Brevkassen og dens formål

Vi har besluttet at have en brevkasse, hvor vores medlemmer kan skrive ind, og udvalgte spørgsmål udvælges og indgår i vores blad. Spørgsmål og svar vil blive trykt i vores blad, der udkommer elektronisk og på tryk 4 gange om året, og vil desuden blive publiceret her.

Spørgsmål der drejer sig lægefaglige emner vil blive besvaret af:
Ole Bo Hansen: Specialeansvarlig overlæge på Tværfagligt Smertecenter/ Palliativt team på Holbæk Sygehus.
Han er uddannet speciallæge i anæstesiologi, og har desuden Nordisk Diplomuddannelse i kompleks smertebehandling.

Spørgsmål der drejer sig om juridiske emner vil blive besvaret af:
SIRIUS advokater Helle Hald eller Marcus Wils Lorenzen.
Advokaterne er specialister i erstatnings- og forsikringsret, skatteret og arbejds- og ansættelsesret.

Målet med dette tiltag er, at flere mennesker kan få hjælp fra de spørgsmål og de dilemmaer den enkelte stiller og stilles i. Målet er at udbrede erfaringer og viden på tværs af vores medlemmer om emner, der har relevans for mennesker med kroniske smerter, deres pårørende og samfundet. Vi håber derfor, at I vil tage godt imod dette tiltag og dele jeres oplevelser, dilemmaer og spørgsmål.

Vejledning for FAKS Brevkasse

·         Spørgsmål sendes til brevkasseredaktøren på E-mail: zabell14@gmail.com

 ·         Du skal være medlem af foreningen for at kunne benytte brevkassen (Oplys dit medlemsnr ved henvendelsen)

 ·         Du kan forblive anonym ved blot at oplyse redaktionen om at bruge et andet navn.

 ·         Grundet mængden af henvendelser, deres indhold og vores ressourcer kan du risikere, at dit spørgsmål ikke bliver besvaret og kommer i bladet.

 


Spørgsmål:

Hej Brevkasse.

I FAKS oplever vi ofte mennesker der er i gang med en erhvervsafklaring/jobprøvning. I den periode føler de sig meget overvåget af sagsbehandleren i kommunen. Mange vil egentlig gerne bruge lidt tid på det frivillige arbejde, og nogen vil gerne være kontaktperson for en lokal afdeling. De tør dog ikke kaste sig ud i opgaven, hvis nu det får betydning for deres afklaring.

Findes der nogen regler for om, eller hvor meget, frivilligt arbejde man må indgå i, under afklaringsforløbet ?

Med venlig hilsen

Pia

Svar:

Kære Pia

Tak for dit spørgsmål. Du spørger specifikt til borgere, der er under erhvervsmæssig afkla-ring. Mit svar er derfor afgrænset til de tænkelige forsørgelsesmæssige scenarier, der er for disse borgere.

Der er forskellige regler for omfanget af frivilligt arbejde, man må udføre under en kommu-nal erhvervsmæssig afklaring. Det afhænger af, om du modtager sociale ydelser og i givet fald hvilken.

Modtager man ikke offentlig forsørgelse, er der ingen krav om, at man ikke må udføre frivil-ligt arbejde. Imidlertid er det klart, at der fra kommunens side kan lægges vægt på omfan-get af det frivillige arbejde, hvis det kan sidestilles med arbejde i erhvervsmæssigt øjemed.

I dette tilfælde – og det gælder for alle tilfælde uanset, om man modtager offentlig forsør-gelse eller ej – vil min anbefaling være, at man i hvert fald under en arbejdsprøvning drosler ned eller for en periode ophører med det frivillige arbejde. Dette for at sikre, at der ikke se-nere kan rejses tvivl om, hvorvidt der kunne være opnået et mere retvisende resultat af arbejdsprøvningen.

