Juridisk rådgivning
Gratis juridisk rådgivning til medlemmer i FAKS
Som smerteramte oplever mange et behov for juridisk rådgivning og hjælp til at føre ens sag. Det kan være overvældende og dyrt. FAKS samarbejder med Sirius advokater, hvor vores medlemmer kan få juridisk rådgivning. Det kan være en vurdering af din sag eller råd om mulig juridisk sag, som du står overfor.
Bemærk
At få adgang til gratis rådgivning skal du være fuldgyldigt medlem – og ved henvendelse bedes du oplyse, at du er medlem af FAKS samt oplyse dit medlemsnummer. Du har fået dit medlemsnummer tilsendt, da du indmeldte dig. Kan du ikke finde dit medlemsnummer, er du velkommen til at skrive til os på faks@faks.dk og få det oplyst.
Læs mere om de forskellige tilbud nedenfor.
Uanset om du er medlem eller ej, så kan du altid få gratis råd og vejledning af Socialrådgiverne via vores rådgivningstilbud Smertelinjen. Her kan du få information omkring generelle sociale problemstillinger, forsørgelse, sygedagpenge, kontanthjælp, afklaring, rettigheder samt pligter og lignende. Læs mere her.
SIRIUS advokater er et specialistkontor bestående af eksperter i blandt andet erstatnings- og forsikringsret, skatteret og arbejds- og ansættelsesret.
Advokat Helle Hald står til rådighed for gratis og uforpligtende rådgivning alle onsdage mellem kl. 10-12.00.
I tidsrummet kan hun kontaktes på telefon 88 88 85 85.
Har du været udsat for en behandlingsskade eller er din sygdomsdiagnose eller behandling blevet forsinket i sundhedsvæsenet?
Så kan du have ret til erstatning – også selvom der ikke er begået fejl!
JuraMed arbejder efter princippet ”no cure no pay” det vil sige, at der betales ikke for JuraMed-services med mindre, du får erstatning.
Det unikke ved JuraMed er, at de udover jurister, også har læger, der primært hjælper med at udforme jeres ansøgning til Patienterstatningen. Læger kan i højere grad målrette en sådan ansøgning og dermed skabe større mulighed for at få tilkendt erstatning.
Bemærk
JuraMed arbejder kun med patienterstatningssager, og er ikke med i FAKS medlemsfordele.