Brevkassen og dens formål

I FAKS forsøger vi løbende at udvikle vores tilbud til jer medlemmer. Vi får ofte spørgsmål af juridisk karakter. Dette har ført til, at vi tidligere har indgået et samarbejde med Sirius Advokaterne, hvor medlemmer af FAKS kan få juridisk rådgivning. Vi har besluttet ligeledes at have en juridisk brevkasse, hvor vores medlemmer kan skrive ind, og udvalgte spørgsmål udvælges og indgår i vores blad. Spørgsmål og svar vil blive trykt i vores blad, der udkommer elektronisk og på tryk 4 gange om året, og vil desuden blive publiceret her.

Målet med dette tiltag er, at flere mennesker kan få hjælp fra de spørgsmål og de dilemmaer den enkelte stiller og stilles i. Målet er at udbrede erfaringer og viden på tværs af vores medlemmer om emner, der har relevans for mennesker med kroniske smerter, deres pårørende og samfundet. Vi håber derfor, at I vil tage godt imod dette tiltag og dele jeres oplevelser, dilemmaer og spørgsmål.

Vejledning for FAKS Juridiske Brevkasse

·         Spørgsmål sendes til brevkasseredaktøren på E-mail juridisk@faks.dk

 ·         Du skal være medlem af foreningen for at kunne benytte brevkassen (Oplys dit medlemsnr ved henvendelsen)

 ·         Du kan forblive anonym ved blot at oplyse redaktionen om at bruge et andet navn.

 ·         Grundet mængden af henvendelser, deres indhold og vores ressourcer kan du risikere, at dit spørgsmål ikke bliver besvaret og kommer i bladet.

Vi henviser derfor til vores ugentlige telefontid onsdag mellem 10-12 (kun for medlemmer) hos Sirius Advokaterne.


Spørgsmål

Hej

Mit navn er Marlon.

Jeg har haft en uheldig tur ned af en vandrutchebane 1. juli 2013 med en voldsom invaliderende bækken- og medullaskade til følge og deraf forværrede nakkeskade oveni.

Efter nu 1 år og 3 måneder gennem sundhedssystemet på kryds og tværs har jeg en rimelig, 100% tilpasset dagligdag for at minimere de daglige kroniske smerter.

Både arbejde og bil er skiftet ud og nu endda min kost.

Jeg skal dagligt tage hensyn i alle mine gøremål.

Jeg er "afsluttet" af Slagelse reumatologisk Ambulatorie med en "Biomekanisk Dysfunktion".

Til fremtiden kan de kun tilbyde medicinsk behandling i den offentlige sektor og henviser til fortsat behandling hos specialfys.

Min ulykkeforsking (hos FDM) har været på sagen siden starten af juli 2013 og godtgør udelukkende fysioterapeutisk/kiropraktisk behandling op til 1 år fra skadedato eller til maks 6000 kroner. Nu skal vi til at afgøre "varig mén".

Hvordan gør man det?

Jeg er helt blankt med hensyn til sådan en ansøgning/dialog/procedure og vil gerne bede om nogle gode råd eller vejledning såfremt sådan en findes.


Med venlige hilsner,

Marlon

Svar:

Kære Marlon

For det første, er jeg ked af at høre, at du er kommet til alvorligt til skade, men jeg skal forsøge at besvare dit spørgsmål bedst muligt.

Godtgørelse for varigt mén fra en ulykkesforsikring udbetales som en procentdel af den forsikringssum, der er tilknyttet forsikringen. Er du forsikret for kr. 500.000, og har du 10 % mén, vil du få udbetalt kr. 50.000.

Méngraden fastsættes som en procentsats ud fra den medicinske art og den ulempe, som skaden medfører i dagligdagen. Arbejdsskadestyrelsen har udarbejdet en méntabel, som der tages udgangspunkt i ved fastsættelsen af det varige mén. Tabellen kan findes på styrelsens hjemmeside.

Du skriver ikke så meget om arten af dine skader, men jeg kan oplyse, at et bækkenbrud med følger i form af eksempelvis svære daglige smerter uden skævhed takseres til 10 % mén.