Hvis man modtager kontanthjælp, er der ingen grænser for, hvor meget frivilligt arbejde, man må udføre. Omfanget af det frivillige arbejde må dog aldrig påvirke borgerens rådighed for arbejdsmarkedet. Opfylder borgeren de krav til at søge jobs med videre, som kommunen stiller, eller deltager borgeren i de tiltag, der er iværksat, vil der – med ovenstående modifi-kation – ikke være noget til hinder for at udføre frivilligt arbejde i det omfang, det ønskes.

Modtager man sygedagpenge, er der heller ingen grænse for, hvor meget man må arbejde frivilligt. Dog må arbejdet aldrig være så omfattende, at man må anses for at forsinke sin helbredelse. Man skal derfor afholde sig fra at foretage aktiviteter, der objektivt kan anses for at være uforenelige med den helbredsmæssige årsag til sygemeldingen. Er man syge-meldt grundet stress, vil det være objektivt uforeneligt med dette, såfremt man arbejder i et vist omfang med dårligt tilpassede opgaver. Herudover er det også vigtigt at holde sig for øje, at kommunen løbende skal vurdere borgerens arbejdsudygtighed. Det kan ikke udeluk-kes, at frivilligt arbejde af en vis karakter og omfang kan have betydning for den vurdering. Det frivillige arbejde må heller ikke hindre de kommunale tiltag.

Er man i et ressourceforløb, er der heller ikke grænser for, hvor meget man må arbejde på frivillig basis. Som nævnt ovenfor vil det frivillige arbejde dog kunne påvirke kommunens vurdering af arbejdsevnen. Man skal deltage aktivt i et ressourceforløb, og det frivillige ar-bejde må heller ikke hindre dette.

I alle tilfælde vil jeg anbefale, at man drøfter sit ønske om at udføre frivilligt arbejde med kommunen, inden man påbegynder arbejdet.

Med venlig hilsen

Mark Wriedt, advokat

SIRIUS advokater


Spørgsmål:

Hej brevkasse.

Jeg har et generelt spørgsmål i forhold til FAKS Facebook lukkede debatgruppe.

Hvis en sagsbehandler bruger noget af det der skrives i den lukkede gruppe imod en borger, er det så tilladt når gruppen er lukket ?

Spørgsmålet er relevant i forhold til hvad vi kan tillade os at skrive om i gruppen, da mange ting jo kan misforstås eller tages ud af en sammenhæng. Det er ikke muligt at undersøge om enkelte gruppemedlemmer er sagsbehandlere undercover.

Vil der rent juridisk kunne indføres en pasus i gruppe beskrivelsen, som forhindrer at indholdet kan anvendes udenfor gruppen, f.eks i en sag om førtidspension ?

Det vil være rart med en klarhed over dette, da den lukkede debatgruppe jo er et sted hvor vi taler om stort og småt, og oftest af personlig karakter.

Venlig hilsen

NN

Svar:

Kære NN

Tak for dit spændende spørgsmål.

Det er Facebooks retningslinjer, der regulerer forholdet mellem Facebook og brugerne.

Dansk lovgivning og god forvaltningsskik regulerer myndigheders adgang til at benytte oplysninger fra Facebook. Myndighedernes adgang til at benytte personlige oplysninger på Facebook kan derfor ikke indskrænkes af FAKS-gruppens administrator.

Ombudsmanden har i en principiel udtalelse taget stilling til myndigheders adgang til at bruge privatpersoners oplysninger fra Facebook.

Udgangspunktet er, at en myndighed frit må anvende offentligt tilgængelige oplysninger. I den konkrete sag var oplysninger på en borgers personlige Facebookside, men som var frit tilgængelig uden ansøgning om venskab eller lignende at sidestille med offentligt tilgængelige oplysninger.

Ombudsmanden lagde i sine præmisser vægt på, at oplysningerne kunne tilvejebringes uden at være medlem af Facebook og uden at være ven med borgeren på Facebook.

Det var ikke af betydning, at myndigheden bevidst havde søgt oplysninger om borgerens personlige forhold på Facebook, da det som nævnt ikke krævede venskab med borgeren at rekvirere oplysningerne.

