LDN, eller lavdosis naltrexon, er en form for smertebehandling, der anvendes til at lindre kroniske smerter hos patienter.
Naltrexone, er en medicin, der oprindeligt blev udviklet til behandling af stofmisbrug – og senere godkendt til alkoholafhængighed, men som nu også bruges til en række andre sygdomme og lidelser og ved lav dosis har det vist sig at have effektiv smertestillende egenskaber.
LDN virker ved at blokere de kroppens receptorer, der er ansvarlige for at opretholde afhængighed af stoffer som alkohol eller opiater. Kroppen har selv muligheden for producere nogle smertestillende stoffer som ligner opioider. Det indbyggede smertelindrende system kaldes det endogene Opioidsystem. En af teorierne for de udbredte smerter og smerteoverfølsomhed ved fibromyalgi er at dette system ikke længere virker.
I lave doser formodes det, at LDN kan normalisere opioidsystemet på kortere eller længere sigt ved kortvarigt at blokere receptorerne og efterfølgende trigge en større modtagelighed for signalstofferne.
LDN kan ligeledes have en række gavnlige virkninger på immunsystemet og inflammation i kroppen – såkaldte glialceller – som mistænkes for at medvirke til fibromyalgi og smertesensibilisering, når de bliver kronisk overaktive. Derfor bruges det nu til behandling af autoimmune sygdomme som multipel sklerose, Crohns sygdom, fibromyalgi og andre lidelser, hvor immunsystemet spiller en rolle.
En af fordelene ved LDN som smertebehandling er dens relativt lave risiko for bivirkninger sammenlignet med andre smertestillende midler som opioider.
Det har også vist sig at have en positiv indvirkning på patienternes generelle trivsel og livskvalitet. Dog skal der henvises til nyere studier med placebo, hvor det ses at det mulige potentiale kan relateres til man føler at man får hjælp og man modtager en behandling, som patienten tror på er virksom. Dog er ‘svagheden’ med en del af de videnskabelige undersøgelser, at der er ikke er blevet fulgt op på patienterne over flere år. Derfor kunne man godt mistænke, at effekten klinger af – men effekten kan også vedblive, hvis patienterne har tilegnet sig nogle gode mestringsstrategier og omlagt deres liv. Dette skyldes i så fald ikke direkte behandling med LDN.
En af fordelene ved LDN som smertebehandling er dens relativt lave risiko for bivirkninger sammenlignet med andre smertestillende midler som opioider. LDN anses generelt for at være en sikker medicin med få bivirkninger, selv i langvarig brug. Det er vigtigt at følge lægens anvisninger om dosering og anvendelse af LDN for at opnå de bedste resultater og undgå eventuelle negative konsekvenser. LDN kan være en effektiv behandlingsoption for nogle patienter, men det er vigtigt at konsultere en læge og en specialist, før man begynder behandling med denne medicin.
Fordele ved LDN
Der er flere fordele ved at bruge LDN (Low Dose Naltrexone) – det kan blandet andet være:
Der gøres opmærksom på at ovenstående punkter ikke er fyldestgørende undersøgt/dokumenteret via forskning. Det kan skyldes forskningsmetode mv.
Lyt til egen læge – ikke andre patienter
Det er vigtigt at vide, at LDN ikke virker på alle patienter og typer af smerter – derfor tal med egen læge om det måske kunne være en mulighed for dig. Hver patient har en unik sygdomshistorie – og derfor anbefaler FAKS, at man gør sig sine egne overvejelser i samråd med ens egen læge eller via ens forløb på de offentlige smerteklinikker. Derfor rådes der kraftigt til ikke at tro at dette er en mirakelmiddel mod kroniske smerter.
Definition
Off-label ordinering er anvendelse af lægemidler uden for de rammer, som producenten har anført i produktresuméet, hvad enten det gælder indikation, dosering, alder m.m. En læge bør kun ordinere off-label, hvis de mener at lægemidlet vil være effektivt og hvis fordelene vejer mere end ulemperne. Lægen har pligt til at oplyse dig om at lægemidlet ordineres off-label, samt informere om eventuelle potentielle bivirkninger forbundet med at bruge det. Det kræver også dit absolutte samtykke, og lægen skal journalføre det informerede samt begrundelse for behandlingen. Derudover skal man være opmærksom på selve udgiften til medicinen ikke nødvendigvis så er tilskudsberettiget.
