Aktivitet

Smertekompasset – din guide igennem smerten (online forløb - forår 2025)

Hvor: Online via Zoom
Hvornår: Foråret 2025 

onsdag 22. januar, kl. 9.00-11.00
onsdag 5. februar, kl. 9.00-11.00
onsdag 26. februar, kl. 9.00-11.00
onsdag 12. marts, kl. 9.00-11.00
onsdag 26. marts, kl. 9.00-11.00
onsdag 9. april, kl. 9.00-11.00
onsdag 30. april, kl. 9.00-11.00
onsdag 14. maj, kl. 9.00-11.00

Bemærk at tilmeldingen foregår via NemTilmeld.

Tid og sted for forløbet

I samarbejde med diplom-muskuloskeletal fysioterapeut og smertecoachspecialist, Mathilde Kehler tilbyder FAKS smertemestrings– og gruppeforløbet ‘Smertekompasset’.

Her kan du få rådgivning, viden og værktøjer til, hvordan du kan tolke, håndtere og mestre dine smerter eller sygdom – så du kan få livet til at fylde igen. At leve med kroniske smerter er muligt.

Der er ny viden og værktøjer, der gør at du ikke ‘bare skal lære at leve med det’, men der værktøjer, som giver håb om et rigt liv, mestringsevne og tillid til fremtiden trods smerte eller sygdom.

Forløbet består af 8 sessioner, hvor du vil få:

  • Opdateret evidensbaseret faglig viden om hvordan vi forstår og anbefaler at håndtere, mestre og påvirke længerevarende smerter i dag.
  • Mentale og fysiske strategier, og hverdagsvenlige værktøjer.
  • Et trygt fællesskab af ligesindede at følges med igennem forløbet.


Hver deltager får tilsendt en materiale pakke som bla. indeholder en lækker manual med smerteviden, værktøjer og refleksionsøvelser, som bruges igennem hele forløbet. 

Vi anbefaler, at man deltager i alle sessioner – skulle du have en dag, hvor energien er lav, vil vi opfordre dig til at deltage alligevel.

  • At du får livet til at fylde mere end smerterne.
  • At du (gen)finder tillid til dig selv, din krop og din fremtid.
  • At du opdager at du ikke er alene i hvor forvirrende og frustrerende det kan være at kæmpe med daglige smerter.

 

Forløbet er for dig som:

  • Har haft smerter i mere end tre måneder og søger viden og værktøjer til at håndtere hverdagen, livet og fremtiden igen.

  • Er nydiagnosticeret med en længerevarende smerteproblematik eller sygdom.

  • Har haft smerter i mange år uden at opleve fremgang, eller ønsker at få et nyt syn og måske nye værktøjer til din smertehåndtering.

Om Smertekompasset

Om Mathilde Kehler

Diplom-muskuloskeletal fysioterapeut og smertecoachspecialist Mathilde Kehler har 10 års erfaring med at hjælpe mennesker med behandling, mestring og håndtering af kroniske, komplekse smerteproblematikker. Hun hjælper dagligt mennesker med at finde og tage kontrol over deres smertesituation, så de kan genkende deres liv, dem selv og få livet til at fylde mere end smerterne.
 
Læs mere om Mathilde Kehler på smerteguiden.dk. 

STØT FAKS

Støt FAKS og vores indsats for at bedre forhold for smerteramte – læs mere om mulighederne her”
STØT OS