Hvordan det vil stille sig med oplysninger, der kommer til myndighedens kundskab via FAKS’ Facebookgruppe, er der ikke taget specifikt stilling til.

Ud fra de nævnte præmisser er oplysninger i FAKS’ Facebookgruppe ikke umiddelbart at betegne som offentligt tilgængelige, da gruppen er lukket, og man derfor skal være medlem for at se oplysningerne.

Hvis en kommune bevidst vil indhente oplysninger om en eller flere borgere via FAKS’ gruppe, vil myndigheden være forpligtet til at give sig til kende, da der ikke er tale om offentligt tilgængelige oplysninger.

Ombudsmanden har også slået fast, at myndighed ikke må anvende falske profiler til at tilvejebringe oplysninger. Hvis oplysninger måtte blive tilvejebragt på den vis, vil det derfor være uretmæssigt.

Hvis en sagsbehandler selv måtte være medlem af FAKS’ gruppe – eksempelvis som pårørende til en smertepatient – og derved kommer i besiddelse af personlige oplysninger om en borger, der kan være relevant for borgerens sociale sag, vil sagsbehandleren ikke have haft pligt til at give sig til kende, da vedkommende er medlem som privatperson. Om oplysningerne i så fald kan anvendes af vedkommende som myndighedsperson, kan jeg ikke svare endeligt på, men det er muligt.

Opsummerende vil en sagsbehandler/myndighed ikke overlagt kunne indhente personlige oplysninger fra FAKS’ lukkede Facebookgruppe uden at give sig tilkende, og der må ikke anvendes falske profiler.

Oplysninger som en myndighedsperson, der er medlem i privat øjemed, tilfældigt kommer i besiddelse af, vil derimod måske kunne anvendes.

Med venlig hilsen

Mark Wriedt, advokatfuldmægtig

SIRIUS advokater


Spørgsmål:

Hej brevkasse.

Jeg skal til at søge fleksjob, og vil derfor høre om der er nogle gode råd, som det vil være rart at vide på forhånd. Jeg vil gerne være så godt forberedt som muligt, inden mit første møde med min sagsbehandler.

Med venlig hilsen

Trine

Svar:

Kære Trine

Tak for dit spørgsmål.

Indledningsvist vil jeg blot nævne, at det ikke er muligt at søge fleksjob, som det eksempelvis er med førtidspension. Det volder en del problemer, som jeg kort skal forsøge at forberede dig på.

Når en borger søger fleksjob oplyser kommunen oftest, at det ikke er muligt. Det er også korrekt. Imidlertid har kommunen pligt til at starte en sag om fleksjob, når der er tilstrækkelig dokumentation for, at betingelserne om, at der foreligger en væsentligt og varigt nedsat funktionsevne, er opfyldt.

Hvis kommunen afviser at påbegynde en fleksjobsag, er det ensbetydende med, at kommunen ikke mener, at der er dokumentation for, at betingelserne er opfyldt – og dermed er der tale om et implicit afslag på fleksjob, som kan indbringes for Ankestyrelsen.

Ankestyrelsen vil tage stilling til, om betingelserne for fleksjob er opfyldt. Hvis det er tilfældet, vil kommunen blive pålagt at rejse en fleksjobsag. Alternativt kan Ankestyrelsen også pålægge kommunen at indhente yderligere oplysninger eller lignende.

Jeg har med et par klienter haft held med at få en positiv afgørelse om fleksjob takket være Ankestyrelsen. Som nævnt kender de fleste dog ikke til muligheden for at klage til Ankestyrelsen, når kommunen nægter at tage stilling til fleksjob, og derfor mener jeg, at der ved lov bør gives adgang til at søge om fleksjob.

For at vende tilbage til dit spørgsmål i øvrigt er der to forhold, som skal belyses; det lægelige og beskæftigelsesmæssige.

Du skal sørge for, at du er udredt hos de læger, som du konsulterer eller har konsulteret, og at lægerne har vurderet, at der ikke er yderligere behandlingsmuligheder. Det skal du få på skrift.