Ved fastsættelsen af méngraden skal der tages højde for forudbestående gener, og man får kun udbetalt et beløb, såfremt méngraden er 5 % eller mere. Dog ved jeg, at der er forsikringer, der dækker mén under 5 % også mod ekstrabetaling.

Selve processen omkring at få vurderet ménet er, at du kontakter forsikringsselskabet og gør opmærksom på, at du er afsluttet i lægeligt regi, og méngraden derfor kan vurderes. Hvis de lægelige akter er klare, vurderer forsikringsselskabet din méngrad på det foreliggende grundlag ved inddragelse af en intern lægekonsulent. Er der behov for flere akter, kan du blive bedt om at blive undersøgt ved en speciallæge.

Er du utilfreds med fastsættelsen af det varige mén, kan Arbejdsskadestyrelsen anmodes om en uvildig vurdering.

Held og lykke med din sag.

Med venlig hilsen

Mark Wriedt


 

Spørgsmål omkring ny heltids ulykkesforsikring og gamle fejloplysninger i lægejournal.

Hej Mark.

Jeg står overfor at skulle have tegnet en ny heltids ulykkesforsikring, da jeg for 5 år tilbage opsagde min daværende gennem 15 år, grundet pludselig stor prisstigning og dårlig økonomi. Jeg mistænker nu, at gamle fejloplysninger i min lægejournal kan blive et problem.

Jeg har fibromyalgi og generaliserede smerter i musklerne i hele kroppen og har en førtidspension. I min journal optræder 10 år tilbage et par gange oplysninger fra en reumatolog om, at der er smerter fra leddene, selvom dette aldrig har været tilfældet. Jeg kan se, at der ved tegning af forsikringen lægges vægt på dette. Jeg skal derfor under helbredsoplysninger oplyse, om jeg har smerter fra leddene og fremsende gamle journaler.

Jeg er bevidst om, at jeg nok skal betale en højere præmie grundet min fibromyalgi. Spørgsmålene her er derfor af mere af general betydning, for hvordan eventuelle forkerte oplysninger i ens journal, kan få betydning og muligheden for at få dem korrigeret.

Kan jeg risikere, at fejloplysninger bliver tillagt negativ værdi, og jeg derfor enten skal betale mere for en given forsikring eller får svært ved at få den ?

Er det altid en god ide at give forsikringselskabet fuld aktindsigt, desuagtet at man ikke er enig i rigtigheden af oplysningerne i journalen, eller skal man blot sende dem de oplysninger, man føler er relevante ?

Jeg har forstået, at det er naturligt, at forsikringsselskaber udveksler oplysninger med hinanden. Såfremt man får fejloplysninger i ens journal ændret, kan man så vide sig sikker på at de ikke fortsat bliver tillagt betydning, fordi forsikringsselskaberne stadigvæk er i besiddelse af de gamle fejlagtige oplysninger ?

Hvad er egentlig reglerne for at få rettet i sin lægejournal; Hvor og hvordan gøres dette ? 

Kan det helt undgåes, at forsikringselskaberne tillægger fejloplysninger værdi ved at gøre indsigelse overfor oplysningerne i min journal ? Såfremt rettelsen blot står som en tilføjelse i journalen, mens den gamle fejlagtige oplysning stadig står tilbage, er det nærliggende at tro, at det kan komme til at ligge mig til last, at oplysninger overhovedet optræder i første omgang. Når kommunen, patientforsikringen, forsikringsselskabet læser i min journal, er det jo mennesker, der i praksis skal læse og fortolke min lægejournal. Det er nærliggende at tro, at deres syn ufravigeligt vil blive farvet af eventuelle fejlagtige oplysninger, selvom de ideelt skal vælge at se bort fra dem.

 Har det nogensinde været på tale at ændre ved det nuværende system, således at patienten skal se journalen igennem med den fagprofessionelle - læge/sagsbehandler og i fællesskab godkende oplysningerne. Selvom dette ville kræve mere tid, tænker jeg, at det potentielt kunne forbedre patientsikkerheden. 

