Om at sætte grænser – egoisme eller egenomsorg? - Foreningen af Kroniske Smerteramte og Pårørende

Om at sætte grænser – egoisme eller egenomsorg?

Hvorfor får vi dårlig samvittighed over at sætte vores grænser og hvorfor er det så svært? Hvordan kan vi gøre det nemmere for os selv at skulle navigere i vores egne grænser?

Ud fra et evolutionært synspunkt har det været vigtigt for os at kunne indordne os i flokken og helt livsnødvendigt at skulle tilpasse os og tilsidesætte egne grænser. Måske er det derfor det er så svært for os at sætte grænser, da vores hjerne sikkert er udviklet til, at det var en fordel at kunne undertrykke egne grænser for overlevelsens skyld?

Vi har alle prøvet, at vores grænser er blevet overskredet og lige så mange gange oplevet, at vi har haft særdeles svært ved at sige fra eller at få vores grænser tydeligt sat og formuleret. De fleste af os har svært ved at sætte grænser i én sammenhæng og nemmere ved det i anden. Måske har du f.eks. nemt ved at sætte grænser på dit arbejde, men svært ved det overfor venner og familie. Hvorfor får vi dårlig samvittighed over at sætte vores grænser og hvorfor er det så svært?

Hvordan kan vi gøre det nemmere for os selv at skulle navigere i vores egne grænser?

Hvad er grænser? Hvorfor er de livsvigtige?

Grænser er grænser, der typisk beskytter noget. De kan beskytte andre, såsom at give et barn reglen: ”Ingen leg på gaden.” Eller de kan beskytte dig – din tid, tilfredshed og sikkerhed. Grænser bevarer også dine relationer (f.eks. med romantiske partnere, venner, familie, bekendte og kolleger).

Grænser kan være godt for dig og dem omkring dig. Mange af os undgår at sætte grænser, fordi vi føler skyld, når vi sætter en grænse eller beder om noget. At føle skyld er forståeligt. Men ikke at sætte grænser kan føre til større problemer.

Grænser er vigtige af flere årsager. De skaber sunde relationer og klare forventninger. Grænser beskytter os mod at blive såret og udnyttet. Og de sikrer, at vi bruger vores tid, energi og penge på de ting, der betyder mest for os.

At lære at sætte grænser uden at føle skyld kan være udfordrende, men det er muligt. Det involverer at ændre den måde, du tænker om dig selv og dine grænser på. Vi er nødt til at bevæge os væk fra en “behage folk” tankegang, der lader andre diktere, hvad der er rigtigt for os, og begynde at prioritere vores behov.

Alle har brug for grænser

Grænser er grænser og forventninger, som vi sætter til os selv og andre. De hjælper dig og andre med at forstå, hvordan man skal opføre sig – hvilken adfærd er acceptabel, og hvad der ikke er.

Hvis du ikke har grænser, kan folk behandle dig, som de vil; der er ingen regler eller retningslinjer. De kan røre ved dig, stille påtrængende spørgsmål, råbe ad dig eller ringe til dig midt om natten. Du vil sandsynligvis blive belastet mentalt og tillade andre at drage fordel af din venlighed; i sidste ende vil dette påvirke dit fysiske og mentale helbred negativt.

Grænser kan ses som grænser, der beskytter dig selv, andre, relationer og ting, du elsker.
Nogen ser måske din grænse som egoistisk, men det betyder ikke, at det er sandt.

Den person, der modtager klar besked om din grænse, kan føle sig skuffet, trist eller endda sur. Deres reaktion betyder dog ikke, at det, du sagde eller gjorde, var forkert eller egoistisk. At sætte grænser er ofte en omsorgshandling.

Automatiske reaktioner

Vi er alle udstyret med nogle automatiske reaktioner, når vi oplever at vores grænser overskrides:

Kæmpe (fight)
Flygte (flight)
Fryse (freeze)

Derudover kan man opleve en form for underkastelsesrespons, som får os til at underkaste os andres behov og afskrive egne, hvilket kan gøre det meget svært at sætte grænser på dine egne vegne.

Ovennævnte automatiske reaktioner er impulser, du kan vælge at handle på eller lade være. Følelser og impulser er information, du kan bruge, når du skal finde ud af, hvilke grænser du vil sætte. Vi kan blive bedre til at handle bevidst og ikke automatisk, når det drejer sig om tolke reaktion, impuls og følelser, der opstår som følge af at opleve egne grænser overskrides.

Mærk efter og vær bevidst

Mærk efter om der er et behov for at sætte grænser og føl efter tegn i din krop, der fortæller dig, at der er overskredet en grænse. Overvej og tænk efter om du skal kommunikere din grænse straks eller du vil vente eller tilsidesætte den.

Hvis det er svært og du gerne vil kommunikere din grænse, så forbered dig. Skriv ned, hvad du vil sige, vend det eventuelt med en, du har tillid til og vend tvivlen om dine grænser er sunde og retfærdige – det kan være du overreagerer af helt andre grunde. Det kan måske være, at du skal give slip på eller ændre på hidtidige grænser og at du har behov for at sætte nye sundere grænser. Overvej hvordan du sætter en klar grænse uden enten at bortforklare og undskylde eller kritisere og angribe.

Hvorfor føler vi os skyldige, når vi sætter grænser?

Skyld er følelsen eller troen på, at du har gjort noget forkert. Når du virkelig har gjort noget forkert, kan ubehaget ved at føle dig skyldig motivere dig til at ændre dig og gøre det bedre i fremtiden.