Endelig skal det være dokumenteret, at du ikke længere kan være selvforsørgende. Jeg ved ikke, om du har haft et længere forløb i kommunen, eller om du for nylig har været i ordinær beskæftigelse.

Hvis du har arbejdet ind til nu, bør du få din arbejdsgiver til at bekræfte, at du af helbredsmæssige årsager ikke længere kunne varetage dit job. Har der været forsøgt omlægning af arbejdsopgaver med videre, vil det også være fornuftigt at få det beskrevet.

Har du haft et længere forløb, har du forhåbentlig allerede været i en eller flere arbejdsprøvninger, hvilket i næsten alle tilfælde er en forudsætning for at kunne få et fleksjob. Du skal sørge for, at forløbet er grundigt og korrekt beskrevet.

Særligt skal det fremgå, hvilke skånehensyn der har været taget, og om man har forsøgt langsomt at optrappe din arbejdstid.

Held og lykke med din fleksjobsag.

Med venlig hilsen

Mark Wriedt, advokatfuldmægtig

SIRIUS advokater


Spørgsmål:

Kære Brevkasse.

Jeg vil gerne have svar på et spørgsmål om min fremtidige økonomi, efter jeg får udbetalt en arv.

Jeg har nu mistet begge mine forældre. Min mor i 2009 og min far for ca ½ år siden. Jeg står nu til at få udbetalt en arv på 250.000 kr i nærmeste fremtid, når boet er gjort op. Efter min mors død, sad min far i uskiftet bo. Jeg er selvfølgelig ked af at mine forældre ikke er her længere, men de nåede begge en høj alder og havde et godt liv, og det må jeg trøste mig med.

Jeg er 49 år og fik tilkendt førtidspension i 2011 pga. en nedslidt og dårlig ryg. Jeg får 3.550 kr i boligydelse og pension som enlig.

Arven er jo et kæmpe beløb i min ellers knebne økonomi, og jeg ser da frem til at kunne forsøde tilværelsen og ikke skulle vende hver 25 øre, for at få det hele til at løbe rundt. Jeg er ved at planlægge min 50 års fødselsdag, og kunne tænke mig at holde et brag af en fest for familie og venner.

Når man gennem årene har været inviteret til forskellige fester, uden at kunne gøre gengæld, betyder det meget at der nu er en mulighed for at gøre gengæld.

Nu er jeg dog kommet i tvivl om, hvordan det påvirker min pension og dermed fremtidige økonomi. Kan jeg overhovedet få lov at beholde pengene, eller bliver jeg trukket i pension til de ”er spist op”?

Er der en øvre grænse for hvor stor ens formue må være, når man modtager førtidspension ?

Hilsen fra Mette

Svar:

Kære Mette

For det første vil jeg kondolere.

Dernæst er jeg dog glad for at kunne oplyse, at førtidspensionen ikke bliver påvirket af den arv, du får udbetalt.

Førtidspensionen nedsættes alene på baggrund af egen eller ægtefælles indkomst. Indkomst omfatter renteindtægter, så du skal dog være opmærksom på, at hvis der tilfalder dig renter af arven, vil din pension blive nedsat med 30 % af renteindtægten.

Der er ikke noget til hinder for at have formue som førtidspensionist, og du skal derfor heller ikke bekymre dig om at være tvunget til at leve af arven.

Med venlig hilsen

Mark Wriedt, Advokatfuldmægtig

SIRIUS advokater

 


Spørgsmål:

Kære FAKS og Mark,

Jeg har et spørgsmål om reglerne for at lave frivilligt arbejde, når man er på en eller anden form for overførselsindkomst. Jeg er selv førtidspensionist, er under 40 år og er blevet bekymret for, om mit frivillige arbejde potentielt kan betyde, at kommunen kan gå ind og fratage mig min pension eller sætte mig i arbejdsprøvning.

