Artikler
For better or for worse, in sickness and in health
Om at sætte grænser – egoisme eller egenomsorg?
Find flere artikler med gode råd og vejledning her.
Råd og vejledning
1.3 millioner danskere lider af kroniske eller hyppigt tilbagevendende smerter. Vi har alle oplevet smerte. Ved at stikke sig på en nål, slå sig over fingrene med en hammer eller brænde fingrene på en varm kogeplade. De smerter kaldes akutte smerter og er et advarselssignal til kroppen, som skal sikre mod yderligere skade.
Kroniske smerter har derimod ikke noget biologisk formål. De er ofte et usynligt handicap, der kan have mange ledsagesymptomer. Depression, ængstelse, søvnforstyrrelser, isolation, nedsat aktivitetsniveau, dårlig hukommelse, mistet livsglæde, håbløshed osv. Altså en kolossal social, fysisk og psykisk belastning. Patienter med kroniske smerter ender oftest i en ond cirkel. De forsøger at holde sig i ro, isolerer sig og begrænser samværet med andre, indtil “faren” (smerten) er drevet over. Under disse forhold skabes der et tomrum, hvor smerterne og spekulationerne kan dominere og være med til at gøre ondt værre.
Passivitet og isolation er smerteforstærkende. Jo mere du tænker på, hvor ondt det gør, jo mere ondt gør det! Derfor er det vigtigt at få brudt den onde cirkel og selv tage ansvaret, så du, som smertepatient, bestemmer over smerterne og ikke omvendt.
Smerte – en usynlig lidelse
Smerter er ikke i sig selv synlige, og det kan derfor for omverden være svært at acceptere dine smerter og begrænsninger som virkelige. Man mødes af mistro, føler et konstant behov for at retfærdiggøre sig, oplever ensomhed og fremmedgørelse. Du har måske også oplevet at miste en stor del af dit sociale netværk, fordi du ikke længere kan som flertallet.
Utilstrækkelig behandling fører til kronificering
Den samlede behandling i sundhedssystemet af smerter og kroniske smerter i særdeleshed er utilstrækkelig og ofte vilkårlig. Man mangler simpelthen forståelse for smerternes invaliderende karakter. De praktiserende læger ved ikke nok om behandling af kroniske smerter og har ikke den fornødne tid. Ventetiden på de tværfaglige smertecentre er alt for lang og kapaciteten for lav. Smertepatienter bliver ofte fejlbehandlet i form af til tider forkert og snart slet ingen behandling, hvilket medfører forværring, og at smerterne bliver kroniske.
Følgesygdomme
Kroniske smerter øger forekomsten af følgesygdomme såsom kredsløbs og stofskiftesygdomme, angst og depression. Man dør måske ikke direkte af kroniske smerter, men mange lever desværre ofte med ønsket derom.
Dyrt for samfundet ikke at behandle ordentligt
Kroniske smerter rammer ikke blot dig, der har smerterne – Familie, venner, kæreste, sundhedssystemet og socialvæsnet bliver ligeledes belastet. Kroniske smerter har således vidtrækkende konsekvenser for samfundet som helhed.
