Positiv mestring af smerte og stress gennem åndedrætsøvelser og kuldeeksponering

En del mennesker med kroniske smerter oplever udover smerter, funktionstab, tab af arbejdsevne og mange nederlag. Dette medvirker ofte til stress, identitetstab og manglende tro på egne evner. Disse omstændigheder kan forstærke oplevelsen af smerter.

Velliv Logo

I FAKS forsøger vi at hjælpe folk med at bryde ud af den onde spiral ved at give dem en større forståelse for smerter og sig selv samt ved at give dem nogle forskellige mestringsstrategier.

Frivillige Sanne Lydø og Lars Bye Møller fra foreningens lokalafdeling i København, har søgt og fået tildelt penge fra Københavns Kommune paragraf 18 midler og Velliv Foreningen til 2 x holdforløb hos Sundhedshuset Innercise.

Vi er nu godt inde i andet forløb med positiv mestring af smerte- og stresshåndtering. Først og fremmest har vi oplevet en undervisning og undervisere med stort engagement og indlevelsesevne. Vi har med konstruktiv kritik og dialog fundet frem til en undervisning og tilgang der tager hensyn til personer med kroniske smerter. Stor tak til Sundhedshuset Innercise.

Der er ikke tale om en mirakelkur
Ikke desto mindre er vi optimistiske i forhold til vores målsætning om at give deltagerne en oplevelse af deres egen evne til reducere negative tanker, bekymringer, stress, søvnproblemer og smerte. Forhåbentligt kan kursisterne holde fast i den gode udvikling og praksis med åndedrætstræning. Og forhåbentlig kan forløbet bidrage til større tro på egne evner og bedre livskvalitet.

Fremtidige workshops
Vi påtænker at søge midler til at lave flere endags workshops med åndedrætstræning fremover. Således kan flere smerteramte i forskellige egne af landet få en forsmag på, hvad åndedrætstræningen kan gøre for den enkelte.

STØT FAKS

Støt FAKS og vores indsats for at bedre forhold for smerteramte – læs mere om mulighederne her”
STØT OS