Jeg kan læse, at lovgivningen siger noget om, at arbejdsevne skal testes via arbejdsprøvning og ikke på baggrund af frivilligt arbejde. Dog kan jeg også læse, at pension kan frakendes, hvis det sker en vedvarende forbedring af arbejdsevnen, og at det frivillige arbejde vist nok kan indgå i helhedsvurderingen. Som udgangspunkt synes jeg, at dette er fint nok, og at vi så vidt muligt skal udnytte alle vores ressourcer i samfundet bedst muligt. Jeg kan dog være bange for, at kommunerne bruger det som led i en spareøvelse, hvor man f.eks parkerer eller sætter mennesker over på en billigere ydelse. Dette skal ses i lyset af min erfaring med, hvad der sker i kommunerne i disse år og, hvor meget de synes at strække lovgivningen for at imødekomme nedskæringer og budgetter. Endvidere tager min bekymring afsæt i de mange historier, jeg hører fra andre frivillige og sager om frivilligt arbejde, jeg kan læse mig til på nettet. Man hører om sager, hvor kommunerne har overvåget borgerne i deres nærmiljø eller via f.eks social medier som facebook.

Jeg synes, at dette er problematisk, da man let kan få et forkert og ufuldstændigt øjebliks billedet, der ikke giver et retvisende billede af, hvad man kan. Desuden synes jeg der virker useriøst at gå efter syge mennesker, når der ikke engang er nok ledige jobs til arbejdsdygtigere borgere, der i dagens Danmark står i kø for et job. Ideen med skåne og fleksjob er som udgangspunkt en god ide. Problemet opstår, når man bruger ordningen til at parkere mennesker med udsigt til jobs, der i mange tilfælde slet ikke eksisterer og samtidig gør, at de ikke tør udnytte deres ressourcer til noget samfundsnyttigt frivilligt arbejde. I stedet for at tage de frivillige til gidsler i en sag, der til tider handler mest om signalpolitik og kassetænkning end fornuft og samfundsnytte, synes jeg, man skulle være glad for, at den frivillige sektor formår at bruge os mennesker, der ikke kan præstere på "normal" vis til noget fornuftig og almennyttigt for samfundet.

Mit frivillige arbejde betyder meget for min identitet og livskvalitet. Jeg føler, at det giver mig en mening med livet og ikke mindst på nogen præmisser og med en hensyntagen jeg aldrig ville kunne finde på det almindelige arbejdsmarked. Jeg er som sagt blevet bekymret for, om kommunen kan fortolke mit frivillige arbejde, som at jeg er arbejdsdygtig nok og fratage mig min pension. Derfor vil jeg gerne høre om reglerne for frivilligt arbejde og evt afgørelser fra tidligere sager, der fortæller noget om, hvad man kan forvente i retslig praksis. Mit spørgsmål tager udgangspunkt i førtidspension, men jeg vil også gerne høre om reglerne, når man er på sygedagpenge, kontanthjælp eller dagpenge, da dette er relevant for mange af mine kollegaer i det frivillige arbejde.

Mvh Henrik.

 

Svar:


Kære Henrik

Der er netop kommet en ny principafgørelse fra Ankestyrelsen vedrørende frakendelse af førtidspension.

I afgørelsen med nummer 9-15 er det igen slået fast, at førtidspension tilkendes permanent og derfor ikke kan frakendes igen.

For at frakendelse kan komme på tale, skal arbejdsevnen have udviklet væsentligt og således, at førtidspensionisten i en længere årrække har vist, at det er muligt at være selvforsørgende i fleksjob eller ordinært arbejde.

Nu ved jeg ikke, hvor meget frivilligt arbejde du udfører på timebasis om ugen, og om det ville være muligt at finde et egentligt løngivende arbejde af samme karakter, og jeg kan derfor ikke konkret give et svar på, om du er i farezonen.

Det klare udgangspunkt må dog være, at det er du ikke. Ved frivilligt arbejde viser du efter min opfattelse ikke, at du er i stand til at blive selvforsørgende, da du jo ikke udfører løngivende arbejde. Jeg vil dog ikke udelukke, at det i særlige tilfælde kan komme på tale. Imidlertid er der ikke mig bekendt sager, hvor en førtidspension er frakendt alene på baggrund af frivilligt arbejde.

