov for Core Outcome Set (COS), der er en minimumsliste af effektmål, som man globalt ønsker at der bliver målt og rapporteret på i hvert enkelt forskningsforsøg, der vurderer sundhedsinterventioner for den samme helbredstilstand.
Processen med at udvikle COS for kroniske smerter indebærer en omfattende og systematisk gennemgang af eksisterende litteratur, en inddragelse af patienter, sundhedspersonale og eksperter, og en konsensusdannelse om, hvilke resultater der er mest relevante og vigtige at måle i kliniske forsøg. Dette arbejde skal til slut resultere i en standardiseret liste over outcome-mål, der skal rapporteres i alle fremtidige studier af behandling for kroniske smerter.
I forskningsmagasinet ”Pain Medicin” blev der i 2019 foreslået følgende effektmål for forskning i muskel-skelet smerter6 :
Brugen af COS sikrer, at forskere måler og rapporterer resultater, der med størst sandsynlighed er relevante for brugere af deres forskning og mindsker risikoen for, at der kun skrives om de positive effekter af behandlingen, mens andre effektmål udelades.
COS er et værdifuldt redskab inden for forskning, da det kan bidrage til at reducere skævheder i rapporteringen af resultater og dermed gøre det lettere at gennemskue, hvilke behandlinger, der virker i forhold til kroniske smerter.
Mens kroniske smerter fortsat udgør en stor udfordring for både den individuelle smertepatient og sundhedssystemet som helhed, er der håb i form af den vedvarende forskning på området.
Den enkelte smertepatient kan ikke andet end at læne sig op ad den forskning, der eksisterer og så samtidig være meget bevidst om eventuelle forsknings-usikkerheder, da kroniske smerter er et bredt begreb, som dækker over mange forskellige smertetilstande og diagnoser, kroniske smerter er ofte påvirket af flere aspekter og kroniske smerter varierer fra person til person og hos den samme person over tid.
Derudover er de nuværende forskningsresultater af svingende kvalitet og det er svært at sammenligne forskningsresultaterne fra forskellige undersøgelser, da man ikke måler på de samme effekter af forskellige behandlinger.
Der er dog øget fokus på at optimere forskningen i smertebehandling i såvel Danmark, Europa og hele verden og bevidstheden om, hvad kroniske smerter koster samfundet, kan øge incitamentet til at bruge ressourcer til dette område.
Som forskningen fortsætter med at udvikle sig, er det mit håb, at vi en dag kan finde varige løsninger, der gør det muligt for alle at leve et smertefrit liv.
1. https://sundhedsstyrelsen.dk/da/Kroniskesmerter
2. https://ugeskriftet.dk/videnskab/ikkefarmakologisk-behandling-af-patienter-med-kronisk-smerte
4. Smerteguide: https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2019/Smerteguide.ashx?sc_lang=da&hash=9546207DC9A3DE821FF1D19E4B231842
5. Ugeskrift for læger 14.08.23: Troværdig klinisk forskning kræver konsensus om effektmål.
6. Pain Medicine, Volume 20, Issue 8, August 2019, Pages 1500–1508
Artiklen er skrevet af Lone Kaiser; skribent og forfatter, SmerteLiv.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Modtag nyheder og aktuelle informationer direkte i din indbakke. Ved tilmelding accepterer du vores cookie- og privatlivspolitik.
FAKS – Foreningen af kroniske smerteramte og pårørende
Herstedvang 14,
2620 Albertslund
Telefon: 51 92 63 41
Email: faks@faks.dk
©️ FAKS / Webdesign Silverbeerg
FAKS
Herstedvang 14
2620 Albertslund
Telefon: 51 92 63 41
Mail: faks@faks.dk
CVR: 20782978
I vores nyhedsbrev holder vi dig opdateret med nyheder, medlemsinfo, arrangementer og meget mere