Der er stadig forholdsvis begrænset forskning om brugen af LDN som smertebehandling på generelt niveau, hvor der er flere studier om brug af LDN ved f.eks. diagnose fibromyalgi.
Der er stadig forholdsvis begrænset forskning om brugen af LDN som smertebehandling på generelt niveau …
Typiske spørgsmål om LDN
LDN er en tabletbehandling, som indtages en gang dagligt til sengetid. Man bør ikke opløse LDN tabletten, da der altid vil være en vis usikkerhed om dosis og om evt. bakterievækst.
Det er meget vigtigt, at man er helt ude af morfin behandling, når man starter med LavDosis Naltrexon. Lægen starter med at udskrive LDN i meget lav styrke, og derefter trappes langsomt op ca. hver 14. dag. Effekten kommer først langsomt under behandlingen.
Bivirkningerne ved smertebehandling med LDN er som udgangspunkt få og milde. Sjældent, kun ca. 8% af personer i LDN-behandling oplever bivirkninger så som hovedpine, kvalme, mavesmerter eller abnorme drømme. Oftest er bivirkningerne forbigående, varer få dage.
Bivirkningerne bør som udgangspunkt aftage efter er par ugers smertebehandling, eller hvis man reducerer dosis lidt i en kort periode. Der sker ikke nogen tilvænning lige som ved morfinbehandling eller sovepiller, hvor man har brug for større og større doser, for at få en effekt.
Man kan få LDN, hvis man lider af kroniske smerter som følge af en sygdom, LDN virker på.
Der er dog visse lægemidler, som ikke må tages samtidig med LDN: morfin og morfin-lignende stoffer som tramadol og kodein, Immodium, immunhæmmende medicin hos organtransplanterede samt visse midler mod stofskiftesygdom. Derimod kan medicinsk cannabis og LDN tages samtidig.
Hvis man pludselig får brug for morfinbehandling igen ved akut opstået smerte, f.eks. efter en operation, skal der blot være gået 6 timer siden sidste LDN-dosis.
LDN-tabletter udskrives på recept af lægen, og tabletterne koster ca. 370 kr. for 100 stk. på apoteket.
Den offentlige sygesikring yder ikke tilskud LDN, og derfor tæller det heller ikke med i CTR-saldoen.
Der kan søges enkelttilskud via Sundhedsstyrelsen, men dette bevilges kun hvis en lang række andre smertestillende præparater er afprøvet, og lægen har beskrevet effekt samt bivirkninger. Derudover skal patienten også have deltaget i et kognitivt behandlingsforløb samt fået undervisning i kroniske smerter. Hvis man har diagnosen Fibromyalgi bør ansøgning dog blive godkendt.
Sygeforsikringen “danmark” refunderer 25 % af prisen, hvis du er i gruppe 5, og 50 % af prisen, hvis du er i gruppe 1 og 2. Igen kan der være restriktioner, som bør undersøges, hvis det bruges som off-label.
Ja, man må gerne nyde alkohol når man er i LDN-behandling – som med al anden medicin så prøv dig frem (et glas ad gangen).
Hvis du vil læse mere
Vil du gerne vide mere om LDN og smertelindring? Så deltag på vores webinar via Zoom, torsdag den 2. maj 2024, kl. 16.00-18.00. Læs mere her.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Modtag nyheder og aktuelle informationer direkte i din indbakke. Ved tilmelding accepterer du vores cookie- og privatlivspolitik.
FAKS – Foreningen af kroniske smerteramte og pårørende
Herstedvang 14,
2620 Albertslund
Telefon: 51 92 63 41
Email: faks@faks.dk
©️ FAKS / Webdesign Silverbeerg
FAKS
Herstedvang 14
2620 Albertslund
Telefon: 51 92 63 41
Mail: faks@faks.dk
CVR: 20782978
I vores nyhedsbrev holder vi dig opdateret med nyheder, medlemsinfo, arrangementer og meget mere