Der er ikke i øvrigt regler for, hvor meget man som førtidspensionist må arbejde frivilligt.

Der er heller ikke regler for, hvor meget man må arbejde frivilligt på kontanthjælp. Afgørende er det dog, at man står til rådighed for arbejdsmarkedet, og det betyder altså, at for meget frivilligt arbejde kan medføre, at retten til kontanthjælp bortfalder. Der er dog ingen objektive kriterier for, hvornår man ikke står tilstrækkeligt til rådighed for arbejdsmarkedet grundet frivilligt arbejde.

At modtage sygedagpenge er ikke til hinder for, at man arbejder frivilligt, men man skal nok være varsom med det. Er man i stand til at udføre frivilligt arbejde, der har karakter af det, man ville skulle på arbejdsmarkedet, vil retten til sygedagpenge kunne bortfalde. Ligeledes må man ikke udføre frivilligt arbejde, der forhaler helbredelsen eller lignende.

Der er i øvrigt for ganske kort tid siden vedtaget et lovforslag om frivilligt arbejde for personer på dagpenge således, at man nu i gennemsnit kan arbejde 15 timer om ugen frivilligt uden fradrag i dagpengeudbetalingen. Tidligere var grænsen på 4 timer ugentligt.

Med venlig hilsen

Mark Wriedt, advokatfuldmægtig

SIRIUS advokater

 


Spørgsmål:

Hej

Mit navn er Marlon.

Jeg har haft en uheldig tur ned af en vandrutchebane 1. juli 2013 med en voldsom invaliderende bækken- og medullaskade til følge og deraf forværrede nakkeskade oveni.

Efter nu 1 år og 3 måneder gennem sundhedssystemet på kryds og tværs har jeg en rimelig, 100% tilpasset dagligdag for at minimere de daglige kroniske smerter.

Både arbejde og bil er skiftet ud og nu endda min kost.

Jeg skal dagligt tage hensyn i alle mine gøremål.

Jeg er "afsluttet" af Slagelse reumatologisk Ambulatorie med en "Biomekanisk Dysfunktion".

Til fremtiden kan de kun tilbyde medicinsk behandling i den offentlige sektor og henviser til fortsat behandling hos specialfys.

Min ulykkeforsking (hos FDM) har været på sagen siden starten af juli 2013 og godtgør udelukkende fysioterapeutisk/kiropraktisk behandling op til 1 år fra skadedato eller til maks 6000 kroner. Nu skal vi til at afgøre "varig mén".

Hvordan gør man det?

Jeg er helt blankt med hensyn til sådan en ansøgning/dialog/procedure og vil gerne bede om nogle gode råd eller vejledning såfremt sådan en findes.


Med venlige hilsner,

Marlon

Svar:

Kære Marlon

For det første, er jeg ked af at høre, at du er kommet til alvorligt til skade, men jeg skal forsøge at besvare dit spørgsmål bedst muligt.

Godtgørelse for varigt mén fra en ulykkesforsikring udbetales som en procentdel af den forsikringssum, der er tilknyttet forsikringen. Er du forsikret for kr. 500.000, og har du 10 % mén, vil du få udbetalt kr. 50.000.

Méngraden fastsættes som en procentsats ud fra den medicinske art og den ulempe, som skaden medfører i dagligdagen. Arbejdsskadestyrelsen har udarbejdet en méntabel, som der tages udgangspunkt i ved fastsættelsen af det varige mén. Tabellen kan findes på styrelsens hjemmeside.

Du skriver ikke så meget om arten af dine skader, men jeg kan oplyse, at et bækkenbrud med følger i form af eksempelvis svære daglige smerter uden skævhed takseres til 10 % mén.