Men hvis du føler dig skyldig, når du ikke har gjort noget forkert – som at sætte en grænse – giver skyldfølelse problemer og kan være en hindring for at gøre noget, der er i din egen interesse.

Vi føler os skyldige, fordi vi synes, grænser er slemme, forkerte eller egoistiske. Hvem har fortalt dig, at det er forkert eller egoistisk at sætte grænser? Hvem har vist dig, at det er forkert gennem deres reaktion på dine grænser?

Det er vigtigt at huske, at andre kan modstå dine grænser, men det gør dem ikke forkerte eller egoistiske. Det er deres mening; det er ikke et faktum. Ofte har vores mangel på grænser gjort det muligt for andre at udnytte os – og det er forståeligt, at de vil skubbe tilbage, når vi begynder at stå op for os selv.

Det kan være svært af mange grunde; Det er svært at sætte grænser, da vi skal ændre på gamle mønstre og kræver energi at gøre noget andet end man plejer.

Det kræver mod, måske frygt for afvisning og konflikt og det kræver anstrengelse for at være parat til at kæmpe for at andre forstår og respekterer dine ”nye” grænser, som du måske ikke har præsenteret for dem tidligere.

Sæt grænser uden at føle skyld

Grænser er en form for egenomsorg; alle skal passe på sig selv for at være sunde, glade, produktive og medfølende. Du kan udfordre dine skyldfølelser og se, om de er berettigede, ved at stille dig selv følgende spørgsmål:

Vil jeg vise hensyn til mig selv mindst lige så meget, som jeg tager hensyn til andre?
Vil jeg tage hensyn til mig selv mere, end jeg tager hensyn til andre?
Vil jeg tage hensyn til mig selv først?
Er det virkelig forkert at (indsæt beskrivelse af situation/valg)?
Tror jeg, at dette er forkert, eller er dette en andens mening/holdning?
Ville jeg fortælle en ven, at det er forkert at (indsæt beskrivelse af situation/valg)?
Er min skyld baseret på urealistiske forventninger til mig selv?
Hjælper følelsen af skyld over (indsæt beskrivelse af situation/valg) mig til at være den sundeste, lykkeligste udgave af mig selv?
Kan jeg acceptere/håndtere, at nogen er utilfredse med mig, hvis jeg gør det, der er bedst for mig?

Overskridelse af dine grænser

Når nogen ikke accepterer dine grænser, betyder det ikke, at du i hvert eneste tilfælde skal udtrykke den, give detaljer eller retfærdiggøre din grænse. For eksempel har defensivitet en tendens til at afsløre dit ubehag eller din usikkerhed i stedet for at bekræfte, hvad du sagde. At give detaljer eller begrunde dit udsagn åbner ofte for en debat om din grænse. Så hold det roligt, venligt og til sagen.

Hvis du bemærker, at der er et mønster af mennesker, der ikke respekterer dine grænser, kan det betyde, at du ikke håndhæver disse grænser så klart eller konsekvent som nødvendigt. Måske tillader du en persons vedholdenhed (f.eks. gentagne spørgsmål) for at ændre dit ”nej” til et ”ja”. Hvis det er tilfældet, belønner du adfærdsmæssigt deres insisteren og lærer dem, at de kan – og har tilladelse til – overskride dine grænser.

Nogle gange er det bedste, du kan gøre med vedholdende mennesker (og små børn), at gentage det, du allerede har sagt, roligt. For eksempel: ”Tak, jeg har planer.” Det kan være dit svar, hver gang en bestemt person forsøger at skubbe eller forhandle med dig om dine grænser.

Hvorfor er det svært at sætte grænser?

Det kan være svært af mange grunde; Det er svært at sætte grænser, da vi skal ændre på gamle mønstre og kræver energi at gøre noget andet end man plejer.

Øvelse gør mester

Det er ikke sikkert du får sat en perfekt grænse op og defineret og kommunikeret den klart, men det er trods alt bedre at få prøvet end slet ikke. Tag ansvar for, hvordan du sætter grænser på en ordentlig måde. Måske kan du give en forklaring, hvis det giver mening i situationen.

Med en accept af at forandring er nødvendig har du taget det første skridt.
Husk at have tålmodighed med dig selv, mens du arbejder på at ændre din tankegang og vaner.
Øv dig.

Tips til at blive bedre til at sætte grænser

Bliv klar over, præcis hvad grænsen er. Hvor vil du trække grænsen?
Hvis du ikke er klar over, hvad dine grænser er, vil andre heller ikke være det.
Beslut dig for konsekvenserne på forhånd. Hvad vil der ske, hvis nogen krydser en grænse?
Forvent overtrædelser. Du kan være helt sikker på, at hvis du sætter en ny grænse med folk, der allerede kender dig, vil den grænse blive testet.
Vær konsekvent. Dine grænser må ikke ændre sig med dit humør, og du kan ikke bebrejde andre for at være forvirrede over, hvad der er acceptabelt.
Væn dig til det. Grænsesætning er ikke en enkeltstående aftale. Når du først har sat en grænse, begynder det langsigtede arbejde med at forsvare den grænse.
Accepter dit ansvar for at sige fra og sørge for, at der er konsekvenser, hver eneste gang en grænse overskrides.
Giv ikke andre skylden for at overtræde dine grænser. For det første ved folk ikke nødvendigvis, hvor du står, selvom du synes, de burde.