Komiteen for Sundhedsoplysning nedenstående pressemeddelelse om kommunernes gratis tilbud for pårørende til langvarig syge og alderssvækkede mennesker.
Mere end 750.000 pårørende i Danmark er i risiko for selv at blive syge på grund af ekstra belastninger. Pårørende, der har deltaget i indsatsen ‘LÆR AT TACKLE hverdagen som pårørende’, har oplevet et mærkbart løft i deres trivsel og oplever reduceret risiko for langvarig stress og depression. Det viser en evaluering fra VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd. Indsatsen er udviklet af Komiteen for Sundhedsoplysning i samarbejde med Københavns Kommune.
Næsten hver anden pårørende føler sig deprimeret, hver tredje føler sig stresset og oplever negativ indvirkning på sit arbejdsliv, og hver femte fortæller, at de selv er blevet langvarigt syge på grund af deres situation.
‘LÆR AT TACKLE hverdagen som pårørende’ er et kort forløb, som ruster deltagerne til at håndtere de store udfordringer, der ofte følger med, når man er nærtstående til en syg. Det kan være udfordringer som fx frustrationer og magtesløshed, usikkerhed om fremtiden, social isolation og en øget mængde praktiske opgaver som man føler et stort ansvar for. Forløbet får deltagerne til at trives bedre. De undgår samtidig i højere grad selv at blive syge af stress eller depression.
Baggrund for LÆR AT TACKLE hverdagen som pårørende
LÆR AT TACKLE hverdagen som pårørende er udviklet i samarbejde med Københavns Kommune. Forløbet har en ugentlig mødegang a 2,5 time syv uger i træk. Instruktørerne har selv erfaring som pårørende og fungerer som positive rollemodeller. De er uddannet og certificeret i at undervise ud fra en detaljeret manual.
Følgende kommuner udbyder indsatsen:
Albertslund, Allerød, Assens, Bornholm, Brønderslev-Dronninglund, Esbjerg, Fanø, Fredensborg, Fredericia, Frederiksberg, Frederikssund, Gentofte, Gladsaxe, Haderslev, Halsnæs, Hedensted, Helsingør, Herlev, Herning, Hillerød, Horsens, Hvidovre, Ikast-Brande, København, Køge, Langeland, Lyngby-Taarbæk, Mariagerfjord, Nordfyn, Næstved, Odense, Odsherred, Randers, Rebild, Ringkøbing- Skjern, Roskilde, Rudersdal, Samsø, Silkeborg, Skanderborg, Slagelse, Solrød, Thisted, Tønder, Varde, Vejen, Vejle, Vesthimmerland, Viborg, Aabenraa og Aalborg kommuner.
Den fulde evaluering samt resumé kan downloades gennem at klikke på linksen.
Yderligere information om forløbet: https://empowerment.dk/laer-at-tackle/kursusretninger/hverdagen-som-paaroerende/
Komiteen for Sundhedsoplysning er en nonprofit organisation, som understøtter sundhedsvæsenets behandling af sygdomme og deltager aktivt i samfundets sygdomsforebyggende og sundhedsfremmende arbejde
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Modtag nyheder og aktuelle informationer direkte i din indbakke. Ved tilmelding accepterer du vores cookie- og privatlivspolitik.
FAKS – Foreningen af kroniske smerteramte og pårørende
Herstedvang 14,
2620 Albertslund
Telefon: 51 92 63 41
Email: faks@faks.dk
©️ FAKS / Webdesign Silverbeerg
FAKS
Herstedvang 14
2620 Albertslund
Telefon: 51 92 63 41
Mail: faks@faks.dk
CVR: 20782978
I vores nyhedsbrev holder vi dig opdateret med nyheder, medlemsinfo, arrangementer og meget mere