Mvh lars

 

 Svar:

Kære Lars

Tak for dit spørgsmål, som er meget relevant.

Det er generelt et stort problem, når der i ens lægejournal tilføjes urigtige eller mangelfulde oplysninger.

Eksempelvis er det nærmest altafgørende i sager om personskadeerstatning, at der allerede i skadestuejournalen er anført eksempelvis nakkesmerter. Det vil ellers være vanskeligt at dokumentere, at nakkegenerne er opstået i forbindelse med tilskadekomsten.

Desværre er det ikke altid, at der tilføjes tilstrækkelige oplysninger i journalen, og problemet viser sig først, når advokater, forsikringsselskaber eller lignende læser journalen, da man jo ikke får disse til godkendelse først.

Det kan derfor være en god idé at bede lægen læse journalen op i takt med at denne skrives, hvilket min læge eksempelvis altid gør per automatik. På den måde er vi enige om, hvad der står i den. Hvis du er på skadestuen eller lignende, vil jeg altid anbefale, at man beder om kopi af journalen, så der ikke først går lang tid, før man opdager fejlen.

Hvis man imidlertid opdager, at der er en fejl i ens lægejournal, kan man ikke få denne rettet til. Det er der konkret et forbud mod i lovgivningen, men der er alligevel pligt for lægen til at sørge for at rette op på fejlen. Det er nemlig også et lovkrav, at journalen indeholder de oplysninger, der er nødvendige for at sikre en god og sikker patientbehandling.

Den mest pragmatiske løsning i tilfælde af et mangelfuldt journalnotat vil være, at lægen i et nyt notat erklærer, at der er sket en fejl i forbindelse med den tidligere journalføring.

Hvis lægen dog ikke ønsker at medvirke til at rette op på fejl og mangler i journalen, er det muligt at klage over journalføringen til Patientombuddet, der kan udtale kritik af journalføringen. En sådan kritik vil reelt set kunne gøre op for den mangelfulde journalføring. Klagefristen er 5 år efter, at fejlen er begået – det vil sige 5 år efter konsultationen, hvor der er journalført forkerte eller mangelfulde oplysninger.

I dit konkrete tilfælde er der desværre gået mere end 5 år, og du vil derfor ikke kunne klage til Patientombuddet. Da det også ligger så langt tilbage, vil reumatologen måske også være tøvende overfor at tilrette journalen, og i givet fald er der desværre ikke rigtig noget at stille op.

Dit eksempel understreger blot vigtigheden af at være opmærksom på løbende at få udleveret kopi af sin journal, således at man sikrer sig, at der ikke er anført forkerte eller manglende oplysninger.

Idet du oplyser, at du ikke har lidt af smerter i leddene, kan du jo trygt erklære, at det ikke har været tilfældet. Omvendt er du jo opmærksom på, at det modsatte fremgår af din lægejournal, og jeg vil derfor anbefale, at du erklærer, at du ikke har lidt af ledsmerter, men at det fejlagtigt fremgår af din journal. Hvis du pludselig skulle få ledsmerter og behov for at benytte din ulykkesforsikring i den anledning, vil forsikringsselskabet nemlig kunne gøre gældende, at du mod bedre vidende havde skrevet under på, at du ikke tidligere havde haft ledsmerter.

For at undgå denne problemstilling vil jeg derfor anbefale, at du lægger kortene på bordet. Fremgår det alligevel ikke andre steder, at du skulle have haft ledsmerter, taler dette også for, at der i al fald ikke er tale om kroniske ledsmerter, og så vil det ikke være relevant for forsikringsselskabet at tage forbehold overfor ledsmerter efter en ulykke.

Til sidst kan jeg oplyse, at der endnu ikke – mig bekendt – har været den store opmærksomhed politisk på journalføringsproblematikken. Muligheden for selv at rette op på fejl er dog blevet større, idet der er udvidet adgang til egen journal elektronisk blandt andet, og det er derfor nok blot et spørgsmål om at forsøge at udbrede budskabet om altid at tjekke sin journal.

Med venlig hilsen 

Mark Wriedt, advokatfuldmægtig

SIRIUS advokater