Smerteforsker Dr. Richard A. Sternbach beskriver i sin bog "Mastering Pain" (1987, Ballantines Books, NY) et 12 trins program til at lære kunsten at tackle kroniske smerter:

1. Se i øjnene, at du har kroniske smerter.
For at lære at leve med dem.

2.Opstil konkrete målsætninger med hensyn til arbejde, fritid og samvær.
For at få noget ud af dagen.

3. Bliv vred på din smerte, når den er ved at vokse dig over hovedet.
For at smerten ikke kommer til at styre dit liv.

4. Tag smertestillende medicin fast på klokkeslæt, og foretag kun gradvise ændringer i mængden.
For at få den bedste virkning af medicinen, og få stabilitet og ro i hverdagen..

5. Sørg for at komme i bedst mulig form og sørg for at vedligeholde den.
For at have styrke til at overkomme din smerte.

6. Lær at slappe af og brug afspændingsøvelser regelmæssigt.
For derved at kunne give slip på smerten.

7. Sørg for at være travlt beskæftiget.
For at undgå at smerten tager overhånd, og for derved at fokusere på livet frem for smerten.

8. Lær at tidsbegrænse aktiviteter og at veksle mellem forskellige beskæftigelser.
For at undgå overbelastning der giver spændinger og smerter.

9. Få familie og venner til at støtte dig i dine raske handlinger - ikke i din invaliditet.
For at få styrke til det du kan.

10. Vær åben og rimelig i kontakten med din læge.
For at få lægen til at give den rigtige behandling.

11. Del dine erfaringer og følelser med andre, der har smerteproblemer.
For det hjælper både dig og de andre.

12. Bevar håbet.
For at fremme livskvaliteten.