Ved fastsættelsen af méngraden skal der tages højde for forudbestående gener, og man får kun udbetalt et beløb, såfremt méngraden er 5 % eller mere. Dog ved jeg, at der er forsikringer, der dækker mén under 5 % også mod ekstrabetaling.

Selve processen omkring at få vurderet ménet er, at du kontakter forsikringsselskabet og gør opmærksom på, at du er afsluttet i lægeligt regi, og méngraden derfor kan vurderes. Hvis de lægelige akter er klare, vurderer forsikringsselskabet din méngrad på det foreliggende grundlag ved inddragelse af en intern lægekonsulent. Er der behov for flere akter, kan du blive bedt om at blive undersøgt ved en speciallæge.

Er du utilfreds med fastsættelsen af det varige mén, kan Arbejdsskadestyrelsen anmodes om en uvildig vurdering.

Held og lykke med din sag.

Med venlig hilsen

Mark Wriedt

SIRIUS advokater


 

Spørgsmål:

Hej Mark.

Jeg står overfor at skulle have tegnet en ny heltids ulykkesforsikring, da jeg for 5 år tilbage opsagde min daværende gennem 15 år, grundet pludselig stor prisstigning og dårlig økonomi. Jeg mistænker nu, at gamle fejloplysninger i min lægejournal kan blive et problem.

Jeg har fibromyalgi og generaliserede smerter i musklerne i hele kroppen og har en førtidspension. I min journal optræder 10 år tilbage et par gange oplysninger fra en reumatolog om, at der er smerter fra leddene, selvom dette aldrig har været tilfældet. Jeg kan se, at der ved tegning af forsikringen lægges vægt på dette. Jeg skal derfor under helbredsoplysninger oplyse, om jeg har smerter fra leddene og fremsende gamle journaler.

Jeg er bevidst om, at jeg nok skal betale en højere præmie grundet min fibromyalgi. Spørgsmålene her er derfor af mere af general betydning, for hvordan eventuelle forkerte oplysninger i ens journal, kan få betydning og muligheden for at få dem korrigeret.

Kan jeg risikere, at fejloplysninger bliver tillagt negativ værdi, og jeg derfor enten skal betale mere for en given forsikring eller får svært ved at få den ?

Er det altid en god ide at give forsikringselskabet fuld aktindsigt, desuagtet at man ikke er enig i rigtigheden af oplysningerne i journalen, eller skal man blot sende dem de oplysninger, man føler er relevante ?

Jeg har forstået, at det er naturligt, at forsikringsselskaber udveksler oplysninger med hinanden. Såfremt man får fejloplysninger i ens journal ændret, kan man så vide sig sikker på at de ikke fortsat bliver tillagt betydning, fordi forsikringsselskaberne stadigvæk er i besiddelse af de gamle fejlagtige oplysninger ?

Hvad er egentlig reglerne for at få rettet i sin lægejournal; Hvor og hvordan gøres dette ? 

Kan det helt undgåes, at forsikringselskaberne tillægger fejloplysninger værdi ved at gøre indsigelse overfor oplysningerne i min journal ? Såfremt rettelsen blot står som en tilføjelse i journalen, mens den gamle fejlagtige oplysning stadig står tilbage, er det nærliggende at tro, at det kan komme til at ligge mig til last, at oplysninger overhovedet optræder i første omgang. Når kommunen, patientforsikringen, forsikringsselskabet læser i min journal, er det jo mennesker, der i praksis skal læse og fortolke min lægejournal. Det er nærliggende at tro, at deres syn ufravigeligt vil blive farvet af eventuelle fejlagtige oplysninger, selvom de ideelt skal vælge at se bort fra dem.

 Har det nogensinde været på tale at ændre ved det nuværende system, således at patienten skal se journalen igennem med den fagprofessionelle - læge/sagsbehandler og i fællesskab godkende oplysningerne. Selvom dette ville kræve mere tid, tænker jeg, at det potentielt kunne forbedre patientsikkerheden. 

Mvh lars

 

 Svar:

Kære Lars

Tak for dit spørgsmål, som er meget relevant.

Det er generelt et stort problem, når der i ens lægejournal tilføjes urigtige eller mangelfulde oplysninger.

Eksempelvis er det nærmest altafgørende i sager om personskadeerstatning, at der allerede i skadestuejournalen er anført eksempelvis nakkesmerter. Det vil ellers være vanskeligt at dokumentere, at nakkegenerne er opstået i forbindelse med tilskadekomsten.

Desværre er det ikke altid, at der tilføjes tilstrækkelige oplysninger i journalen, og problemet viser sig først, når advokater, forsikringsselskaber eller lignende læser journalen, da man jo ikke får disse til godkendelse først.

Det kan derfor være en god idé at bede lægen læse journalen op i takt med at denne skrives, hvilket min læge eksempelvis altid gør per automatik. På den måde er vi enige om, hvad der står i den. Hvis du er på skadestuen eller lignende, vil jeg altid anbefale, at man beder om kopi af journalen, så der ikke først går lang tid, før man opdager fejlen.

Hvis man imidlertid opdager, at der er en fejl i ens lægejournal, kan man ikke få denne rettet til. Det er der konkret et forbud mod i lovgivningen, men der er alligevel pligt for lægen til at sørge for at rette op på fejlen. Det er nemlig også et lovkrav, at journalen indeholder de oplysninger, der er nødvendige for at sikre en god og sikker patientbehandling.

Den mest pragmatiske løsning i tilfælde af et mangelfuldt journalnotat vil være, at lægen i et nyt notat erklærer, at der er sket en fejl i forbindelse med den tidligere journalføring.

Hvis lægen dog ikke ønsker at medvirke til at rette op på fejl og mangler i journalen, er det muligt at klage over journalføringen til Patientombuddet, der kan udtale kritik af journalføringen. En sådan kritik vil reelt set kunne gøre op for den mangelfulde journalføring. Klagefristen er 5 år efter, at fejlen er begået – det vil sige 5 år efter konsultationen, hvor der er journalført forkerte eller mangelfulde oplysninger.

I dit konkrete tilfælde er der desværre gået mere end 5 år, og du vil derfor ikke kunne klage til Patientombuddet. Da det også ligger så langt tilbage, vil reumatologen måske også være tøvende overfor at tilrette journalen, og i givet fald er der desværre ikke rigtig noget at stille op.

Dit eksempel understreger blot vigtigheden af at være opmærksom på løbende at få udleveret kopi af sin journal, således at man sikrer sig, at der ikke er anført forkerte eller manglende oplysninger.

Idet du oplyser, at du ikke har lidt af smerter i leddene, kan du jo trygt erklære, at det ikke har været tilfældet. Omvendt er du jo opmærksom på, at det modsatte fremgår af din lægejournal, og jeg vil derfor anbefale, at du erklærer, at du ikke har lidt af ledsmerter, men at det fejlagtigt fremgår af din journal. Hvis du pludselig skulle få ledsmerter og behov for at benytte din ulykkesforsikring i den anledning, vil forsikringsselskabet nemlig kunne gøre gældende, at du mod bedre vidende havde skrevet under på, at du ikke tidligere havde haft ledsmerter.

For at undgå denne problemstilling vil jeg derfor anbefale, at du lægger kortene på bordet. Fremgår det alligevel ikke andre steder, at du skulle have haft ledsmerter, taler dette også for, at der i al fald ikke er tale om kroniske ledsmerter, og så vil det ikke være relevant for forsikringsselskabet at tage forbehold overfor ledsmerter efter en ulykke.

Til sidst kan jeg oplyse, at der endnu ikke – mig bekendt – har været den store opmærksomhed politisk på journalføringsproblematikken. Muligheden for selv at rette op på fejl er dog blevet større, idet der er udvidet adgang til egen journal elektronisk blandt andet, og det er derfor nok blot et spørgsmål om at forsøge at udbrede budskabet om altid at tjekke sin journal.

Med venlig hilsen 

Mark Wriedt, advokatfuldmægtig

SIRIUS advokater